Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

lørdag den 31. juli 2010

Min bryllupskage

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 1. august 2009:

Det var meningen jeg ville lave det hele selv og fik også lavet pynten i god tid, men da jeg havde lavet bundene og fyldet, og skulle samle den kom der lidt bryllupspanik op i mig. Heldigvis ville min veninde gerne træde til og hjælpe med at få den samlet, så jeg blot skulle fokusere på pynten.











Indhold:

- Bunde:
nederst: mud cake
mellem: marcipan
top: alm. hjemmebagt lagkage bund

- Fyld:
nederst: hindbær mousse
øverst: toblerone mousse

- Smørcreme: chokolade

- Overtræk: MMF

- Pynt: royal icing
roser og blade i fondant i de tema farver, der var fra festen.
Topfiguren er købt og passer ligeledes til temaet, som var tatty teddy bamserne
Share:

fredag den 30. juli 2010

Kage til Simon

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 26. august 2009:

Så er kagen til Simon endelig afleveret.


Det er min kollegas søn, der fylder år idag.

I lørdags, da Anne og jeg lavede muffins mm. til hendes bryllup fik jeg modelleret en traktor. Det skulle nemlig være en rigtig drengekage.

Kagen blev så overtrukket mandag aften og pyntet igår, så jeg kunne have den med på arbejde.



Indhold:


- Bunde: Drømmekage
- Fyld: bountymousse
- Smørcreme: mild chokoladesmørcreme
- Overtræk: MMF
- Pynt: modelleret i MMF

Edit: Fik denne tilbagemeldig på kagen: Kagen var meget sød... brug noget andet til modspil af den søde smag!
Share:

torsdag den 29. juli 2010

Genbrugsmarkederne

Nu havde jeg jo ellers en plan om at jeg ikke skulle se på mere genbrug, men min mor og søster fik da alligevel lokket mig med til Kerteminde, hvor Genrbugsmarkederne havde lejet hallen. Der var nogen rigtig fine ting, og er helt sikkert noget jeg skal afsted til igen.

Men men men - nu ved jeg jo at vi ikke er de enste her i blogland, der sådan er på genbrugsjagt indimellem.
Så jeg vil da lige gøre lidt reklame. Det koster 25 kr at komme ind, og det er bare nogen super fine ting de forskellige boder har med.

Du kan finde genbrugsmarkederne her:

15. august 2010: Faaborg Hallen, Sundvænget 8, 5600 Faaborg

26. september 2010: Sønderbro Kulturhus, Lindvigvej 4, 8700 Horsens

3. oktober 2010: Erritsø Hallen, Krogsagervej 42, 7000 Fredericia

17. oktober 2010: Skt. Jørgens Hallen, Danmarksgade 10, 5000 Odense C

24. oktober 2010: E.G.F.-Hallen, Haraldsgade 39-41, 6700 Esbjerg

31. okotber 2010: S.G. Hallen, Johs. Jørgensensvej 10, 5700 Svendborg

Åbent fra 10.00-16.00

Jeg skal i hvert fald et smut forbi Faaborg den 15. august og så må vi se hvad jeg ellers kan få tid til.
Share:

De bedste lagkagebunde

Opskriften på mine lagkagebunde, er blevet efterspurgt og derfor deler jeg den her med jer:

Den er fundet på nettet, så tak til den, der har villet dele. Jeg har desværre ikke noget link, da jeg ikke kan huske, hvor jeg har den fra.

Opskriften er til ca. 3 bunde, jeg bager dobbeltportion til en bradepande og så har jeg en stor bund.



4 æg (lægges i varmt vand 10 min før brug)
160 g sukker
1 stor spsk vand
1 tsk vanillie med top
1 knsp salt
120 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Pisk æggene heftigt med vand, vanille, salt og sukker til en fin mousse.


Sigt mel og bagepulver i, vendes i med let hånd, kun lige til melet er opsuget.

Hvis man har lyst til cacaobunde tilsættes 3 spsk cacao og piskes med i det første.

passer til en 20 cm springform, bages ca 20 min ved 200 grader

(jeg bager bradepanden ved varmluft i ca 10 min, da den er lavere end, hvis man laver alle 3 bunde i en samlet kage - varmluft gør den også mere luftigt)
Share:

Fødselsdagsmuffins til Søs

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 27. september 2009:

Min twin og jeg fyldte 25 år i tirsdags. Jeg var derfor inviteret til fødselsdag hos hende i lørdags. Det skulle der selvfølgelig muffins til. (se hendes blog her)

Så kufferten blev pakket med muffins, chokolade smørcreme og pynt og så afsted.

Det kom der dette resultat ud af. (læg mærke til de kunstneriske billeder. Det er hendes kæreste, der har taget dem, og det er han jo mega sej til) Hans hjemmeside kan ses her: http://www.rasmusboldt.dk/






Indhold:
- Muffins: bananmuffins
- Topping: chokoladesmørcreme
- Pynt: MMF flag
Share:

onsdag den 28. juli 2010

Klar, parat, studiestart


Så har jeg gjort det... - Har fået sendt tilmeldingen til mit specialefag.
Jeg er igang som revisorelev, og det betyder jeg skal gå i skole 14 dage om måneden sådan ca.
Samtidig er jeg igang med akademiuddannelsen (en uddannelse på linie med HD 1. del), hvor jeg blev merkonom i februar. Jeg har holdt sabat fra teorien her i foråret, da vi jo har årsregnskaber, der skal laves og jeg gerne ville have min fulde opmærksomhed på dette.
Men nu er jeg klar igen. Så ud over de 14 dage pr. måned på elevopholdet, skal jeg læse mit specialefag på akademiuddannelsen. Jeg får heldigvis fri til selve skoledagene, men læsning og opgaver foregår i fritiden. Da akademiuddannelsen, som udgangspunkt er et selvstudie med ikke særlig meget undervisning, får jeg ikke særlig meget fritid. Dette kommer jo nok til at gå ud over min kreativ tid. Men jeg glæder mig faktisk til at komme igang, fordi det betyder nemlig at jeg er færdig næste sommer!
Share:

Fødselsdagskager til arbejdet

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 14. oktober 2009:

Når nu man har fødselsdag, så skal man jo have kage med på arbejde.


Da jeg havde rimelig travlt ,måtte jeg improvisere og det kom der dette ud af:






Indhold:
- Rester af mudcake fra fryseren.
- Overtrukket med grøn RI også fra fryseren
- Blomster: MMF
Share:

Muffins til en veninde

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 14. oktober 2009:
Min veninde skulle holde fødselsdag og havde i den forbindelse bestilt muffins.

Jeg havde frie hænder til smag osv, så genbrugte kombinationen fra min søsters fødselsdagsmuffins, da de da bare smagte skønt!

Samtidig var det jo lækkert at jeg kunne bage dobbeltportion, da de skulle laves med 1 uges mellemrum. Så i fryseren med muffins'ne og så skulle de bare tø op inden de skulle pyntes.

 
 






Indhold:
- Muffins: Bananmuffins
- Topping: Chokoladesmørcreme
- Pynt: MMF
Share:

tirsdag den 27. juli 2010

Limemousse

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 3. november 2009:

På opfordring lægger jeg lige opskriften på lime mousse ud. Den er rigtig god og meget nem at lave.

Det er en jeg har fundet andet sted på nettet, og takker derfor til dem der deler med os andre!


Lime-mousse


2½ dl. piskefløde
1 dl. creme fraiche
½ dl. sukker
½ dl. presset limesaft af 4 limefrugter
4 bl. husblas


Pisk fløden let. (Skal piskes til alm flødeskum)

Pisk creme fraiche og sukker ved lav hastighed med elpisker, indtil alt sukkeret er opløst.

Læg 4 blade husblas i koldt vand i 5 min. Tag dem op og smelt dem sammen med limesaften. Bland det i yoghurtblandingen og vend senere fløden deri.

Passer til ca. et lag i en alm. Str. Lagkage.
Share:

Chokolade smørcreme/frosting

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 3. november 2009:

Chokoladesmørcreme (til voksne)


Den har en meget kraftig smag.

Jeg blander gerne smeltet lys chokolade i, som erstatning for noget af kakaoen, hvis den ikke er til folk, der er meget glade for chokolade.


9 dl flormelis
2,5 dl kakao
12 msk/180 g smør i rumtemperatur
1,25 dl mælk i rumtemperatur
3 tsk vaniliesukker

Sigt flormelis og kakao i en skål

Tilsæt smør, mælk og vaniliesukker

Rør til det er en ensartet masse.



Chokoladesmørcreme (til børn)


Denne bruger jeg gerne når, det er en blandet forsamling, der skal have kage, og jeg ikke vil have en så kraftig smørcreme som ovenstående.


4 past. Æggeblommer
60 g flormelis
100 g blødt smør
100 g smeltet chokolade


Æggeblommerne røres godt med flormelis.

Smør og den smeltede chokolade blandes i massen.
Share:

Amerikansk banankage

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 3. november 2009:

Endnu en opskrift tyv hugget fra nettet.


Den er super god, og jeg bruger den både til alm. kage og til muffins. Den kan varmt anbefales til begge dele. Især sat sammen med chokoladesmørcreme.

Det er den, jeg har brugt når jeg har lavet muffins, det sidste stykke tid...

Amerikansk banankage

Opskriften passer til en høj rund form på ca. 23 cm i diameter.


225 g smør
496 g sukker
4 æg
2½ dl creme fraiche
425 g mel
2 tsk bagepulver
4-6 modne bananer

Smør og sukker røres til en blød, luftig, cremet masse. Æggene tilsættes et efter et. Herefter tilsættes creme fraiche og når et er rørt godt sammen sigtes mel og bagepulver i dejen af et par gange. Til sidst vendes de moste bananer i og dejen hældes i en smurt form og bages i ovnen ved 175 grader til kagen er færdig. – Hvilket nok tager en times tid.

Kagen bliver bedst, hvis den får lov at hvile et døgn eller to inden den skal spises.
Share:

mandag den 26. juli 2010

Brunsviger kagemand

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 28. marts 2010:

Fandt lige dette billede af en brunsviger kagemand, min veninde skulle have med på arb. Den blev rigtig fin, så den vil jeg lige dele med jer.

Share:

At rejse er at leve...

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 27. januar 2010:

Jeg ELSKER at rejse. For mig er det livsbekræftende at komme ud i verden og opleve en masse nyt. Men da vi desværre er blevet ramt rigtig hårdt af krisen, er der bare ikke penge til det. Skulle have været til USA i år, men det er udsat på ubestemt tid. Men man har da lov at drømme. Så med tilbud på rejsebøger var jeg bare nødt til at købe lidt nyt:

Share:

søndag den 25. juli 2010

Nobert

Er rigtig stolt af den kage jeg vil vise jer her. Det var kun den 7. kage jeg lavede og den lykkedes bare 100%. Samtidig er den lavet i mine bedsteforældres køkken, så det var ikke engang et sted, hvor jeg vidste hvor de forskellige ting lå.

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 1. august 2009 (kagen er lavet i april 2009):

Så skulle min svoger konfirmeres, og da han interesserer sig lidt for rollespil, skulle der da laves en drage. Så fik jeg nemlig også brugt min nye bog!












Indhold:
Vaniliekage fordelt i 2 skåle, lagt sammen med chokoladesmørcreme.
Resten er modeleret i MMF
Share:

Fødselsdagskage

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 20. oktober 2009:

Det er godt nok ved at være noget tid siden, men manden og jeg har holdt fødselsdag for vores venner, og der skulle selvfølgelig en kage til.


Jeg er slet slet ikke tilfreds med den, men I skal da lige se billeder alligevel.

Den er mega skæv, men den smagte skønt.


















Indhold:
- Bunde: Drømmekagebunde
- Fyld: Bountycreme og blandet bær mousse
- Smørcreme: Mild chokolade
- Overtræk: MMF
- Pynt: MMF
Share:

Babyshower

Lidt mere fra den gamle blog, skrevet den 29. november 2009:

Puha. Syns jeg har haft meget travlt i november måned. Har haft en del opgaver, der skulle laves ved siden af skole og lidt andet kursus. Men skulle jo lige overraske min søster med babyshower også. Som I nok kan se ud fra billederne venter hun en dreng. ;)
Jeg havde besluttet at prøve lidt nyt, så det blev til disse muffins:









Indhold:
- Muffins: Gulerodsmuffins
- Topping: Creme-cheese-frosting (den drillede lidt)
- Pynt: MMF (det var ikke det hele, der havde overlevet turen, men det gik)
 
(edit: Har senere erfaret at gulerodsmuffinsne smager rigtig godt med hvid chokolade ganache)
Share:

Julesmåkager

Så sidder jeg her igen. Er da vist ved at udvikle et søvnproblem.

Her kommer lidt fra den gamle blog, skrevet den 29. november 2009
- I kan sikkert regne ud at jeg er nået til jul i oprydningen af bloggen ;)

Så lykkedes det også at få bagt julesmåkager.Min veninde Anne kom forbi, så vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag med julebag og julemusik. dejligt!


Jeg havde læst i gamle juleblade og fundet en grundopskrift, der kunne bruges til 4 forskellige slags kager.Vi lavede dog kun 3 forskellige.
Det blev til pebernødder, jødekager og Windowcakes.

Windowcakes er helt sikkert blevet en ny favorit. Den havde jeg slet ikke prøvet før.

Der er desværre ingen billeder af pebernødderne.












Jeg fik også lavet dej til honningkager, men den skulle lægge et døgn, så nu må vi se hvor gode de bliver. (edit: læs om dette her)
Share:

lørdag den 24. juli 2010

Shopping shopping shopping - renoveringshjælp?!

Jeg har gjort det igen. - Tror da vist det er godt min ferie slutter imorgen, for er nu officielt fattig.

Var lige med manden min på en lille gåtur, og faldt over noget jeg bare måtte eje.

Denne skønne gammeldags madkasse:

Min plan er den skal males samme farve som brødskæren og med flertallet stemt for lyseblå bliver det jo nok det.
Men nu er det sådan at der jo er lidt rustpletter inden i denne skønne ting.
Hvordan behandler jeg den bedst muligt? Håber nogen derude i blogland kan hjælpe mig.



Planen er at madkassen skal bruges til mit kagepynt når det skal ligge og tørre op.
Har jo to skønne katte herhjemme, så i denne skønne kasse vil det ligge sikkert og godt.

Ud over madkassen fandt jeg nogle plastik Rice tallerkner til mit tidligere på måneden erhvervede kagestativ.
Passer det ikke bare godt til?!


Share:

Vinderne fundet!

Jeg ved det godt - Klokken er halv 5 om morgenen og jeg er ikke rigtig klog, når jeg sådan er oppe og trække give away. Men nu var det jo meningen at jeg ville trække den ved 20 læsere og nu er jeg nået op på 37, hvilket jeg bare er super glad over. Så tak til jer allesammen. Glæder mig at I vil følge mig på min vej i den kreative verden - og ikke mindst kageverdenen!

Men nu er det altså ikke kun derfor det blev kl halv 5 en lørdag morgen, der blev trukket give away. Næ vågnede simpelthen med en masse kreative idéer, der bare skulle skrives ned, og når jeg så nu alligevel var oppe... Nå nu til sagen:


Først til vinderen af de søde skumdyr - og vinderen blev: Stella
Tillykke med dem - håber de kan bruges selvom det blot er en lille ting.
Send mig din adresse, så skal jeg sende dem til dig snarest.


Så til vinderne af de fine Dancing Fairies fra Jette Frölich - og vinderen blev: Anne Brust
Du får den fine gave, når vi ses. :D


Endnu engang tak til alle som deltog. Glæder mig til at kigge nærmere på jeres blogge. Et par stykker af jer har allerede kommenteret på nogle af mine indlæg, og det er jeg rigtig glad for. Glæder mig til mere skøn input fra denne skønne blogverden!
Share:

fredag den 23. juli 2010

Give away og flere genbrugsfund

Så fik jeg endnu en gevinst ind af døren - har vundet denne fine give away hos Gaia. Den er jeg rigtig glad for og den er bare super fin. Hun havde endda pakket den super fint ind, så det er jo bare dejligt at få sådan en gave ind af døren. :D




Idag har Søs, mor og jeg været på genbrugstjagt igen. Det blev til disse skønne ting. Te-koppen er bare lige mig. Elsker te og hyggen omkring det at drikke te, så det er jo bare en super fin en. Tørklæderne synes jeg var rigtig fine og er sikker på de passer godt ind i klædeskabet. Fik også købt nogle glas til vores samling; Samler på nogen bestemte vin og div. glas. Så det er bare rigtig dejligt når man finder nogen. (Har ikke lige fået taget billede af dem)

Share:

torsdag den 22. juli 2010

Genbrugsjagt med Søs

De sidste par dage har Søs og jeg været på genbrugsjagt.

Det er blevet til denne skønne brødskærer, som jeg vil bruge til bogholder og så skal den stå fint og pynte i vores køkken. Den skal dog lige have lidt maling først. Skal bare lige bestemme mig for om den skal være hvid, lyseblå eller lysegrøn. I køkkenet har vi lysegrønne vægge og lyseblå typperware bøtter. Hvad farve synes du?


Ellers blev det til disse skønne kagedåser, som også skal pynte i vores køkken.
Er de ikke fine?!


Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com