Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

mandag den 30. august 2010

Loppefund, gave og give-aways

Det er ikke meget jeg får kigget indenfor på bloggen i øjeblikket. Får desværre heller ikke tjekket andre blogge ud, så I må bære over med mig. Vil rigtig gerne, har bare intet overskud for tiden.

Jeg er rigtig glad for alle de skønne kommentarer, jeg kan se er kommet ind. Tusind tak!

Men jeg har jo reklameret for genbrugsmarkederne herinde, så var afsted her da de kom til Faaborg.
Fik ikke købt en masse, men havde en hyggelig dag med min veninde.

Ellers har jeg været så heldig at vinde nogle give-aways og en fin lille gave er også kommet min vej.
Det har bragt glæde i min travle hverdag. Tak til mine skønne med-bloggere.

Det er blevet til denne fine samling:



Thedåsen var det eneste køb jeg fik med hjem fra genbrugsmarkedet, men den er super fin og passer godt ind i min samling.

Jeg samler på the-poser (skal have vist jer min samling på et tidspunkt) og Mejse, som du kan finde her, har været så sød at sende nogle fine poser til min samling. Tusind tak Mejse! Du kan tro, jeg er glad for dem.



Jeg har jo også vundet nogle give-aways. Hos Linnea har jeg vundet disse fine symærker:




Sidst men ikke mindst har jeg vundet denne fine give-away i Gaias blogbutik.
Den er bare rigtig flot Gaia!

Share:

fredag den 20. august 2010

Fødselsdagskage og arbejdskage

Så har jeg været på den igen. Denne gang var det i anledning af min stedfars fødselsdag. Manden elsker jordbær, så selvfølgelig skulle det være en jordbærkage:

Indhold:
- Bunde: Drømmekage
- Fyld: Christinas jordbærcreme
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk: MMF
- Pynt: MMF og sort tus

Den er lagt sammen i et påskeæg.

Denne weekend står det på arbejdsweekend for en masse glade gutter for min mor og stedfar. Så synes da også lige de fortjener en kage. Det blev til denne impuls kage. Ikke noget vildt, bare sådan en idé, der lige kom forbi.


 Indhold:
- Bunde: Drømmekagebunde
- Fyld: Limemousse og Christinas jordbærcreme
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk: MMF
- Pynt: MMF og RI
Share:

torsdag den 19. august 2010

Oliver - Nyborg Voldspil

Jeg var så heldig at få tilbudt billetter til Nyborg Voldspils Oliver af hende her. - og sikke en fed oplevelse.

Selvom de ikke var heldige med vejret og det blæste og dryppede, så formåede de at holde min opmærksomhed.

Det var virkelig et suverænt stykke og de sang bare rigtigt godt! Tak for billetterne Tine!

Her lidt billedspam (der er kun fra starten, da min mobil ikke kunne tage, da først mørket sænkede sig)

Er dybt fascineret af kulisserne også. De var genialt lavet.





Share:

lørdag den 14. august 2010

En lille blogleg

Min søster, Micha har tagget mig i en blogleg. Jeg har bare haft alt for meget om ørerne til at få sendt den videre. Så det gør jeg nu.

Denne award skal man gøre følgende:
- Tak den person, der har sendt dig tildelingen, og sende personen et virtuelt knus.
- Kopier tildelingen til dig blog.
- List 3 ting du elsker ved dig selv.
- Indsæt et billede (eller flere) af ting du elsker.
- Award fem andre bloggere.

Så her kommer først et knus til min søs:



3 ting jeg elsker ved mig selv:
- Mit sociale gen
- Min kreativitet og trang til at skabe
- Min ihærdighed og mit gå-på-mod


Awarden sender jeg videre til de samme fem bloggere, som i indlægget lige før det her.
(Søs ved godt du så bliver tagget igen)
Share:

10 ting om mig...

Så har Gaia kastet bolden over på min banehalvdel og jeg vil derfor forsøge at leve op til denne blogleg og fortælle 10 ting om mig selv.


1. Jeg er gift og bor i et super fint rækkehus sammen med min mand og 2 skønne katte.

2. Oplevelser og nye ting står højt på min liste. Jeg elsker at rejse, hvilket nogen af mine indlæg også viser. Heldigvis er jeg ved at få manden med på vognen, så han også er blevet lidt bidt af det.

3. Jeg elsker skønlitteratur og kunne læse dagen lang.

4. Jeg er tidligere danser og svømmer og føler mig total doven, fordi mit aktivitetsniveau nu er på ca. 0.

5. Jeg bliver aldrig tilfreds med min egen indsats og har svært ved at forholde mig til, at jeg rent faktisk har en okay uddannelse. Dette afspejler sig især i at jeg er i gang med 2 uddannelser samtidig, eller dvs. indenfor samme område. Har lovet mig selv, at jeg er færdig næste sommer, men om jeg kan holde det må tiden vise.

6. Jeg har et kæmpe søvnbehov og kan blive virkelig gnaven, hvis jeg ikke får sovet nok.

7. Jeg roder helt vildt, hvilket bliver nævnt tit og ofte blandt mine venner. Har dog fået at vide at det er mit kreative hoved, der er fyldt med alt for meget.

8. Jeg er vokset op på falster sammen med min mor og tvillingesøster. I dag bor jeg på fyn og kommer nok aldrig herfra igen. Fyn er en skøn ø!

9. Morgnerne er en stor bedrift for mig, og jeg er slet ikke god til ændringer i rutinen, hvilket min kat Gismo er ligeglad med.Han har en idé om, at han skal komme ind med mus og fugle, når manden ER tager på arbejde.

10. Alene hjemmetid kan være en stor bedrift for mig, hvilket har resulteret i til tider store telefonregninger. Har dog lært at sætte mere pris på det inden for det sidste år, men synes stadig tiden kan blive lang.

Det var ellers noget af en opgave jeg der blev sat på. Kunne sikkert have fortalt så meget andet, men det var hvad det blev til.

Jeg kan se denne leg har været vidt omkring i blogland, men jeg vil alligevel tagge nogen bloggere, der har gjort indtryk hos mig:

Micha: min skønne søster.

Lene: min mor, som har givet mig mit syn på kreativiteten.

Stella: fordi hendes blog er super hyggelig.

Marie fra mille, marie og mig: En blog, der er indbegrebet af hygge.

Agnethe: fordi hun er en skøn pige.
Share:

Jordbær bryllupskage

Så har jeg været igang igen.
Vi har rigtig travlt på arbejdet, da der skal afleveres momsregnskaber på tirsdag, og så har den ellers stået på kage når jeg kom hjem. Så har ikke meget overskud og føler mig noget hængt.

Men jeg er stolt! Vildt stolt!

Jeg har selv taget mig af at bage bunde, lave fyld osv. Igår kom Anne så og hjalp mig med at få det lagt sammen og overtrukket. Vi har bare det bedste teamwork!

Pynten har jeg selv lavet, og Anne har så hjulpet med at sætte den på og få blandet RI i den rigtige grønne farve, hvilket jeg aldrig havde fået gjort selv, så det er jo bare perfekt!

Indhold:
- Bunde: Drømmekagebunde
- Fyld: Limemousse og Christinas jordbærcreme
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk: MMF
- Pynt: MMF og RI




Share:

fredag den 13. august 2010

Kvajekage og "jordbærtærte"

På mit arbejde har vi den regel, at når man gør noget dumt, skal man give kage. - og indrømmer det gerne; jeg gør indimellem nogen ikke super smarte ting.

Derfor måtte jeg jo hellere diske op med noget kage, og det blev til disse fine muffins:



Indhold:
Bananmuffins med chokoladefrosting

Anne og jeg har været igang igen. Dvs. idag har vi lavet en bryllupskage til imorgen, men den må i vente med.

Der var lidt overskud af drømmekagebunde, Christinas jordbærcreme og jordbær. Så det blev da lige sat sammen til lidt små fine kager:


Share:

søndag den 8. august 2010

Barnedåb

Idag er lørdag aften, men det her indlæg dukker først op på bloggen imorgen søndag.

Har nemlig lavet en dåbskage og den skal lige leveres, inden jeg vil vise den frem. Den er lavet sammen med min skønne veninde Anne. Som altid går vi super godt i spænd, når der skal laves kage, så det har bare været rigtig hyggeligt.

Alt er denne gang lykkes fuldstændig og vi er rigtig godt tilfredse, så det er bare rigtig dejligt.

Vores veninde har selv valgt design og smag.


Kagen står på en spånplade, der er skåret til i den rigtige størrelse og herefter dækket med sølvpapir.






Mine converse sko, som jeg bare er super tilfreds med.

Annes elefant set fra forskellige vinkler. Den er bare SÅ sød!

Share:

lørdag den 7. august 2010

En kage bage dag

Havde besøg af en god veninde igår. Vi er nemlig igang med en kage til en anden veninde. Den kommer der mere om senere.

Det blev dog til lidt andet end blot den kage. I forgårs kom vi nemlig lige til at bage nogen bananmuffins og med rester af diverse mousser i fryseren skulle det da udnyttes. Det blev til denne fine portion.

Indhold:
Bananmuffins med topping af enten
-bountycreme
-limemousse
-chokolademousse

Normalt gider mine katte slet ikke være i køkkenet, medmindre de kan høre, det er deres mad der bliver serveret. Fatter ikke hvordan de kan høre det, men det kan de.

Men igår var Gismo ekstra selskabelig og jeg havde åbenbart ikke fået lukket den ene skuffe, så om bag skuffen med ham, så han kunne sidde og holde øje med os.


Ellers fik vi lavet en del pynt samtidig med vi så "det søde liv". Havde nemlig fået optaget den med bryllupskagen og den bliver ikke slettet på harddisk optageren igen. basta!



Billedet er taget mens vi pakker ned, så man kan lige se mænnernes ben, da de mente det var deres tur til at sidde i sofaen. ;)
Share:

onsdag den 4. august 2010

Bryllupskage til weekenden

Har været syg de sidste 14 dage med ondt i halsen og forkølelse. Det er noget rigtigt hø, især når man har en bryllupskage til 70 mennesker der skal laves.

Heldigvis har jeg en rigtig skøn veninde, der slap alt hvad hun havde i hænderne og skyndte sig ud og hjælpe mig.

Jeg er slet ikke tilfreds med denne kage, men håber brudeparret var det. Har ikke snakket med dem efter brylluppet, men har hørt fra en kilde at de synes den var god.

ALT har drillet med den her kage, så var rimelig presset og det er derfor ikke blevet til et bedre billede. Er okay tilfreds med kagen forfra, men bagfra er den ikke særlig pæn.

Indhold:
Bunde: Alm lagkagebunde
Fyld: Limemousse og chokolademousse
Smørcreme: Chokolade
Overtræk: MMF
Pynt: MMF og RI
Share:

tirsdag den 3. august 2010

Ferien der gik...

Inspireret af Koloristas indlæg om alt det med at sætte sig for at man skal nå en masse, vil jeg i stedet for at fokusere på alt det jeg ikke nåede i min ferie, i stedet se på alt det jeg nåede.


Det jeg gerne ville have nået:
- Male vinduer udvendigt både på forsiden og bagsiden af huset (dvs. hjælpe manden med det)
- Rydde op på mit krea-værelse
- Være sammen med gode venner
- Få styr på bedet ude foran huset
- Lave kasser til soveværelse

Har nået:

- Vinduerne: Gavlen foran mangler, ellers er vi færdige, mangler dog at rense overflødig maling af
- Har fået ryddet op på krea-værelset
- Være sammen med familie og gode venner
- Fik styr på bedet i starten af ferien, men det ligner allerede noget der er løgn igen, men synes min indsats er god nok.
- Har fået grundet brædderne, som skal blive til kasser til soveværelset
- Fik malet vindueskarm i køkkenet (har været et i gangværende projekt siden vi flyttede ind)
- Fik lavet en masse the pose kort

Hvor kan man blive overrasket. Har jo nået en stor del af det jeg gerne ville + lidt til. Dejligt!
Er dog ikke helt tilfreds med vi ikke er nået længere med vinduerne, men vejret var super mens vi var på ferie, men knap så super da vi var hjemme igen, så det har der ikke rigtig været mulighed for.

Nu er jeg bare ved at lade mentalt op til at skulle igang med studierne igen. Slås også med sygdom, hvilket er noget rigtig hø, da jeg har haft en del at se til når jeg har haft fri, så håber det snart er overstået.
Share:

mandag den 2. august 2010

Annes PA

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 22. august 2009:

I lørdags var jeg til min veninde, Annes PA. Super hyggelig dag.

Blev spurgt om jeg ikke kunne lave lidt muffins, og da man jo begynder at have lidt stolthed skulle de da pyntes.

 
Indhold:


Makron muffins pyntet med MMF.

Mener der også var lidt bananmuffins i bunden af kurven. (det er kun de øverste i kurven der er pyntet, da tiden var lidt knap)
Share:

Weekend i kagebagningens tegn

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 23. august 2009:

Min skønne veninde Anne skal giftes på lørdag og derfor stod denne weekend i kagernes tegn. Måtte desværre springe fra idag, da jeg jo er begyndt på nyt arbejde og dermed nye studier, så var nødt til at få kigget på afleveringsopgave.


Men derfor vil jeg da lige vist hvor aktive vi var igår. Gik igang kl 9 og var hjemme ca. kl 18. Det er endnu engang min mors køkken, der er blevet slidt på. Tak fordi vi må låne mor!

Der blev først lavet en kæmpe portion bananmuffins. Mens de var i ovnen fik vi lavet limemousse, ferskenmousse og hindbærmousse. Samtidig blev der lavet dej til hindbærmuffins og til alm. muffins med chokoladestykker i. Det blev alt sammen super lækkert!

























'


Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com