Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

søndag den 7. november 2010

Chokolade-mascarpone-muffins og en stolt mig

Igår havde vi gæster til spisning, og når nu jeg ikke har kunnet lave så meget pga nakken, trængte jeg virkelig til at få eksperimenteret med noget god mad. Dem der kender mig ved, at jeg ikke er den største kok (min lidenskab ligger hos kagerne), så når jeg skal i køkkenet skal alt times og tilrettelægges.

Alt kørte bare på skinner og da manden min kom hjem fra arbejde kl 18 (gæsterne kom kl 19), var det til en total overskuds mig, der allerede havde det hele klar. Ingen panik og det smagte bare rigtig godt. Jeg har desværre ingen billeder, men hovedretten blev rødvinsbraseret okesegrydesteg, rødkålssalat med appelsin og valnødder og dertil hvide kartofler med sovs. Så det var en meget stolt mig, der fik serveret for mine gæster.

Desserten derimod har jeg billeder af. Den blev lavet klar om eftermiddagen og stod så bare parat i køleskabet til servering. Også her er der prøvet nyt af. Jeg har endnu ikke kræfter til at ælte fondant, så synes godt jeg måtte eksperimentere lidt med muffins:

Chokolade-mascarpone-muffins med hasselnøddekrokant:


Opskrift:

300 g mel

¾ spsk. Bagepulver
1 ½ spsk. Kakaopulver
75 g brun sukker
125 g hvid chokolade
125 g mørk chokolade
1 æg
150 g cremefraiche
75 ml mælk
3 spsk. Olie
200 g mascarpone
ca. 4 spsk. Mælk (synes det er alt for meget , nøjes med 2)
2 spsk. Brunt sukker

Kakaopulver til drys

Forvarm ovnen til 180 grader.

Bland mel, bagepulver, kakaopulver og sukker sammen.
Hak chokolade og tilsæt den.

Pisk æg, cremefraiche, mælk og olie.

Fold melblandingen ind i æggemassen og rør rundt, indtil resultatet er en sej, flydende dej.

Fordel dejen jævnt i muffinsformene og bag i ca. 20 minutter på midterste rist i ovnen.

Lade de bagte muffins køle af.

Bland mascarpone med mælk og sukker. Skær de færdig bagte muffins over på midten og fyld dem med creme. (jeg udhulede dem og puttede cremen ned i muffins’ne og lade så ”låg” på igen) Pynt til sidst med creme på toppen og drys med kakao.

Jeg har pyntet mine med hasselnøddekrokant:

1 dl sukker
2 spsk. Vand
2 dl hasselnødder

Kog sukker og vand til en gylden sirup.

Kom nødderne i og vend dem rundt med en ske.

Hæld krokantmassen ud på bagepapir og smør massen jævnt ud med en paletkniv.

Lad den køle af og hak den groft med en savtakket kniv.

Vurdering: Synes de er meget tunge, men tror måske også jeg ikke har fået nok cremefraiche i, da jeg kludrede i det med vægten, men de smager godt, så det er jo det vigtigste.
Share:

5 kommentarer:

  1. Uhmmmm de ser lækre ud, håber du har gemt en til mig :-)
    Og vil da glæde mig til at smage din oksegrydesteg på et tidspunkt. Dejligt at du havde en god aften og at i hyggede jer.

    SvarSlet
  2. lækre muffin - tænderne løber helt i vand :o)

    SvarSlet
  3. De ser helt vildt gode ud !!!!!

    Ummmm

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  4. Hej Bianca,

    hold da fast! Det er jo lige før jeg sidder og savler ned i tastaturet ved synet af de kager! Det kan godt være at de var tunge i det, men lækre det ser de i hvert fald ud!

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  5. Jamen Bianca! Du er jo for sej!!! Det ser bare SÅ lækkert ud og hold nu op hvor har du bare kørt med klatten :D
    Håber virkelig at gæsterne satte pris på det, ellers skulle de have skæld ud!

    Kram Agnethe

    SvarSlet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com