Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

mandag den 30. januar 2012

2 år - Traktorkage

Da vi var nede og spise på selve dagen, hvor min nevø fyldte 2 år, skulle han heller ikke her snydes for kage. Derfor havde jeg lavet en mindre kage, for at det ikke blev for meget.

Samtidig skulle der ske lidt andet, så derfor gik jeg igang med lidt 3D. Det kom der denne fine traktor ud af. Milas var slet ikke i tvivl om hvad det var og synes det var sjovt at pille tingene af og sætte dem på igen.


Indhold:
- Kage: Chokoladekage
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk og pynt: MMF
Share:

lørdag den 28. januar 2012

Ærtesuppe med rucola

Her i de kolde tider skal man have lidt lækkert at varme sig på. Denne er godt nok afprøvet for ca. 14 dage siden, men da mit overskud ikke er så stort kommer den først på bloggen nu.

Det er en super lækker suppe, som er meget nem at lave.



1. spsk olivenolie
1 rødløg, finthakket
700 g frosne ærter
100 g rucola
7½ dl krydret grøntsagsfond
parmesanflager, til pynt
rucolablade, ekstra, til pynt

Varm olien op i en stor gryde ved middel varme. Tilsæt løg og sauter i 5 minutter, eller til det er blødt.

Tilsæt ærter og rucola og lad det simre i 2 minutter.

Tilsæt fond og 2½ dl vand, bring i kog, skru ned for blusset og lad det simre i 20 minutter.

Tag suppen af blusset og blend den med en stavblender, til den har den ønskede konsistens.

Varm evt. suppen igennem igen.

Vi serverede suppen med et kogt æg på toppen, revet parmesan og rucola til pynt.
Share:

onsdag den 25. januar 2012

Nevøens 2 års fødselsdag - Chuggington kage

Min nevø blev 2 år i går og det skulle selvfølgelig fejres. Vi var nede og spise og ønske tillykke igår, men i lørdags var det hele familien der var samlet til en god gang fødselsdag med boller, varm kakao og selvfølgelig kage.

Ud over de lækreste småkager, mini sarah bernard kager og æbleskiver med chokolade som min søster havde stået for, havde jeg lovet at tage mig af lagkagen.

Da min nevø er helt vild med Tut Tut aka Chuggington måtte jeg havde dem som tema. Den vakte virkelig lykke og min nevø brugte lang tid på at tage togene af og sætte dem på kagen igen. Han mente bestemt ikke at den skulle spises, men da han fandt ud af der var kage i, så gik det jo alligevel.



Indhold: 
- Bunde: Drømmekagebunde
- Fyld: Jordbær mousse og marabou daim mousse
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk og pynt: MMF og RI
Share:

lørdag den 21. januar 2012

En kage bliver til - DIY

Dag 1: Kagen bages og mousserne laves og stilles på køl.

Dag 2:

Trin 1: Kagen skæres til bunde.

Det gør jeg ved at benytte mig af to lister, som viser hvor jeg skal skære og samtidig støtter de kniven, så bundene bliver lige store hele vejen rundt.


Når den første bund er skåret af flytter jeg den og fortsætter. Man starter altså nedefra og arbejder sig opad i kagen.


Trin 2: Samling af kagen.

Den øverste bund lægges på fadet og springformens omkreds samles rundt om. Det skal enten være den øverste bund eller den mellemste, da den første der blev skåret ud, altså bunden skal bruges til sidst.


Trin 3: Første lag mousse lægges i.


Trin 4 og 5: Næste bund lægges i og der kommes endnu et lag mousse i.

Trin 6: Til sidst lægges den nederste bund omvendt i.

Dette for at få en jævn overflade øverst på kagen. Samtidig vil det gøre det nemmere at smøre kagen op, da bunden ellers vil smuldre i smørcremen.


Trin 7: Kagen sættes på køl et par timer indtil moussen har sat sig.

Trin 8: Kagen gøres klar til at blive smurt op.

Ringen fra springformen tages af og overskydende mousse fjernes med en paletkniv. Kan varmt anbefale at anskaffe en langskaftet paletkniv, da den gør det nemmere at smøre kagen op.

Resten af processen har jeg kagen stående på et drejebord fra IKEA, da jeg synes det er nemmere hvis jeg hele tiden kan ændre kagens position.


Trin 9: Kagen smøres op.

Når kagen smøres op kan man vælge at putte smørcremen i en sprøjtepose med en meget stor flad tyl i, således at man kan fordele det nemt rundt om kagen.

Det har jeg ikke gjort denne gang, men blot benyttet min paletkniv til fordeling af smørcremen.

Det er vigtigt at smørcremen fordeles jævnt. Start evt. med et lag og sæt kagen på køl, for efter noget tid at lægge næste lag på.

Når kagen er smurt op sættes den på køl.


Trin 10: Kagen overtrækks.

Fondanten æltes til den er klar til at blive rullet ud.

Når den er rullet ud lægges den over kagen, hvor man starter med at glatte toppen. Dette gøres nemmest med et glatteværktøjet der er på billedet.

Fondanten rulles ud på en tyndt lag af maizena, for at undgå at den hænger fast i bordet.


Derefter glattes ned af siderne.

For at undgå at fondanten krøller hiver man lidt ud i fondanten indtil den får en glat overflade når man glatter efter med håndfladen.

Når kagens sider er glattet hele vejen rundt skæres det overskydende fondant væk. Her bruger jeg en plastikkniv til formålet, da jeg på den måde ikke skal spekulere over hvilket underlag kagen står på.


Som det ses på billedet er toppen ikke blevet helt glat. Jeg har derfor efterfølgende glattet den med glatteværktøjet endnu engang.
Share:

torsdag den 19. januar 2012

Jeg lever endnu!

Undskylder mange gange at der har været så stille på bloggen, men jeg er desværre blevet slugt af et snotmonster, så har kun lige klaret de vigtigste ting, og så er det ellers sengen jeg bruger det meste af min tid med.

Jeg har derfor ikke droppet bloggeriet, men skal lige ovenpå. Oplever ikke så meget der er værd at blogge om, men det kommer.


Share:

torsdag den 5. januar 2012

Julegaver - lækkerier til køkkenet

Jeg er simpelthen nødt til at vise jer de skønne julegaver manden og jeg fik til vores køkken. (vi fik stort set kun køkkenting, men familien ved jo også at det er noget der står højt på ønskelisten hos os) Derudover fik vi en del gavekort til Bauhaus, da vi har lidt andre husprojekter der venter.

Af Milas (min søsters søn) fik vi disse fine grydelapper:
De er selvfølgelig lavet af min søster og billedet er lånt fra hendes blog, som du kan finde her.


Fra mit arbejde fik jeg også lidt godter, som virkelig er lige i min ånd:


En lækker kogebog, som jeg glæder mig til at få kigget i. Dertil lidt skøn the fra Kusmi.

Søster havde også tænkt på mig og min læsen kogebøger (læser dem som en god roman, fra en ende til den anden), så fra hende og co fik jeg disse to:


Kogebog fra Aarstiderne og den er TUNG, men fyldt med lækre retter + kagebog, hvor søster selvfølgelig havde tænkt på min tanke om at forsøge mig med franske makroner (nu er der ingen undskyldninger)

Af mine forældre og begge hold bedsteforældre fik vi dette (samt lidt penge, der er brugt på lidt godt til køkkenet):


Skønne gryder fra OBH, som har stået på ønskesedlen siden vores bryllup for 2½ år siden, så det er virkelig tiltrængt + lidt guf fra Tupperware.

Fra min svoger og svigerinde fik vi skønne kopper fra Bodum (manden synes det var skønt de er så store, da der ikke kan være ret meget i dem vi har nu) + i pakkeleg vandt jeg viskestykker og en grydeske:


Rigtig skønne gaver, som jeg glæder mig rigtig meget til at få brugt.
Share:

mandag den 2. januar 2012

Vært-/værtnindegave: Julebiscotti - Odense Marcipan og Chokoladestjerner

Endnu en julekage er blevet kreeret i mit køkken. Jeg nåede det ikke inden jul, men her mellem jul og nytår har jeg fået bagt lidt også. Disse blev brugt til en vært- /værtindegave til nytår.


Dertil har jeg lavet chokoladejulestjerner, som jeg fik idéen til at lave af Agnethe i hendes julekalender. Du kan læse hvordan de laves her.



Det hele blev pakket fint ind med mine nye hjemmelavede visitkort:




Julebiscotti:
Opskriften er fra Odense Marcipans juleopskriftshæfte, men jeg synes sagtens den kan bages på andre tidspunkter også.

Opskriften er også udgivet på Odense Marcipans hjemmeside, her, men jeg skriver den her alligevel.

250 g mel
250 g sukker
3 æg
150 g mandler
200 g ODENSE Ren rå marcipan med kakao i tern
½ tsk bagepulver
2 spsk vaniliesukker

Bland mel, sukker og bagepulver, vaniliesukker og hele mandler.

Smuldr forsigtigt marcipanen i og saml dejen med sammenpisket æg.

Del dejen i 3 og tril den i lange pølser på ca. 4 cm bredde (dejen er meget klistret).

Bag kagerne i ca 20 minutter midt i ovnen ved 175 grader. Skær kagerne i skiver, læg dem enkeltvis på en bageplade og rist dem sprøde ved 150 grader i ca. 15 minutter.

Afkøles og opbevares i en kagedåse.
Share:

søndag den 1. januar 2012

1. januar - burgere the american style

Håber I allesammen havde en fantastisk nytårsaften og kom godt ind i det nye år. Tak fordi I følger min blog. Jeg nyder alle jeres skønne kommentarer og glæder mig til at læse hvad I har af input i 2012.

Efter en skøn nytårsaften med gode venner og en masse lækker mad, vågnede jeg op til en kæmpe forkølelse, der allerede havde sat sig godt på ører og hals. Derfor har dagen idag også været lidt mærkelig, da jeg skiftevis har haft det godt og skidt.

Jeg havde dog besluttet mig for at vi i hvert fald ikke skulle stå i kø sammen med alle de andre på diverse fastfood restauranter. Jeg søgte lidt rundt på nettet og fandt en opskrift, som Birthe, der har bloggen Newyorkerbyheart har lavet på burgere ala Jamie Oliver, fra bogen Jamies Amerika. Skulle du få lyst til at lave opskriften kan jeg varmt anbefale at kigge forbi Birthes blog.

Der var derfor blevet handlet ind til skønne burgere the american style. Så min stædighed vandt over sygdommen og manden meldte sig heldigvis til at hjælpe mig i køkkenet. Jeg troede dog, at jeg også havde handlet ind til kryddermayonaise, men der var ingen mayonaise at finde i køleskabet, så den måtte vi undvære.

Burgerbollerne bagte jeg lørdag formiddag inden vi skulle afsted til nytårsfest. Så det var bare at gå i sving med resten.



Hjemmelavet burgerbolle i en lidt grov version, salat, syltede agurker, tomater, tørret skinke, burgerbøffer efter tidligere nævnte opskrift, revet peberrod og hjemmelavede paprika pomfritter.


I stedet for bacon havde jeg købt tørret skinke, som har været en tur i ovnen, så de får samme sprøde konsistens som bacon.



Bøfferne er klar til at blive stegt.




Salaten, tomaterne, syltede agurker og revet peberrod.
Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com