Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

søndag den 29. juli 2012

Djursland med familien - 3 års bryllupsdag

Manden min og jeg havde bryllupsdag onsdag, hvilket vi dog begge var sikre på var om torsdagen. (tidsfornemmelsen kan vist godt ryge når man sådan har ferie). Så torsdag havde vi aftalt med familien at vi tog os lidt alene tid.

Selvom det var onsdag at vi nåede milepælen 3 år. - Ja ved godt det måske ikke lyder af meget, men jeg synes det er helt vildt at der allerede er gået 3 år siden den fantastiske dag, hvor vi bekræftede over for venner og familie at det skulle være os to.

Da vi jo var i USA sidste år på selve dagen, og endda havde sørget for at være i Las Vegas også, så dagen for os således ud (jep det skal forestille Elvis. Når nu man er i Las Vegas er det da kun et Elvis bryllup der dur)



SÅ sjov en oplevelse og helt sikkert en jeg ikke ville have været foruden. Er dog glad for det ikke var selve brylluppet, da det simpelthen bliver kørt op i et gear, jeg slet ikke ville have kunnet rumme, hvis det var den rigtige dag med alle de store følelser.

Dagen blev dog noget mere rolig i år. Både som følge af at vi egentlig ikke rigtigt havde tænkt så meget over hvad der skulle ske, og som følge af at vi jo havde valgt ferie med familien istedet.

Derfor smuttede vi en tur til Århus trods byger der truede på himlen. Lidt vand nåede vi da også at få, for ikke at sige meget, men det var heldigvis mens vi var inde i en butik.


Vi synes begge to at Århus er en fantastisk by. Det er derfor heller ikke første gang vi er der og bestemt heller ikke sidste, og da vejret klarede op efter et par byger besluttede vi os straks for at nyde lidt lækker mad på en af de mange skønne caféer.

Valget faldt på Café Ziggy hvor vi først delte denne lækre tapastallerken:


Derefter sad vi egentlig bare og nød solen, da vi havde været så heldige at finde en plads lige i solen. Så skønt og virkelig nydelse med solskin og stemning i en hyggelig by.

Efter noget tid mente vi dog vi hellere måtte tage os en tidlig aftensmad/sen frokost. Manden min elsker burger, så kan fik en Ziggy burger, mens jeg snuppede denne lækre skaldyrssalat:


Super lækker mad og rigtig hyggeligt sted. Tror dog oplevelsen af caféen helt klart er en anden, hvis man er der om vinteren. Bare det man kan sidde ude ved åen er fantastisk og virkelig sommernydelse af den bedste slags.

Derefter gik turen retur til sommerhuset og familien efter et par hyggelige timer - bare os to.
Share:

4 kommentarer:

  1. Det lyder som en rigtig dejlig dag for jer to!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gaia!
      Er da alt for lang tid siden jeg har kigget forbi dig.
      Du kan tro dagen lige passede til vores tempo :)

      Slet
  2. Tillykke med bryllupsdagen :) Hvor er det sjovt,vi sad lige og kiggede på rejser til USAs østkyst i morges, og her snakkede vi m, at man næsten skulle giftes igen i Las Vegas, fordi så skulle man da blive viet af Elvis, når nu man var der. Så det er lidt skægt :)
    I skulle næsten have prøvet brunch på Ziggys, den er fantastisk - både vinter og sommer. Jeg nød at komme der, da jeg læste i Århus..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!
      Ja jeres tur ville da være oplagt til sådan et Vegas bryllup. Det er altså super sjovt :)
      Vi var lige sen nok på den til brunch, men skal huske det næste gang vi kommer til Århus :)

      Slet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com