Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

tirsdag den 31. juli 2012

Djursland med familien - Lübker Spa

Da vi ankom til sommerhuset havde vi fået et rigtigt fint katalog over ting, man kan foretage sig på Djursland. Det er simpelthen genialt og man får et helt andet indtryk af de ting, der kan opleves.

Et af de foreslag vi fandt og havde tænkt lidt over, og manden og jeg smuttede forbi for at se hvad det var torsdag på vej til Århus, var Lübker Spa. Ikke fordi vi skulle have en masse spa-behandlinger i denne omgang, men fordi min nevø er en rigtig vandhund, hvilket vi andre også er, og de har det der hedder et Subtropisk Bad. Det er et stort varmtvandsbassin, samt børnebassin og varmtvandsbassin med bobler.

Det faldt lige i vores smag og måtte derfor prøves af. Fredag formiddag blev derfor brugt her og da man jo ikke må tage billeder sådan et sted, har jeg lånt deres eget.


Jeg skyndte mig også at snuppe en brochure og prisliste med hjem, da jeg synes det var nogle super skønne omgivelser og spændende spa-behandlinger. Da vi aldrig har prøvet sådan noget, er den gemt til vi en dag skulle få lyst til at kigge forbi sådan et sted, for det har da helt sikkert potentiale.

Derefter gik turen retur til sommerhuset, hvor vi fik os lidt frokost og nogle af os en god lang lur.

Aftenen blev brugt i Ebeltoft, hvor vi fik os lidt mad, inden vi skulle retur til sommerhuset og gøre klar til at komme afsted lørdag morgen.

Det var afslutningen på en super hyggelig ferie. Selvom vejret ikke rigtigt var med os, synes jeg vi formåede at få en masse oplevelser med hjem og Djursland har helt sikkert ikke set det sidste til os. Der er SÅ mange muligheder og ting, som vi gerne vil gense, men også oplevelser som vi endnu ikke har haft.
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com