Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

tirsdag den 4. december 2012

Peberfrugt- og kartoffelsuppe

På madplanen for uge 48 stod denne suppe. Herhjemme er vi meget glade for supper, så derfor var det oplagt at få denne suppe med på madplanen.

Opskriften er fra Spis Bedre, november 2012. Vi har fulgt opskriften nogenlunde, så I får den her som vi lavede den.


1 løg
4 mellemstore kartofler
2 røde peberfrugter
2 gule peberfrugter
2 hønsebouillonterninger
olivenolie
1 tsk salt
friskkværnet peber

150 g fetaost i et helt stykke
Lidt frisk persille

Bring 1 liter vand i kog.

Pil løget, og hak det. Skræl kartoflerne, og skær dem i tern. Rens peberfrugterne og skær dem i mindre stykker.

Steg løget i 2 spsk olie i en stor gryde i 3 minutter. Tilsæt kartoflerne og steg dem i 3 minutter. Kom peberfrugterne i, og steg i 3 minutter. Smuldr bouillonterningerne i. Tilsæt halvdelen af vandet. Kog suppen under låg i 10 minutter.

Tag gryden af varmen. Blend suppen i gryden med en stavblender. Spæd suppen op med resten af vandet, til den har den ønskede konsistens og bring det hele i kog. Krydr med salt og peber.

Server suppen i skåle og top den med smuldret feta og frisk persille. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com