Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

mandag den 4. februar 2013

Muffin Monday - Rabarber muffins med jordbær frosting

Jeg har en masse idéer til muffins jeg gerne vil prøve af (om de så lykkes må vi jo se). Derfor vil jeg her på bloggen forsøge mig med Muffin Monday. Jeg vil simpelthen forsøge mig med en ny opskrift på en muffin hver mandag.

Så kan man jo så diskutere om der er tale om en muffin eller en cupcake når jeg går i sving. På Wikipedia lyder definitionen på en muffin således:
En muffin er portionsbagværk baseret på bagepulver, og forekommer i såvel søde udgaver (mest almindeligt i Danmark) såvel som brødvarianter (i blandt andet England). Dejen påminder om sandkagedej og kan smagsgives på samme måde. Vaniljesukkerkakaonøddercitronaroma eller blåbær er almindelige smagsgivere. Dejen fordeles i små papirsforme eller i specielt udformede blikforme, hvor formene med dejindholdet stilles til bagning i en mellemvarm ovn. Siden slutningen af 1990'erne er muffins blevet solgt i meget store størrelser i danske caféer, ofte med betegnelsen "amerikansk muffin".

Samtidig beskrives en cupcake på følgende måde:
En cupcake (også britisk engelsk : fairy cake , australsk engelsk : patty kage eller cup cake ) er en lille kage designet til at tjene én person, ofte bagt i en lille tyndt papir eller aluminium kop. Som med større kager, frosting og andre kage dekorationer , såsom drysser , er fælles om cupcakes.

Jeg kan ud fra ovenstående konkludere at forskellen ikke er den store. Da det samtidig ikke er muligt at slå ordet Cupcake op, på den danske Wikipedia, har jeg valgt at bruge definitionen muffin.

Tilbage til Muffin Monday - Nu må vi se om det lykkes hver mandag, men her kommer i hvert fald mit første forsøg.


Jeg har lige givet dem en lille blomst på toppen, da jeg syntes det passede fint til dem. Blomsterne er fra Dr. Oetker.

Antal: 6-8 muffins

100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk natron
½ tsk kanel
60 g margarine
100 g sukker
1 æg
½ tsk vaniljeessens
1½ dl kærnemælk
75 g rabarber

Tænd ovnen på 180 grader.

Skær rabarberne ud i små stykker.

Bland mel, bagepulver, natron og kanel sammen i en skål.

Pisk margarine og sukker sammen til det er cremet og luftigt. Kom ægget i og rør godt. Derefter røres vaniljen i.

Tilsæt de tørre ingredienser skiftevis med kærnemælken til dejen er ensartet og glat.

Vend til sidst rabarberne i og fuld muffinformene 2/3 op med dej.

Bag dem ved ca. 25 grader og stil dem derefter til afkøling.

Jordbær frosting: 
Denne er meget sød, så den skal kun bruges hvis muffinen ikke er alt for sød.

70 g jordbær
170 g flormelis
90 g smør

Rør ovenstående sammen til en ensartet masse. Den er let flydende og skal kun lige kunne holde sig selv når den kommes på muffinen. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com