Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

mandag den 27. maj 2013

Test af Osuma.dk - sponsoreret indlæg

Herhjemme har vi i denne uge testet Osuma.dk af. Med en baby i hjemmet tiltaler konceptet mig, da det nogengange bare ikke hænger sammen med babys eftermiddagslur, aftensmad eller sengetid at nå ud og handle.

Da vi samtidig går meget op i vores madplaner og herunder ugeplaner, er det rart at man kan sidde i ro foran computeren og bestille varerne til ugens madplan. En madplan som for øvrigt slet ikke har fungeret det sidste stykke tid, da vi ikke har haft tid og overskud til at få handlet og så går det altså bare galt. Så derfor var det oplagt at få rettet op på den dårlige rytme ved at forsøge os med Osuma.dks service.

Levering: 
Det er muligt at bestille med levering indefor forskellige tidsrum, og så får man en sms ca. 30 minutter før varerne bliver leveret. Jeg fik dog ingen sms, da vores fragtmand var blevet forsinket. Vi havde bestilt varerne med levering mellem 16-19, men da kl. var ca. 17.30 blev vi ringet op at de desværre var forsinkede og derfor nok først ville nå at være ved os kl ca. 19.30. Det synes jeg var helt fint. Jeg er sikker på at stod vi og skulle ud ad døren, så var ruten blevet ændret, så de kunne nå os til tiden.

Samtidig havde jeg valgt at forsøge med bestilling til levering ved dør. Hvilket koster 15 kr. ekstra til emballage og pakning. Årsagen hertil var at jeg ville se hvad dette indebar og om det måske fremtidigt var muligt at bestille, så varerne stod der når vi kom hjem fra arbejde.

Vores levering så således ud 
(se venligst bort fra ukrudt mellem fliserne, vi er desværre ikke nået så langt endnu)

Det er rigtig godt at se at varerne er pakket i lukkede termoposer, så man sagtens kan få dem leveret en ½ times tid inden man selv når hjem.

Fragtmanden der leverede var super flink og fortalte om konceptet og om den ene erstatningsvare der var tilføjet min bestilling.

Varerne: 
Da manden min er tidligere grøntchef har han en stærk mening om hvordan vores frugt og grønt skal se ud. Samtidig er det en post på vores ugebudget, der fylder rigtig meget og så skal tingene altså bare være i orden.

Jeg fik af Osuma.dk 300 kr. at handle for og endte med at ligge lidt oveni når nu jeg alligevel var igang. Min bestilling kom derfor til at se således ud:

AntalVarebetegnelseEnhedsprisI alt
1Blåbær17,0017,00
1Umodnede Avocado i net22,0022,00
1Blandet Salat13,9513,95
1Tun i vand9,959,95
1Laksefilet 2 stk35,9535,95
1Chili Peber8,958,95
2Jordbær17,0034,00
2Kikærter10,9521,90
1Spæde Spinatblade14,9514,95
2Broccoli10,9521,90
1Blomkål16,9516,95
1Antos Græsk Yoghurt29,9529,95
1Nakkekoteletter79,0079,00
1Økologisk Citronsaft13,9513,95
1Hakket Lammekød35,9535,95
1Blommer30,0030,00
1Økologisk Hvidkål16,9516,95
1Økologisk Squash12,9512,95
1Snackpeber, Peber med jordforbindelse20,9520,95
Rabat-300,00
Emballage/håndtering15,00
Levering0,00
Betalingskortgebyr1,45
Total inkl. levering kr. 173,65
Heraf moms kr. 34,73

Erstatningsvaren var her kikærterne, som jeg fik et dyrere mærkat af uden beregning. Alle varerne imponerede mig. Det var helt sikkert varer jeg selv ville have valgt og en super kvalitet. Samtidig kan jeg godt forstå konceptet med erstatningsvarerne, da man jo også selv er nødt til at tænke andre løsninger, hvis man selv står i supermarkedet og handler. 

Manden godkendte alle grøntvarerne og for mig var det en af de vigtigste punkter. Det er rart at vide at der bliver udvalgt varer, som man selv kan stå inde for. 

Desværre opdagede jeg at der var fejl i jordbærerne. Jeg havde bestilt 2 x 450 g spanske jordbær og fik 2 x 250 g danske jordbær. Intet problem i at få danske jordbær og de var også super fine. Desværre betød det at jeg mangler 400 g jordbær. For mig betyder mængden meget, da jeg jo netop bestiller til en uge ad gangen. Samtidig skulle jeg bruge jordbærerne til en kage, så det betyder jeg skal ud og købe efterfølgende. 

Jeg besluttede derfor at ringe til deres kundeservice og fik en flink dame i røret. Hun beklagede meget og kunne godt se på min bestilling, at det var de forkerte jordbær jeg havde fået. Da de desværre ikke havde mulighed for at komme med nye jordbær til mig, tilbød hun at jeg fik mine jordbær gratis, da jeg jo så selv skal have hentet den mængde jeg skal bruge. 

Overordnet konklusion: 
Osuma.dk lever op til de forventninger jeg havde til et online supermarked. Jeg har fuld forståelse for travlhed og for udgåede varer, som man også oplever når man selv er ude og handle. Samtidig leverer de en super service, hvilket betyder at man hele tiden er opdateret på ens bestilling. 

Planlægningsmæssigt er det en kæmpe fordel, at man kan bestille samtidig med man har et overblik hjemme. På den måde slipper man for panikkøbene i supermarkedet, når man er i tvivl om man nu har fået købt æg, mælk eller noget helt tredje. 

Priserne for varerne er lidt højere end butikspriserne, men medarbejdernes løn skal jo også betales og med en leveringspris på 29 kr. kan de sagtens forsvare den mindre prisforskel. 

Alt i alt er vi herhjemme super tilfredse og det er bestemt ikke sidste gang vi benytter os af denne løsning. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com