Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

tirsdag den 11. juni 2013

Bryllupskage til min søster

Sidste weekend holdt min søster og svoger bryllupsfest og derfor skulle de jo have kage. Temaet var holdt i blå nuancer og dertil havde de valgt orkidéer og sommerfugle. De blev derfor sat på den opgave, at beslutte hvordan de gerne ville have kagen. De besluttede sig hurtigt for en hvid kage med blå orkidéer og samtidig skulle den være lidt asymmetrisk.

Det skal lige siges at jeg generelt ikke laver blomster på kager, men når søster ønsker sig orkidéer måtte det jo komme an på en prøve. Grunden til jeg ikke er så vild med blomster er ganske enkel. Jeg er ikke indehaver af den tålmodighed det kræver, når de skal rulles tyndt ud, tørre over flere omgange og til sidst sættes sammen.

Jeg endte dog ud med at have 19 orkidéer (dem der overlevede hele processen), som så skulle klare køreturen sammen med kagen. Kagen er nemlig transporteret i bil usamlet. På grund af varmen havde jeg fået lov at låne et par termokasser, som de enkelte kager kunne stå i på køreturen. Kagen blev derfor samlet fredag aften, så den var klar til festen lørdag.

Ud over lidt transportskader, som jeg fik lappet sammen lykkedes det at få kagen samlet og pyntet.

Indhold:
- Bunde: Lagekagebunde
- Mousse: Jordbærmousse og Daim Marabou mousse
- Smørecreme: IMBC
- Overtræk: Renshaw fondant
- Pynt: Wilton fondant og RI


Det glade par - kagen matcher så fint. 


Et lille billede af processen. 
Share:

4 kommentarer:

  1. Det er altså blevet en super fin kage søde :D og gud hvor lyder den lækker! Altså tror bare jeg er generelt lækkersulten i dag men guf hvor kunne jeg godt spise et stykke lige nu! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Den smagte super godt, så det var jo skønt at give den til min søster. Kender godt det der med at være lækkersulten ;)

      Slet
  2. Hej Bianca
    Så fin en kage med de blå orkidéer. Dem er du sluppet godt fra.
    Det var en fin anden måde at bruge det stativ til at tørre blomster på. Jeg ved lige hvad det. Det er en brevbakke, sådan har jeg nemlig også selv haft.

    VH Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Hanne. Det er nemlig sådan et stativ. Et eller andet måtte jeg lige finde på :)

      Slet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com