Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

søndag den 8. december 2013

8. december - julekager - At bage med børn


Da jeg jo elsker at bage, var det oplagt at forsøge at tage prinsessen med, da årets brunkager skulle bages. Samtidig havde jeg allieret mig med min bageveninde og hendes søn, så det var 100 % på børnenes præmisser.

Jeg havde sørget for masser af vådservietter, da jeg var rimelig sikker på prinsessen ville smage på både dej og fingre.

Dejen var lavet klar på forhånd og havde ligget på køl, så den var klar til at ungerne gik igang.

Opskriften jeg har brugt er den bag på Dr. Oetkers brunkage krydderi. Hvis du ikke kender den kommer den her:

1½ tsk potaske
½ dl vand
250 g smør
200 g sirup
200 g sukker
50 g hakkede mandler
1 pose Dr. Oetker Brunkage krydderi
500 g hvedemel

Opløs potasken i vandet.

Smør, sirup og sukker koge op og den opløste potaske røres i.

Afkøl sukkermassen i en skål til den er lunken.

Bland mandler, brunkagekrydderi og mel sammen og rør det i sukkermassen.

Ælt dejen godt og stil den i køleskabet i 24 timer.

Rul dejen tyndt ud og udstik små figurer.

Bages i 8-10 minutter ved 200 grader eller 180 grader varmluft.




Der laves fine figurer. 



Prinsessen venter spændt på kagerne. 
Forklædet er arv og har været mit da jeg var barn. 



Lidt af det færdige resultat. En del blev spist undervejs. 

Da Amilias dagplejemor desværre er sygemeldt efter en operation, blev der også pakket en portion til hende, som hun kan nyde, mens hun skal sidde stille. 



Share:

6 kommentarer:

  1. Vi kom også i gang med julebag i dag Elias og jeg men desværre ikke brunkager eller pebernødder for den lokale ghetto netto havde hverken potaske eller hjortetaksalt! Så det blev vaniljekager og resten må vente til vi har været i Føtex ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej det er da bare typisk når man lige er klar til bageriet. Ser ud til I nød det i stor stil :) Det er nu hyggeligt. Amilia er lige lille nok endnu, men hun forstår da konceptet - bortset fra hun spiser dejen.

      Slet
  2. Hvor er det bare hyggeligt. Glæder mig SÅ meget til, at det en dag bliver min tur til, at have børn med i køkkenet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå. Selvom tiden virkelig bliver en knap faktor giver de bare SÅ mange glæder :)

      Slet
  3. Ej, hvor er Amilia blevet stor og allerede en dygtig bager ;) GLÆDER mig allerede til næste år, hvor Grete-Johanne er lidt større og kan komme med i køkkenet. Nu sidder hun i skråstolen i køkkenet - men den har bare altid den bieffekt, at hun skider i bukserne, ikke lige den gode køkkenstemning ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det går vildt stærkt med de små. Kan godt forstå du glæder dig til hun kan være med. Det er nu hyggeligt :)

      Slet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com