Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

torsdag den 8. maj 2014

Haven i år

Et af mine have projekter sidste år, var mit højbed med salat. I år var den oprindelige plan, at jeg meget gerne ville have anlagt et større areal med højbede, men da jeg pga. smerter i bækkenet ikke rigtigt kan løfte en masse, er den idé droppet for nu.

Lidt ville jeg dog have, da jeg faktisk var ret begejstret for min hjemmedyrkede salat sidste år. Samtidig havde jeg i Netto allerede i januar investeret i et fint lille "drivhus" til forspiring. Forspiringen kom jeg dog aldrig igang med i marts/april som planlagt, men mit drivhus skulle altså frem. 


Og ja jeg kunne have ventet og bedt manden samle drivhuset og tage såningen lidt ad gangen. Det kan jeg da også godt se havde været det smarteste, men jeg havde sådan lyst til at komme ud i den dejlige friske forårs luft og solen skinnede jo. Kan I høre violinen?! Jeg havde nemlig ondt som et helt alderdomshjem bagefter selvom det hele kun tog mig 1 time. Hvad kan man så lære af det?! Tja...

Nu er der i hvert fald sat salat af forskellig slags til forspiring. Min teori er nemlig at så går det jo lidt hurtigere at få ud i højbedet. 

Derudover er der sået diverse krydderurter, som jeg håber bliver gode, så de kan bruges i sommerens grillretter. 

Nederst har jeg forsøgt mig med forårsløg og radiser i potter. Lidt har vel også ret når kroppen ikke vil være med. 

Så nu går jeg spændt og venter på om det giver resultater, mens manden bliver beordret at hente vand fra vores vandtønde, der af forskellige årsager står på den anden side af huset, for løfte vandkanden fyldt kan jeg godt se nok ikke lige er det smarteste. Man har vel lov at være bagklog. 
Share:

6 kommentarer:

  1. Hvor irriterende at kroppen skal spænde ben for projekterne. Jeg havde også glædet mig til at ordne min køkkenhave, som jeg fik etableret sidste år, men må er kende, at en graviditet kan sætte visse begrænsninger. Så er det godt, at man kan sætte manden i arbejde...

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Ja netop, så er det med at udnytte mandens tid lidt. Han kan da nok forstå hvor meget man vil nyde arbejdet :)

      Slet
  2. Godt at du trods alt lytter lidt til kroppen :-)

    Jeg har sået radiser i en altankasse i mit drivhus og de er spiseklare nu. Så jeg tror sagtens at det kan blive en succes med radiserne i potter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh lyder godt med radiserne. Det glæder jeg mig allerede til. :) Godt at få feedback, så jeg ved det ikke er forgæves at kroppen gjorde ondt ;)

      Slet
  3. Aiii søde altså! Du skal passe på dig selv! Men synes nu det er lidt hyggeligt med sådan en en mini-drivert (jeg drømmer, kan du høre det?) og jo selvfølgelig går det hurtigere når man forspirre, jeg har også hørt, at man ofte får mere ud af planterne, når der er forspirret :D Håber du får rigtig meget ud af det og glæder mig til at læse om høsten også, når det hele kommer så langt :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde. Ja ved godt jeg skal passe på mig selv, men for pokker hvor er det svært og kedeligt ;) Kan godt forstå du drømmer, det er lidt svært i en lille lejlighed. Håber du får muligheden en dag :)

      Slet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com