Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

tirsdag den 29. juli 2014

Sommerprojektet - projekt køkken

Så har manden været på arbejde en uges tid, hvilket betyder, at der ikke er flere dage til køkkenet. Vi er næsten nået i mål, men der er stadig lang vej endnu. Der er nogen ting vi bevidst har valgt ikke kunne nås på de tre uger, han havde ferie. Både fordi tiden ikke ville være der til det, når jeg ikke kan hjælpe, men også fordi Trolden havde sommerferie, så det skulle også nydes lidt.

Faktisk er jeg overrasket over at vi har fulgt den plan, der var lagt for projektet sådan rimelig godt. Jeg havde da nok haft en forventning om, at det ville skride lidt undervejs. Vi har også været heldige at få utroligt meget hjælp fra familien undervejs. Det var slet ikke med i planen, men blev tilbudt og så siger man bestemt ikke nej. Havde de ikke været der, havde vi nok ikke nået det.

Der er dog et stort problem, som skaber skår i glæden: Vores bordplade. Vi havde timet leveringen af bordpladen perfekt, men da vi pakkede den ud, måtte vi konstatere at nogen havde sjukset undervejs. Producenten har lavet en skærefejl ved samlingen, så der var hul i laminaten. Det tog en halvdags tid at få fat i Ikea, som straks fik bestilt ny bordplade til os, men det betyder desværre yderligere 3 ugers leveringstid. At de så efterfølgende har fundet en fejl i den bestilling, de har lavet, så de måtte annullere og lave ny, hvilket betød en uge ekstra gør det ikke meget bedre.

Imellemtiden har vi fået lov at ligge den bordplade med fejl i på, indtil vi får leveret 4½ uge efter planlagt. Det betyder at selvom vi føler, vi har kunnet pakke vores køkkenting ud, er der en del der skal pakkes sammen igen når vi modtager bordpladen. Samtidig kræver det ekstra besøg af elektrikeren, da vi har indbygget ovn og kogeplade i. Så vi venter spændt på det endelige resultat.


Foreløbigt ser køkkenet således ud. Der er blevet væltet en væg indtil stuen og så har vi fået en kogeø. Vi bor i et mindre rækkehus, så det er helt utroligt med lys det har givet os. Som det ses skal der tapetserers og males. Det er dog en af de ting, som vi havde planlagt ikke blev nu. Jeg vil rigtig gerne tage del i denne del, så det bliver først efter fødslen og når jeg ikke ammer lillebror længere. Samtidig er det ikke kun køkkenet der kræver maling, men sådan ca. halvedelen af huset, fordi det nu er et stort rum. Så det kommer til at kræve lige så meget, som det har gjort at sætte køkkenet op.


Køkkenet før

Det er væggen på billedet i højre øverste hjørne, der er blevet væltet. På den måde kan jeg også følge med i hvad ungerne laver, når jeg fremadrettet skal være alene med dem om eftermiddagen, mens jeg står for madlavningen.


Lidt af byggeprocessen. 
Share:

3 kommentarer:

  1. Åhh jeg ville give min højre arm for et køkkenalrum! Det ville simpelthen gøre mine eftermiddage så meget nemmere og mere overskuelige! Så kunne den mindste komme med i køkkenet uden at den største føler sig forladt eller tilsidesat - det drømmer jeg om!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og så ser det jo tossegodt ud det i har fået lavet! Rigtig flot at i har overholdt planen :D

      Slet
    2. Det er netop det. Selvom det betyder at vores stue og køkken er i et, så gør det bare det hele så meget nemmere når hele familien kan være samlet i et rum. På den måde er vi også mere sammen som familie :)

      Slet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com