Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

tirsdag den 24. februar 2015

Uge 8 + madplan

Der er nogen der har taget min energi. De må ærlig talt godt tage og levere den retur tak!

Herhjemme er det vist ikke kun Trolden, der går og er lidt trist til mode. Jeg synes det er svært at holde energien oppe og synes jeg konstant er bagud. Det går desværre ud over bloggen, men jeg må nok indstille mig på at jeg ikke når lige så mange indlæg, som jeg har gjort tidligere. Det vender nu nok igen når børnene bliver lidt større. 



I ugen der er gået har vi nydt de forårstegn vi kunne finde på vores vej. Vi har været i Odense Zoo og selvom vi synes det er koldt, er det sjovt at se aktivitetsniveauet hos dyrene. Især løverne viste sig rigtigt frem. 

Manden havde arbejdsweekend, så jeg havde lokket min søster og hendes lille familie med i Rosengårdcentret på skattejagt. Det var en kæmpe succes og de har virkelig gjort det godt for børnene. Der var mini legepladser over hele centret, så der blev rutsjet, vippet og klaret i stor stil. 

Ugen blev toppet med en tur på det nye Jensens Bøfhus inde i Odense City. Det var en test for testfamilien.dk, så der kommer en anmeldelse derinde inden så længe. 

På mad fronten spiser vi stadig sundt som hovedregel, men falder desværre også i. Det må være vintertrætheden. Vi trænger til sol og forår. 

Husk du kan følge mig på instagram under @biancaskageverden. 

Madplan uge 8: 
Mandag: Risotto med et grønt tvist
Tirsdag: Karrysuppe med hvidkål
Onsdag: Farsbrød, kartofler og hvidkålssauce
Torsdag: Rest fra tirsdag
Fredag: Rest fra onsdag
Lørdag: Jensens Bøfhus
Søndag: Biksemad

Husk du stadig kan deltage i min give away om et personligt vendespil. Læs meget mere lige her.


Share:

1 kommentar:

  1. Det lyder som taget ud af min efterår/vinter-nedtur og det er SÅ hårdt når man ramler ind i sådan en omgang. Min vej ud blev at få taget mine vitaminer primært D-vitaminer fordi jeg fandt ud af at mangel på dem er en energi-røver af en anden verden! Håber snart du ser lyset igen :-)

    SvarSlet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com