Om at blive stemplet som pylremor

Jeg er træt idag. Sådan træt helt ind til benet. Igår fra kl. 17.15 til 21.15 sad jeg nemlig herude sammen med manden og min lille pige. Det er rigtig lang tid når man er 1 år og egentlig burde have været i seng kl 19.

Billede er lånt her.

Amilia har gået i snart 2 måneder og er en rigtig tumlepige. I søndags stoppede hun dog med at gå og ville kun kravle. Hun ville ikke støtte på sit højre ben og begyndte at hæve op omkring benet. Ingen af os synes hun skulle have slået sig, og hun virkede egentlig også glad og tilfreds. 

Mandag gik hun stadig ikke, og vores dagpleje syntes vi skulle få hende til læge. Derfor afsted til læge tirsdag, men uden afklaring. Hun vil rigtig gerne op og gå, og stiller sig gerne op, men uden at støtte på højre ben. Når hun så skal gå er det ned igen og kravle. 

Da hun stadig ikke ville gå igår, tog vi kontakt til vagtlægen og han syntes vi skulle kigge forbi. Afsted med os. 

Han kunne som os konstatere at hun ikke vil gå og er hævet om knæet. Han syntes at der var gået lang tid med det og derfor videresendte han os til skadestuen. Som alle ved så er det her man kommer til at vente, vente og vente. Det var jeg dog forberedt på, så det måtte gå. 

Noget jeg ikke var forberedt på var en læge, der indirekte kaldte os pylrede og behandlede min datter som om hun var en ting! 

Vi blev kaldt ind og uden overhovedet at undersøge hende, ville lægen bare sende os hjem  for vi vidste jo ikke om hun havde ondt. Aner altså ikke hvordan han regner med en 1-årig fortæller hun har ondt. Vi har konstateret hun måtte have ondt, men hun kan jo ikke fortælle os det. Han syntes bare vi skulle give hende panodil og tage hjem. Det lykkedes os dog at få ham til at undersøge hende, men han ville slet ikke lytte til, at vi havde fået at vide af vagtlægen, at det var knæet den var gal med. 

Hun blev sat hårdt på briksen og så begyndte han bare at vride rundt i hendes ben. Jeg var i chok. 

Vi blev så henvist til røngten af hendes hofter, da han sagde at det aldrig er knæene ved små børn, men hofterne. Øh - what?

Så vente på røngten. Derefter en dybt ulykkelig pige, der skulle fikseres for at få taget billede. Derefter ind og vente igen. 

Da vi kom ind til lægen konstaterede han bare tørt at der ingen problemer var med hendes hofter. Så manden min sagde meget tydeligt, at det altså var knæet, der var hævet og ikke hendes hofter, hvis han gad læse det vagtlægen havde skrevet.

Os afsted til røngten igen, endnu engang med en ulykkelig pige og så vente. Denne gang kom der en sød plejer ind, som skulle hjælpe med at tage blodprøver. Hun fik bedøvende plastre på, som skulle virke en time før de kunne tage blod. Derefter vente igen. 

Da hun endelig fik taget blod bad vi simpelthen om at komme hjem. Så måtte de altså ringe svarene til os. Der var heldigvis fuld forståelse fra de søde sygeplejersker og de fik en anden læge til at afslutte os, da ham vi havde været ved var gået. 

Resultatet blev: Der er ingen brud og ingen infektioner, så hun er bare langsom til at komme sig efter en slag. Vi skal så til opfølgning om 1 uge på børneafdelingen. Så forhåbentlig er det også en børnevenlig læge. 

Vi fik skadesjournalen med hjem og der stod udtrykkeligt at vagtlægen havde vurderet at knæet var hævet. Derefter havde skadestuelægen skrevet at forældrene synes knæet er hævet, men det er det ikke. Kan derfor konstatere at han slet ikke har læst vagtlægens henvisning. 

Jeg kunne slet ikke finde ro igår, fordi jeg simpelthen er så vred over den behandling vi har fået. At jeg så flere steder får at vide det er typisk for skadestuen gør mig ikke mindre vred. Vi kan jo risikere at Amilia er blevet skræmt af lægen, så det fremadrettet giver problemer når hun skal undersøges. At han samtidig indikerer, at jeg er pylret, når jeg både fra vores dagplejer og vagtlægen får at vide at det kan være alvorligt og derfor skal undersøges, gør mig bare endnu mere vred. 

Jeg sidder tilbage uforstående overfor, at man ikke kan reagere, når der noget galt uden at man er pylret og bliver bagatelliseret. Er det virkelig sådan vores skadestuer fungerer?!