Pages

Pages - Menu

fredag den 29. juni 2012

Hjemmelavet rabarbermarmelade

Jeg har simpelthen været så heldig at Dansukker har sendt mig en prøve på deres nye økologiske syltesukker. Dette nye produkt har nøjagtigt samme anvendelsesmuligheder som deres klassiske syltesukker, men det indeholder ingen konserveringsmidler.

Da jeg jo er i fuld sving med at udnytte alle de skønne rabarber, som min svigermor har doneret til mig, var det derfor oplagt at lave en god gang rabarbermarmelade, hvilket Dansukker endda har en opskrift på, på deres hjemmeside sammen med masser af idéer til hvad man ellers kan lave af disse herligheder. Opskrifterne kan findes her.


Min fremgangsmåde og opskriften på marmeladen får du her:

500 g rabarber
Saften fra 1 økologisk citron
500 g Dansukker Økologisk Syltesukker
½ tsk kardemomme
1 tsk Atamon
2 tsk Nonoxal

Skyl marmeladeglassene med Atamon og vand og sæt dem i vasken med lidt varmt vand, så de bliver holdt lune.

Skyl rabarberstænglerne og skær dem i tern.

Kom rabarber, syltesukker og kardemomme i en gryde og kog det i 4 minutter under omrøring.

Tilsæt Nonoxal og blend marmeladen, så det bliver en ensartet masse (jeg er ikke så god til marmelade med stykker i).

Hæld marmeladen på de lune rengjorte glas og luk dem tæt.

Opbevares i køleskabet.



Sammen med syltesukkeret fik jeg dette fine hæfte. Det lokker jo, så har allerede en masse idéer til hvad der ellers skal laves med Dansukkers produkter.

Jeg kan i hvert fald varmt anbefale deres nye økologiske syltesukker.

2 kommentarer:

  1. Uhmmm ser lækkert ud, glæder mig til at smage :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu blev det meste jo brugt til den kage du smagte igår, men er sikker på jeg får lavet en portion mere ;)

      Slet