Derfor måtte jeg forsøge mig med en rabarber/peber kompot. Synes det måtte være et godt alternativ til tilbehøret til aftensmaden, også således at rabarberen rent faktisk ikke nødvendigvis skulle indgå i en dessert.
Vi skulle egentlig have haft nye kartofler til, men havde ikke lige fået det købt. Så der blev dykket i fryseren efter et lidt hurtigt nemt alternativ.
Jeg synes rabarberkompotten smagte godt, men man skal passe på med ikke at komme for meget peber i, i forhold til mængden af rabarber. Jeg halverede den opskrift, jeg brugte som udgangspunkt, men må have rodet lidt rundt med mængden af peber. Skriver opskriften som jeg vil anbefale den bliver lavet.
Kalkunbrystet blev marineret og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har marineret det i pesto. Denne gang var det en købe version, men manden min efterlyste at jeg forsøgte selv. Dejligt når han sådan giver idéer til nye køkkenprojekter.
Kalkunbryst
1 stk stort kalkunbryst
1 dl pesto efter eget valg
salt og peber
Kalkunbrystet gnides med pesto, salt og peber og kommes i et fad. Derefter skal den have ca. 45 minutter ved 180 grader. (afhænger selvfølgelig af hvor stort et kalkunbryst man har fået fingrene i)
Når det er færdigt skæres det i fine tynde skiver.
Rabarber/peber kompot ( til 2 personer)
250 g rabarber skåret i tern
1½ spsk frisk knust peber
200 g rørsukker
1 dl æbleeddike
Lav en karamel af sukkeret. Kom herefter peber og eddike i og kog det ind til det halve. (det kan godt virke lidt klistret pga. sukkeret, men efter et stykke tid samler det sig til en ensartet flydende masse - pas på med at have for høj varme)
Kom rabarberne i og kog det hele ved lavt blus i ca. 20 minutter. (jeg synes godt min kompot måtte have haft mere struktur, men glemte også at holde styr på tiden. Så vil anbefale at man selv lige tjekker hvornår den har den ønskede struktur.)
Hvor ser det lækkert ud, har længe gerne ville prøve rabarber i en aftensmads-venlig version, tror det er så lækkert med kød. Jeg ender altid med udelukkende at bruge mine i desserter eller lignende (:
SvarSlet- Anne
Synes også det var super rart med et alternativ til desserterne. Kan varmt anbefales. Det giver en god kontrast til kødet. :-)
Slet