Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

fredag den 17. februar 2012

Rice Krispies Treats med chokolade/peanutbutter creme

For noget tid siden passede vi min nevø, hvor vi startede dagen med at tage ham med i Odense Zoo. Det var virkelig et hit, og jeg er altså dybt imponeret over hvor meget sådan en lille størrelse på 2 år kan gå. Han gik simpelthen fra bilen og rundt i hele zoo. Benene blev først for trætte da vi kom ud af zoo igen, så der måtte onkel bære det sidste stykke. Bare rolig vi havde skam klapvognen med, men den var vist kun til pynt.

Derefter gik turen hjem igen, hvor han fik lidt frokost og var så ellers klar til sin middagslur.

Mens han sov besluttede jeg, at det vist var tiden at få prøvet en opskrift fra min Rice Krispies Treats bog af. Jeg havde den med hjem fra USA og har også delt et eksemplar med en heldig læser herinde, men jeg havde slet ikke fået kigget i den.


Jeg fik lyst til at prøve opskriften med Chocolate Scotcheroos af, men endte med at måtte lave min egen version, da man til denne skulle bruge butterscotch chips, der så vidt jeg kunne google mig frem til er nogle karamel pastiller, man kan smelte ligesom overtrækschokolade. Det er ikke lige noget jeg har set i Danmark, så jeg lod mig inspirere og endte med dette:

Grundopskriften på Rice Krispies Treats er meget simpel:

3 spsk smør eller margarine
40 skumfiduser af alm størrelse
150 g Rice Krispies

I en stor gryde smeltes margarinen ved lav varme. Tilsæt skumfiduserne og rør til de er helt smeltet.

Tag gryden af varmen og tilsæt Rice Krispies.

Rør rundt til alle Rice Krispies er dækket.

Fordel blandingen i en bradepande eller lignende foret med bagepapir.

Blandingen er rimelig klistret, men bliver hurtigt så afkølet at man kan røre ved den.

Det er også i denne del man kan vælge at forme massen til at lave figurkager eller andet med.


Derefter varmede jeg et glas peanutbutter i en gryde, hvorefter jeg tilsatte en plade chokolade.

Da det var smeltet godt sammen blev massen fordelt over Rice Krispies'ne. Resultatet blev såldes:


Husk at sætte dem til afkøling inden de skæres ud, da de ellers bare er vildt klistrede.

Min nevø elskede dem - de var virkelig et sikkert hit. De smager en del af peanutbutter, så det skal man virkelig kunne lide. Hele vores køleskab lugtede af peanutbutter, så jeg tror der går noget tid inden lysten til dette melder sig igen.

De kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet, men derefter bliver de kedelige.

Jeg nåede også at lave en portion knækbrød mens nevøen tog sig en 3 timer lang lur. Dem nåede jeg dog ikke at få taget billede af, og da jeg kom i tanke om det havde han spist halvdelen. Det er dog ikke første gang jeg bager disse herligheder, da de er super nemme at lave og smager skønt, har jeg lavet dem flere gange og du kan evt. hente dig opskriften her.
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com