Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Kager - dessertkager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kager - dessertkager. Vis alle opslag

fredag den 25. marts 2016

International Vaffel Dag vol. 1

Bloggen er flyttet, beklager ulejligheden - find indlægget her: 
http://homebybianca.blogspot.dk/2016/03/international-vaffel-dag-vol-1.html







Share:

onsdag den 9. oktober 2013

Glutenfri chokoladekage med blåbærmarmelade og mandelbund

Jeg har en kollega, der ikke kan tåle gluten. Samtidig har jeg været så heldig at få lov at prøve Svansø's nye blåbærmarmelade af. Så min tanke var at disse to ting måtte kunne kombineres. Jeg synes det er interessant at skulle tænke i andre baner end den normale skærekage og endte dermed ud med nedenstående resultat.

Desværre synes jeg ikke min chokoladecreme stivnede nok, men har en idé om, at det er fordi chokoladen var for varm, da den blev blandet med flødeskummet. Den smagte dog skønt og blev godkendt af kollegaerne.




Kagen er lavet med en mandelbund smurt med blåbærmarmelade og toppet med chokoladecreme.

Den er lavet i en 18 cm springform.

Mandelbund: 
125 g mandler
30 g smør
30 g sirup
knsp salt

Blend mandlerne til mandelmel og kom det i en skål.

Smør og sirup smeltes i en gryde og hældes sammen med mandelmelet.

Tilsæt derefter salt og rør rundt til det bliver en sammenhængende dej.

Smør springformen og kom dejen i. Tryk dejen på plads med fingrene.

Prik bunden med en gaffel og bag den ved 175 grader i ca. 15 minutter.

Lad bunden køle af, mens du laver blåbærmarmeladen klar.

Blåbærmarmelade: 
½ glas Svansø Blåbærmarmelade
1 blad husblas

Kom husblas i koldt vand i 5 minutter.

Varm marmeladen i en gryde og smelt husblassen i.

Kom springformen rundt om mandelbunden og kom blåbærmarmeladen i.

Stil kagen i køleskabet i ca. 2 timer til marmeladen stivner.

Chokoladecreme: 
1½ dl past æggeblomme
20 g sukker
5 dl piskefløde
75 g mørk chokolade ca. 60 %

Rør æggeblommer og sukker sammen i en skål.

Varm 1½ dl piskefløde i en lille gryde til den netop koger. Tag gryden af varmen.

Tilsæt æggeblandingen og pisk hurtigt til en cremet konsistens.

Hak den mørke chokolade og smelt den i den stadig varme creme.

Pisk resten af piskefløden til en let flødeskum.

Kom 1/3 af flødeskummet op i den lune chokoladecreme og pisk godt.

Vend forsigtigt chokoladecremen op i skålen med resten af den kolde flødeskum til en ensartet creme.

Tag kagen ud af køleskabet og kom chokoladecremen ovenpå marmeladen, stadig med ringen fra springformen rundt om.

Stil kagen i køleskabet til dagen efter.

Tag forsigtigt ringen af og så skulle kagen gerne stå fint. 
Share:

lørdag den 24. november 2012

Mini chokolade tærter med creme

Da jeg havde lavet fotografens kage havde jeg noget af chokolade ganache 1:1, som jeg brugte til opsmøring, tilbage. Som stor chokolade elsker, skulle dette ikke gå til spilde. Samtidig havde jeg ikke det vilde overskud til en masse, så derfor er dette en hurtig nem løsning på brugen af resterne.

En portion mørdej blev lavet klar og tærtebundene blev bagt i en almindelig størrelse muffin form. Imens bundene kølede af blev der lavet lagkage creme. Ikke noget fancy hjemmelavet noget, men Dr. Oetkers pulver, som vi næsten altid har på lager herhjemme. Da bundene var afkølet, kom chokolade gancachen i og toppet med creme. Pynten er ligeledes fra Dr. Oetkher, nemlig deres chokolade flager.


Værsgo en hurtig og nem lille lækker sag, som smagte skønt. 
Share:

fredag den 21. september 2012

Små kokoskager med creme og pistaciekerner - Odense Marcipan

Idag mens Amilia tog sig en lur smuttede jeg i køkkenet. Hun er idag 18 dage og det er derfor ikke meget tid jeg får til sådan en luksus. Det var derfor ikke en af de største projekter jeg kastede mig over, men i stedet en lille hurtig kage. Det kom der disse skønne kokoskager ud af.


Jeg har nemlig været så heldig at Odense Marcipan har sendt mig en fin lille pakke med et af deres nyeste produkter. De har dog lanceret tre styks, nemlig Odense Kokosdrøm, Odense Kransekage og Odense Chokoladedrøm. Sloganet de lancere produkterne på er "ODENSE gør det let at gøre det lækkert."

De havde sendt mig deres Odense Kokosdrøm, og jeg må sige den levede fuldstændig op til deres slogan.


Kagemassen er færdigblandet i en sprøjtepose, så det eneste man skal gøre er at trykke kagemassen ud på en bageplade eller i de forme man ønsker. Sammen med kagemassen havde de sendt mig et opskrifthæfte, og mine øjne faldt hurtigt på deres "Små kokoskager med creme og pistaciekerner". 

Opskriften har jeg ikke kunnet finde på deres hjemmeside, men mon ikke den kommer. Jeg kan i hvert fald anbefale at kigge forbi deres opskrifter, som du finder her. Opskriften jeg har brugt får du her: 

1 pose ODENSE kokosdrøm
1 dl piskefløde
100 g ODENSE mørk chokolade
Evt. finthakkede pistacienødder til pynt

Fløden bringes i kog og gryden tages af varmen. Fløden hældes over den hakkede chokolade og omrøres til chokoladen er smeltet, hvorefter den stilles på køl. Efter afkøling piskes cremen forsigtigt og er klar til brug. 

Sprøjt kagemassen ud i små muffinsforme eller silikoneforme (ca. 5 cm i diameter). Bages ved 180 grader i 16-18 minutter. Efter afkøling tages kagerne ud af formene og chokoladencremen sprøjtes på dem. Drysses evt. med finthakkede pistacienødder. 

Først fandt jeg de få ting frem der skulle bruges


Dernæst blev fløden varmet op og hældt over chokoladen. Når jeg laver denne slags chokoladecreme lægger jeg et stykke madfilm ned over skålen, sådan at filmen rører chokoladens overflade og flugter med skålens sider. På den måde undgår man at der dannes kondens, som gør at cremen skiller. 


Dernæst spøjtes kagemassen ud i silikoneformene. Dette gøres nemt med den sprøjtetylle, som sidder øverst i sprøjteposen. Pas dog på med at lave hullet for stort. Det fik jeg desværre gjort, så jeg måtte have det hele over i en anden sprøjtepose, men valgte dog at bruge den tyl, der var i posen. 



Kagerne bages og pyntes: 



Det var super nemt og er kan helt klart anbefales. Kagerne smager skønt og hvis man ikke har overskuddet til at lave chokoladecremen, kan kagemassen sagtens bages uden og så har man de lækreste kokosmakroner. 

Imorgen er det min søsters og min fødselsdag og da begge vores mænd skal arbejde, skal der søsterhygges med de små. Jeg glæder mig allerede til nogle hyggelige timer med søster og nevø. God weekend allesammen! 
Share:

onsdag den 23. maj 2012

Pistacie lækkerier - Pistacietrekanter og pistacie macarons

Denne weekend havde jeg kigget lidt i skabene og der dukkede en portion af Odense Marcipans dessertmasse med pistaciesmag op.

Den måtte bare bruges og da jeg samtidig kom i tanke om, at jeg havde nogle mørdejscirkler i fryseren, fra da jeg lavede napoleonshatte, blev de fundet frem og lagt til optøning.

Mit udgangspunkt for disse er derfor napoleonshattene, så der er ikke så meget andet nyt end at jeg har brugt dessertmassen med pistaciesmag istedet for kransekagemasse, og jeg har hakket lidt usaltede pistacienødder til at pynte toppen.

De smager rigtig godt og giver faktisk et super twist til de klassiske napoleonshatte.


Når nu jeg var igang med pistacienødderne fik jeg den idé, at forsøge mig med pistaciemacarons. 

Det gik desværre helt galt. Jeg kunne ikke få marengsmassen til at blive sej nok, så det hele blev lidt vådt og flydende og de ville derfor ikke tørre op inden de skulle i ovnen. Det resulterede i nogle meget bløde marengsbunde. Jeg fik dem dog samlet med pistaciefyldet og de smager simpelthen fantastisk. 

Jeg må derfor bare igang igen og håbe på det lykkes næste gang. Smagen er der ihvert fald ikke noget galt med. 





Share:

torsdag den 10. november 2011

Brownie


Min mor har fødselsdag den 12. november, så søndagen før havde hun inviteret til brunch. Jeg havde lovet at lave brownies til, hvilket jeg aldrig har forsøgt mig med. Opskriften jeg endte med at bruge, har jeg  fundet hos Newyorkerbyheart.  Den smager helt sikkert som en brownie skal, men måske jeg skal prøve mig med lidt større æg, da jeg fik tilbagemeldingen at den var en smule tør.



Jeg har ikke fulgt opskriften helt både fordi jeg ikke havde den samme str. form og fordi jeg ikke havde noget rørsukker hjemme. Jeg skriver derfor opskriften, som jeg lavede den:

9 spsk. usaltet smør
190 g god mørk chokolade (jeg brugte 80%)
2,25 dl brun farin
2 tsk. vaniliesukker
3 store æg
3/4 tsk. Nescafe pulver opløst i 1,5 spsk. kogende vand
67 g mel
3 spsk. god kakaopulver (usødet)
½ tsk. fint salt
1,5 god håndfuld valnødder, grofthakkede

Forvarm ovnen til 180 grader (ikke varmluft).

Bræk chokolade i mindre stykker og kom det i en skål, der kan tåle at komme i mikroovnen. Kom smør ved og sæt det i mikroovnen på "high" i 1-1½ minut. Pisk i det, til det er en glat masse og al chokoladen er smeltet og rørt sammen med smørret. Lad det afkøle lidt.

Pisk sukker og vaniliesukker ud i chokolademassen, sammen med æggene og kaffepulver rørt ud i det kogende vand.

I en anden skål blandes mel, kakaopulver og salt. Rør det i chokolade massen med så få tag som muligt, det skal bare lige være blandet sammen, brug en bred ske eller dejskraber.

Vend valnødder i.

Hæld dejen i en form på 20 x 30 cm beklædt med bagepapir. 

Sæt det i ovnen og lad det bage i ca. 17-20 minutter.

Tjek med en tandstikker, ved at stikke den ned midt i (eller der hvor den er tykkest) Brownie'en og når der kun hænger krummer ved som er "fugtige" er den færdig.

Tag den ud, lad den køle af og skær den så i små firkanter. Kan spises som den er eller serveres lun som dessert med en kugle god vanilieis til.

Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com