Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Kostume. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kostume. Vis alle opslag

torsdag den 21. januar 2016

Fastelavn er mit navn... udklædning


Bloggen er flyttet, beklager ulejligheden - find hele indlægget her:
http://homebybianca.blogspot.dk/2016/01/fastelavn-er-mit-navn-udkldning.html



1: Minnie Mouse. Storesøsters første fastelavn var hurtigt lavet. Kjolen havde vi i forvejen og så lavede mormor huen med ørerne. 

2: Grisling. Endnu engang har mormor kreeret ører og så har vi fundet en lyserød body og et par lyserøde strømpebukser. Undertøjet hun har udover er fra Name It og det bruger hun faktisk stadig her 2 år efter, da det blev købt et nummer for stort, for at der var plads til tøj indenunder og bleen. 

3: Familien skelet. Er ikke et kostume fra fastelavn, men det kunne det sagtens have været. Det her er fra en familiefest, hvor temaet var fastelavn. Her har jeg fået fat i sort bluse og bukser til os alle sammen og så selv tegnet skelettet på, så fik vi også lillebror med i maven. 

4: Familien Flintstone. Har jeg slet ikke vist på bloggen før. Det var sidste års kostume og blev valgt, fordi Lillebror havde en tigerdyrs dragt, som hurtigt kunne blive til Fred. Jeg havde tilfældigvis en hvis kjole, så jeg blev Wilma og en mørkeblå t-shirt blev til Storesøsters Betty kostume. Far er brunt lagenlærred der er bukket på midten og klippet hul og derefter syet sammen i siderne og blev til Barney. Lillebrors blå slips og Storesøsters blå sløjfe er ligeledes lagenlærred. Min Wilma halskæde er lavet af de der skum ting, man tit får med når man får pakker.


Det kostume jeg helt sikkert er bedst tilfreds med til os allesammen, er familien skelet. Desværre har jeg ingen rigtig gode billeder med os allesammen, da jeg havde rigtig dårligt i graviditeten og vi derfor aldrig fik taget andet end dem fra festen. 

Til børnenes Alice i Eventyrland tema fødselsdag, havde Storesøster fået syet kostume af min veninde og det passer helt fint endnu, så det er bestemt med i overvejelserne til årets fastelavn. 


Skulle du få lyst til at lave dit eget skelet: 


Share:

tirsdag den 29. april 2014

Fastelavnsfødselsdag - familien skelet - DIY

I påsken blev vi inviteret til fødselsdag med fastelavnstema. Med alt for meget tid på sofaen endte jeg med at surfe efter idéer og mine øjne faldt på denne blog. Her måtte kunsten kunne gøres efter uden alt for meget besvær.

Som så ofte før måtte manden med på råd, han skulle trods alt også iføre sig et outfit, og han var klar. Så derfor kunne vi til fødselsdagen præsentere familien skelet med alle medlemmerne repræsenteret:


Manden min elsker burger, så der måtte være en burger i maven. Prinsesse Pilfinger ville ikke stå stille, så det er ikke så nemt at se, men hun har altså pomfritter, cupcake og karamel i maven. Sidst men ikke mindst har mor her vist slugt en baby.

Det var super sjovt at lave og krævede heldigvis ikke så meget. Manden min var også rigtig god til at hjælpe til, så jeg kunne tage det i mit helt eget tempo.

Det er faktisk ikke så dyrt at fremstille, så det er en billig nem løsning, hvis andre skulle få lyst til at gøre den efter. Amilias tøj er købt i H&M for ialt 80 kr. Vores bukser er nogle der er ofret til formålet og bluserne er ligeledes købt i H&M til 80 kr stk. Derudover er der købt hvid stofmaling og jeg havde pensler og bagepapir hjemme.

Selve knoglerne har jeg tegnet i frihånd på et par stykker bagepapir ud fra billederne på ovennævnte blog. Det havde dog været nemmere med noget andet end bagepapir, da det var ekstremt levende, men det var det vi havde hjemme.

Babyskelet, burger og diverse til Prinsesse Pilfinger er fundet ved at søge på google, printet og tegnet direkte på bagepapir.

Derefter har jeg skåret det hele ud.


Derefter er der duppet hvid stofmaling på med en engangssvamp.


Så har jeg malet det hele op med en pensel.


Til sidst nåede vi at stryge det, men ikke at vaske det, hvilket så var meget godt, for desværre er meget af malingen forsvundet i vasken, så det ville have været super ærgerligt. Jeg tænker dog at male Prinsesse Pilfingers kostume op igen og se om det så kan holde lidt mere farve, da det så kan bruges igen, hvis der skulle blive behov for det.

Min bluse overvejer jeg faktisk at bruge resten af graviditeten, men nu må jeg se hvad jeg ender med. Det kunne da være lidt sjov. 
Share:

mandag den 7. april 2014

Der var engang noget der hed Fastelavn...

Prinsessen skulle da ikke snydes for det der fastelavn. Der blev både holdt lidt i legestuen og hun var med til fastelavn i forsamlingshuset, hvor mormor og morfar bor.

Allerede i vinter gik vi og snakkede om udklædning. Det betyder rigtig meget for mig, at det er noget tøj hun kan bevæge sig i, så kostumet er især valgt ud fra dette, for man kan bare ikke forklare en pige på 18 måneder, at hun skal passe på. 

Hun har en Peter Plys bamse, som hun bare ikke kan undvære, så derfor tog vi udgangspunkt heri. Alt hvad der har med Peter Plys at gøre bliver der peget på og sagt: Pee Poo. 

Tøjet er købt allerede i vinter og så tog vi udgangspunkt i noget hun kan bruge bagefter. Vi fandt hurtigt et par gule bukser, men en gul body og rød t-shirt var umulig at opdrive. Næste punkt blev derfor et par lyserøde strømpebukser, lyserød langærmet body og et sæt undertøj med striber. Voila - Et stks Grisling, som endda kom på forsiden af lokalavisen. 


Ørerne er ligesom sidste år sat på en hue, som det var lidt sværere at hive af. Min mor har så hæklet ørerne og så er de syet fast og rettet op med ståltråd. 

Amilia på 5 måneder som Minnie Mouse 

Hun er en værre vildbasse, der var mere interesseret i bare at få lov at løbe rundt mellem de andre børn end at stå stille når fotografen ville tage billeder. Jeg er derfor imponeret over det lykkedes. Der var også kåring af bedste udklædte. Her går børnene i ring med en forælder med et nummer på ryggen og så stemmes der. Hun må have charmet godt, for hun vandt en af de 3 fine præmier. 
Share:

onsdag den 13. februar 2013

Fastelavn er mit navn..

Nu er vi jo nået på den anden side af fastelavn og selvom min datter kun er 5 måneder, så skulle hun da også klædes ud, så hun kunne komme med sin fætter til fastelavnsfest. 

Vi anede virkelig ikke hvad hun skulle være, da det skulle være noget hun kunne bevæge sig i og ikke følte var ubehageligt at have på. Det er jo ikke til at forklare en baby hvorfor hun skal have et kæmpe kostume på. 

Jeg kom så i tanke om en kjole hun fik af sin mormor og morfar i dåbsgave, hvor min søster mente det var en Minnie Mouse kjole. Da mor her er Disney fan, så var svaret da lige foran min næse. Jeg ringede derfor til hendes mormor og bestilte et par Minnie Mouse ører. Dette fordi jeg ikke kan sy og derfor nyder godt af både mor og søster syr. 

Så et styk Minnie Mouse på vej til fastelavn. 


Fætters kostume var der blevet tryllet noget mere med. Han var nemlig farlig dinosaur og min søster har selv kreeret kostumet. Jeg synes det er blevet SÅ fint. Han er også selv super glad for sit kostume og vil gerne være dinosaur hele tiden. 

Billedet er lånt fra min søsters blog her. 

Fætter og kusine er heldigvis rigtig glade for hinanden: 

Billede lånt fra min søsters blog her.

Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com