Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Julemarked. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julemarked. Vis alle opslag

tirsdag den 10. december 2013

10. december - H.C. Andersens julemarked, Odense



Så får I endelig dagens låge. Grunden til den kommer så sent på dagen er ganske simpel. Vi har nemlig været hjemme hos familien på Falster, og derfor har jeg først kunnet skrive indlægget nu. Vi var allerede afsted på julemarkedet i fredags, hvor som de fleste nok opdagede Bodil kiggede forbi lille Danmark.

Det blev derfor ikke den hyggelige tur, som jeg havde drømt om, men istedet en meget blæsende, kold og lidt forjaget oplevelse. Vi kiggede os hurtigt rundt og det så heldigvis ud som det plejer. Desværre var en del af standene lukket fredag aften, men tænker det er fordi dem der har haft dem, ikke har kunnet komme frem.

Sidste år var jeg vist ikke afsted på julemarked, men ellers er det en tilbagevendende tradition. Det er dog lidt forskelligt, hvem jeg har haft med rundt. I år var det kun fredag aften manden kunne, så derfor blev det der. Skulle du dog have lyst til at kigge forbi, har du allerede muligheden den kommende weekend og det kan varmt anbefales. Julemarkedet viser virkelig Odense fra en af dens bedste sider.

Jeg fik taget lidt billeder, men da det jo var temmelig mørkt, er kvaliteten ikke den bedste.


Den fynske landsby var også repræsenteret. Her kunne man få en masse at vide om Odense i gamle dage. Blandt andet hørte jeg lidt om gammeldags bistader og man kunne lave fine engle til at tage med hjem.





Share:

fredag den 15. november 2013

Egeskov julemarked

Lidt jul får I altså her inden 1. december. Der er nemlig julemarked på Egeskov denne weekend, så vil fortælle lidt om vores oplevelse sidste weekend. 

Jeg elsker julemarkeder og synes det er vildt hyggeligt at gå rundt og blive helt glad og julet. Selvom jeg altid ender med kolde tæer og træthed overalt, så tager vi afsted lige så mange gange vi kan få det til at passe. I weekenden havde mine forældre spurgt om vi ville med forbi Egeskov. Så vidt jeg kan forstå er det vist helt nyt med julemarked der, så vi vidste slet ikke hvordan det ville foregå. Vi fik samlet forældre, søster og børn og tante og onkel og så afsted. Desværre blev vi slemt skuffede. 

Jeg har aldrig været på Egeskov Slot og havde derfor glædet mig til at gå rundt dernede i total juletosse humør. Det var ikke så dyrt at komme ind. 50 kr. per mand er egentlig okay. Desværre får man nærmest ingenting for pengene. Julemarkedet bliver holdt i Veteran museet og i en af staldbygningerne. I Veteranmuseet kunne vi nogenlunde komme rundt med vores klapvogn, som ikke er ret stor, da den skal kunne være i vores lille C1'er. Staldbygningen derimod måtte vi opgive. Heldigvis meldte morfar sig til at være udenfor med børnene, så vi andre kunne komme ind og kigge, men havde vi været afsted selv, havde vi måtte nøjes med de få boder, som der var i Veteran museet. Samtidig er det som oftest salgsboder og alle juleboderne var stort set i staldbygningen, så vi er da glade for, vi havde fået samlet familien, så vi kunne kigge lidt i hold. 

Kigget var derfor hurtigt overstået og vi besluttede os for at gå en lille tur rundt om slottet. Området omkring slottet er super skønt og vi snakkede om at komme igen til foråret. De har fået bygget en stor legeplads, som jeg er sikker på Prinsesse Pilfinger vil elske. 

Jeg fik taget lidt billeder med mobilen, så bær over med kvaliteten. 



Share:

tirsdag den 13. december 2011

H.C. Andersen julemarked

Denne weekend har manden min skullet arbejde, jeg var derfor så heldig at en god veninde ville tage med mig på det årlige julemarked her i Odense.

Jeg synes simpelthen det er SÅ hyggeligt at gå rundt og se hvad de har fundet på og hvordan nogle af Odenses ældste gader og huse tager sig ud med al juleriet. Har du som min veninde aldrig været forbi, så synes jeg du skal overveje det næste år. Markedet er der hvert år de første 2 weekender i December, så der er hele 4 dage du kan nå det i.

Jeg fik vist min veninde rundt og selvfølgelig taget lidt billeder. For at fange lidt af stemningen får I her et par billeder af noget af den underholdning, der er forskellige steder på markedet.



Som I kan se forsøger man at få stemningen fra H.C. Andersens tid frem og det synes jeg er med til at markedet skiller sig ud fra alle de andre rundt omkring.

Der er masser af boder, hvor man kan købe diverse juleting og andet godt. De fleste der står i boderne er ligesom underholdningen klædt ud så de matcher tiden fra dengang. Sådan nogle boder frister jo, så jeg fik selvfølgelig købt lidt med hjem.



Et bivokslys lavet som en lille bikube samt lidt julesennep.
Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com