Efter at have været alene så længe pga. sygdom, glædede jeg mig rigtig meget til påske. Den stod nemlig på en masse familiebesøg, så jeg kunne få lidt social kontakt uden at overanstrenge mig.
Allerede torsdag morgen vågnede vi alle 3 op til en stue med en sovende onkel (Amilias onkel). Han skulle være her alle dagene og har virkelig været en stor hjælp. Amilia har nydt legetiden, jeg har fået lidt hjælp til det huslige og manden min har fået gjort haven sommerklar. Så det startede bestemt godt.
Jeg er ved at være ovre min kvalme, men skal stadig passe på ikke at blive presset eller stresset, for så er jeg sendt til tælling. Det har derfor været vigtigt for mig at finde en rytme, som jeg kunne klare. Det betyder så også at det kan være svært at vurdere, hvor meget jeg kan klare når der sker lidt ekstra, så har det altså været rart, at jeg har kunnet ligge mig lidt velvidende at krudtuglen bestemt ikke kedede sig.
Jeg er dog stødt ind i et nyt problem. Jeg troede egentlig, at jeg havde en nerve der sad i klemme i ryggen, men det viste sig at være mit bækken, som er overbelastet. Heldigvis skulle det være musklerne, så dem skal jeg forsøge at træne lidt. Så her har det virkelig betydet meget, at familien har været forstående og der har været plads til os alle.
Ud over at være hjemme tog vi et lille smut til fødselsdag hos min svigerinde og Amilias fætter, men det kommer der meget mere om i et andet indlæg.
Søndag stod vi for familiens påskefrokost, så der var nøje planlagt hvem, der skulle stå for hvad og det hele klappede bare. Det er altså en fantastisk følelse, når man kan mærke alle bare har hygget sig.
Mandag var ren familieafslapning. Selv om Amilia er en rigtig selskabs papegøje trængte hun vist også til bare at have mor og far for sig selv.
Hvordan har påsken set ud hos jer? Fuld fart på eller mere roligt med masser af sol?
Amilia har været kreativ i dagplejen og legestuen, så der har været fin påskepynt herhjemme.
Allerede torsdag morgen vågnede vi alle 3 op til en stue med en sovende onkel (Amilias onkel). Han skulle være her alle dagene og har virkelig været en stor hjælp. Amilia har nydt legetiden, jeg har fået lidt hjælp til det huslige og manden min har fået gjort haven sommerklar. Så det startede bestemt godt.
Jeg er ved at være ovre min kvalme, men skal stadig passe på ikke at blive presset eller stresset, for så er jeg sendt til tælling. Det har derfor været vigtigt for mig at finde en rytme, som jeg kunne klare. Det betyder så også at det kan være svært at vurdere, hvor meget jeg kan klare når der sker lidt ekstra, så har det altså været rart, at jeg har kunnet ligge mig lidt velvidende at krudtuglen bestemt ikke kedede sig.
Jeg er dog stødt ind i et nyt problem. Jeg troede egentlig, at jeg havde en nerve der sad i klemme i ryggen, men det viste sig at være mit bækken, som er overbelastet. Heldigvis skulle det være musklerne, så dem skal jeg forsøge at træne lidt. Så her har det virkelig betydet meget, at familien har været forstående og der har været plads til os alle.
Ud over at være hjemme tog vi et lille smut til fødselsdag hos min svigerinde og Amilias fætter, men det kommer der meget mere om i et andet indlæg.
Søndag stod vi for familiens påskefrokost, så der var nøje planlagt hvem, der skulle stå for hvad og det hele klappede bare. Det er altså en fantastisk følelse, når man kan mærke alle bare har hygget sig.
Mandag var ren familieafslapning. Selv om Amilia er en rigtig selskabs papegøje trængte hun vist også til bare at have mor og far for sig selv.
Hvordan har påsken set ud hos jer? Fuld fart på eller mere roligt med masser af sol?
