Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Pandekager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pandekager. Vis alle opslag

tirsdag den 8. september 2015

Jordbær og pandekager flamberet i 1 enkelt Ginger med vaniljeis og hakkede mandler

Et af punkterne på sommerferie listen var at tage til pluk-selv jordbær. Det var et kæmpe hit, som Storesøster talte om længe.

Med en ordentlig portion jordbær og 1enkelt Ginger i køkkenet blev der eksperimenteret og det kom der disse skønne pandekager ud af. Både jordbær og pandekager får et godt bid efter flamberingen, hvor ingefæren lige kan anes. En virkelig lækker dessert, som jeg tror vil vække lykke som afslutning til en god middag.


Til 4 personer lyder opskriften således:

Først laves pandekagerne: 
4 dl mælk
200 g hvedemel
1 tsk sukker
1 tsk vaniljesukker
1/4 tsk salt
3 æg
Smør til bagning

Pisk alle ingredienserne sammen til en ensartet masse med en elpisker og lad dejen hvile i ca. ½ time i køleskabet.

Varm en pande op og kom lidt smør på.

Fordel ca. ½ dl dej på panden og bag pandekagen på begge sider til den får en lysebrun farve.

Fold pandekagerne og læg dem i et ildfast fad.

Imens pandekagerne steger færdigt kan du begynde at skære jordbærrene ud.

Jordbær: 
250 g jordbær i mindre stykker
25 g sukker
25 g smør
1 dl 1 enkelt Ginger

Når pandekagerne er bagt kommes jordbærrene på panden sammen med sukkeret.

Rør godt rundt til sukkeret karamellisere.

Kom smør ved og rør det hele godt sammen.

Hæld jordbærrene i en skål.

Flambering:

Kom pandekagerne foldet på den varme pande med jordbærrene ovenpå.

Hæld 1 dl 1 enkelt Ginger over  og flambér. Det gøres ved at du sætter ild til alkoholen og holder panden ud fra kogepladen indtil ilden går ud - husk at slukke emhætten imens)

Anret med vaniljeis og hakkede mandler.

- Indlægget er sponsoreret, men meninger og holdninger samt OPSKRIFTEN er helt min egen. 
Share:

søndag den 17. maj 2015

Havregryn- og bananpandekager -- stop spild af mad

Søndag herhjemme er dagen hvor vi rydder op i køleskabet, får lavet madplan og handlet til den kommende uge. I køleskabet gemte der sig et par bananer som bestemt var ved at være færdige, så inspireret af alle de pandekagefotos jeg havde set på instagram hele morgenen, kom der lidt eftermiddagshygge ud af det.


De var super nemme at lave og smager skønt. Jeg varmede lidt hindbær med lidt vaniljesukker og så var der også lige en hindbærkompot til.

Pandekagerne mætter godt og dem laver jeg gerne igen en anden gang, når Trolden har lyst til lidt lækkert.

Opskriften lyder således:
2 bananer
100 g havregryn
2 tsk kanel
1 dl mælk
2 tsk madolie

Bland det hele godt med en el-pisker eller et piskeris.

Kom på en varm pande i små klatter og lad dem stå til du kan se de er bagt næsten igennem og vend dem så. Vender du for tidligt skiller de ad, men du finder hurtigt det rette tidspunkt. 
Share:

mandag den 28. maj 2012

Amerikanske pandekager med blåbær

Jeg har tidligere lavet amerikanske pandekager og elsker simpelthen disse små herligheder. Denne gang var jeg på jagt efter en opskrift med bær i, og det blev denne opskrift der fangede mit øje.

Der bliver mellem 15-20 pandekager afhængigt af hvor store du laver dem.



Opskriften er super nem og I får den her som jeg lavede den:

150 g blåbær (jeg brugte frosne)
250 g mel
2 spsk sukker
½ tsk salt
1 tsk bagepulver
½ tsk natron
2,5 dl kærnemælk
1,8 dl letmælk
2 æg
2 dl olie
Olie til stegning

Tø blåbærrene op og hæld væden fra.

I en skål blanden mel, sukker, salt, bagepulver og natron.

Del æggene så du har æggehvider for sig og æggeblommer for sig.

I en anden skål piskes kærnemæk, mælk, æggeblommer og olie sammen.

Bland de tørre ingredienser i de våde og pisk dejen til alle klumper er forsvundet.

Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i pandekagedejen sammen med blåbærrene.

Varm en pande med olie op og sæt klatter i den størrelse du ønsker på panden. Vend pandekagen når kanterne er lysebrune og virker bagt.

Brug lidt ekstra olie mellem hver stegning.
Share:

lørdag den 3. marts 2012

International pandekagedag 2012

Nu er det godt nok ved at være noget tid siden, men den 21. februar var det international pandekagedag, og vi blev da ikke snydt for lækre pandekager herhjemme.

Vi havde dog tyvstartet lidt, da jeg allerede lavede dem om søndagen og de derfor blev guffet til en god film.

Nu synes jeg at man skal prøve noget nyt, så derfor gik jeg på jagt efter en opskrift på amerikanske pandekager og det kom der dette skønne resultat ud af:


Det tog lidt tid at finde findusen så jeg ikke fik brændt dem på, men at de samtidig blev bagt ordentligt igennem. De blev langt fra lige så pæne som min inspirationskildes, men de smagte super godt, så det er helt sikkert ikke sidste gang de bliver lavet.

Opskriften er fundet hos CookieCrumble, her.

Jeg gengiver opskriften her, og kan varmt anefale at prøve den af for de smager virkelig skønt.

5 dl hvedemel
3 tsk bagepulver
1 tsk salt
4 spsk sukker
6 spsk olie
2½ dl kærnemælk
2 dl skummetmælk
2 æg

Bland mel, bagepulver, salt og sukker sammen i en skål for sig og stil til side.

Pisk æg, olie kærnemælk og skummetmælk sammen i en anden skål og bland herefter de sammenblandede tørre ingredienser i.

Pisk massen godt sammen og gør herefter panden klar.

Varm først panden godt op og skru ned på ca 6-7 på komfuret. (jeg endte på 3-4 før den blev okay i temperaturen, så det kommer nok an på komfuret). Panden må ikke være for varm, da pandekagen så ikke bliver bagt nok indeni, før den bliver brændt udenpå. Dette skyldes pandekagens tykkelse.

Vælg selv en passende størrelse ske eller bæger at hælde dejen på panden med, så de bliver lige stor hver gang.



Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com