Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Kager - honningkager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kager - honningkager. Vis alle opslag

fredag den 20. december 2013

20. december - Honninghjerter


Dagens låge så nemlig således ud:


Igen i år har jeg bagt honningkager, som for øvrigt er en af mine ynglings julekager, kun slået af Norske Kleiner. Igen i år har jeg også brugt Claus Meyers opskrift og der er ingen tvivl fra min side. Det er simpelthen opskriften! Det er fremadrettet kun den jeg bruger herhjemme.

Grunden til valget faldt på denne opskrift var, at jeg sidste år lavede sympati-dej med Anne fra bloggen Maden i mit liv. Det var heldigvis en succes og jeg glæder mig allerede til at se hvad hun har kreeret i år.

Fordejen blev i år lavet i slutningen af oktober og den har derfor stået i 1½ måned.

Idag var for mig sidste dag på arbejdet inden jul, så nu vil jeg glæde mig til at nyde starten af juleferien med et lækkert honninghjerte i aften.

Er der en julekage, som bare SKAL bages hjemme hos dig før det bliver rigtigt jul?

Fordejen: 
500 g hvedemel
500 g honning

Æltes sammen og kommes i en skål eller tallerken og dækkes til med eller pakkes ind i film. Herefter stilles dejen et køligt sted. Køleskabet er for koldt. 

Hoveddejen (ca. 20 stk)
2 æggeblommer
10 g potaske
1 kg honningkagefordej
10 g hjortetaksalt
5 g stødt kanel
5 g stødt ingefær
5 g stødt nellike
smeltet chokolade til pensling

Kom æggeblommerne i en skål og rør potaske ud heri. Sørg for der ikke er nogen klumper. Bland ægget med fordejen og tilsæt herefter hjortetaksalt og de resterende krydderier. Ælt dejen godt sammen. 6-8 minutter i hånden eller 6 minutter i røremaskine (3 min ved lav hastighed og 3 min ved høj.) Er fordejen blevet meget hård, kan du med fordel varme den lidt i mikro ovnen, til den er blød nok at ælte.  

Rul dejen ud på et meldrysset bord, ca 4 mm tyk. Skær den ud og bag kagerne ved 180 grader i 8-10 minutter. Mærk forsigtigt på hjerterne om de er færdige. De må ikke falde sammen. Afkøl på en bagerist.(mine faldt sammen, så hellere give dem et par minutter ekstra hvis du er i tvivl.)

Honningkagerne er meget hårde lige efter bagningen, så de pakkes i en boks med et fugtigt klæde over og stilles i køleskabet i 3-4 dage. Herefter er de lækre og bløde. Overtræk honningkagerne med chokolade, men overtræk kun dem der skal bruges. Resten kan holde sig i minimum 1 måned i køleskabet uden at blive tørre. (I år endte de med at stå i skåle med et vådt viskestykke lagt i spænd, så det ikke rørte kagerne og så på køl. Det fungerede perfekt)
Share:

søndag den 20. oktober 2013

Fordej til honningkager - Efterårsweekend med et strejf af jul

Denne weekend har stået i efterårets tegn med familiehygge og udhulning af græskar. Årets græskar må I dog lige vente lidt med at se, for det jeg vil berette om ligger lidt ud i fremtiden, men dog ikke så langt væk endda.

Herhjemme er jeg nemlig begyndt på juleforberedelserne. For nogen er det alt for tidligt, men her giver det et overblik over en jul, der ellers godt kan blive lidt kaotisk, når man gerne vil give ens lille pige det hele og samtidig er totalt juletosset selv.

Ud over der er lagt lidt planer i kalenderen, samt lavet lidt kreativt har jeg forberedt fordejen til dette års honningkager. Ligesom sidste år laver jeg sammen med Anne fra bloggen Maden i mit liv! honningkager ud fra Claus Meyers opskrift. De smagte skønt sidste år, så jeg glæder mig til, at jeg kan sætte tænderne i dette års produktion.


Note til mig selv: Jeg havde lykkeligt glemt hvor hårdt det er for armene at ælte denne fordej, men hvad gør man ikke for at få gode honningkager.

Hvornår begynder du på juleforberedelserne?

Skulle du have lyst til at deltage i dette års honningkageproduktion, så er det bare med at kigge forbi mit indlæg fra sidste år eller forbi Annes blog efter opskriften. God fornøjelse!
Share:

tirsdag den 25. december 2012

Med ønsket om en glædelig jul til jer alle - Årets honningkager

Rigtig glædelig jul til alle jer i blogland, jeres familier og andre i har kær.

Her blev julen fejret med svigerfamilien og lillepigen tog det hele i stiv arm. Hun nød at komme på arm hos alle og fik masser af skønne gaver.

Idag har vi fået slappet lidt af inden det imorgen er Oldemors fødselsdag der skal holdes. Vi nyder virkelig nogle dage i familiens skød.

Det er ikke mange julekager, jeg har fået bagt i år. Det ligner mig da slet ikke, men mit fokus har vist været alle andre steder. Lidt har jeg dog nået. Anne med bloggen Maden i mit liv! bloggede om en ny honningkage opskrift, som skulle stå at hæve. Da jeg synes mine honningkager, sagtens kunne tåle en forbedring skyndte jeg mig at høre om jeg måtte lave en sympati-dej, hvilket Anne heldigvis var med på.

Anne fik lavet et rigtig fint resultat, som hun har blogget om her. De ser virkelig lækre ud og derfor var jeg da også super nysgerrig for mit eget resultat.

Desværre faldt en del af mine sammen, da de kom ud af ovnen, men en del lykkedes dog. Så der kom da nogle fine resultater ud af dem alligevel. Jeg plejer jo at pynte mine honningkager, men det blev altså ikke den vilde pynt i år, men lidt glasur fik jeg da puttet på.


Og nu til det vigtige  - smagen! De smager skønt! Det er helt sikkert på denne måde jeg vil gribe det an fremadrettet. Så næste år må jeg tidligere igang, så de rigtigt kan blive nydt i løbet af december.

Opskriften har Anne fundet hos Claus Meyer og hun har endda gjort sig sine spekulationer med hensyn til om de skulle indeholde hjortetaksalt eller ej, da der vist var en fejl i den oprindelige opskrift. Det kan du læse meget mere om her.

Det har været en anderledes, men sjov oplevelse at lave sympati-dej med Anne, men helt sikkert ikke sidste gang jeg lytter til hendes gode råd, for den pige ved altså hvad hun snakker om. Så har du ikke kigget på hendes blog endnu, kan den varmt anbefales.

Jeg vil tillade mig at skrive opskriften her, men ellers kan den selvfølgelig findes på Annes blog lige her.

En del af Annes overvejelser gik på, hvor længe fordejen skulle hæve. Claus Meyer him self havde anbefalet en måned, men da jeg kom sent igang blev det her til 14 dage, hvilket jo er bedre en ingenting. For som Anne citere Camilla Plum; "så er 2 dage bedre end ingeting."

Nå, men nu til opskriften.

Fordejen:
500 g hvedemel
500 g honning

Æltes sammen og kommes i en skål eller tallerken og dækkes til med eller pakkes ind i film. Herefter stilles dejen et køligt sted. Køleskabet er for koldt.

Hoveddejen (ca. 20 stk)
2 æggeblommer
10 g potaske
1 kg honningkagefordej
10 g hjortetaksalt
5 g stødt kanel
5 g stødt ingefær
5 g stødt nellike
smeltet chokolade til pensling

Kom æggeblommerne i en skål og rør potaske ud heri. Sørg for der ikke er nogen klumper. Bland ægget med fordejen og tilsæt herefter hjortetaksalt og de resterende krydderier. Ælt dejen godt sammen. 6-8 minutter i hånden eller 6 minutter i røremaskine (3 min ved lav hastighed og 3 min ved høj.) Min Kenwood kunne ikke klare den tunge dej, da den simpelthen var for hård, så er du i tvivl, så ælt dejen i hånden.

Rul dejen ud på et meldrysset bord, ca 4 mm tyk. Skær den ud og bag kagerne ved 180 grader i 8-10 minutter. Mærk forsigtigt på hjerterne om de er færdige. De må ikke falde sammen. Afkøl på en bagerist. (mine faldt sammen, så hellere give dem et par minutter ekstra hvis du er i tvivl.)

Honningkagerne er meget hårde lige efter bagningen, så de pakkes i en boks med et fugtigt klæde over og stilles i køleskabet i 3-4 dage. Herefter er de lækre og bløde. Overtræk honningkagerne med chokolade, men overtræk kun dem der skal bruges. Resten kan holde sig i minimum 1 måned i køleskabet uden at blive tørre. (Note til mig selv: Sørg for der er god plads i boksen. Læg evt. en rist mellem honningkagerne og det våde klæde, så alle honningkager kan suge lige meget fugt. Derefter kommes låg på boksen, så de ikke tager smag af resten af køleskabets indhold)

Tak for inspirationen til Anne. Dejligt du ville dele.
Share:

lørdag den 26. juni 2010

Honningkager

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 10. december 2009:





















Dagen efter mit småkageeventyr med min veninde, fik jeg da lige lavet honningkagerne også...

De blev lavet med alm. str. udstikkere og der blev så ca. 150 småkager... Da jeg var færdig var der 140...

Manden min var så flink at hjælpe med at manøvre rundt i vores lille køkken med kager og smeltet chokolade... For pyntes med det samme skulle de da...
Næste gang skal jeg prøve af med at de får lidt fugt efter bagning, så de kan blive lige så bløde som bagerens...
_______________
Kommentar: Se næste forsøg her
Share:

søndag den 16. maj 2010

Honningkagemænd

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 28. december 2009:

Så ville jeg forsøge mig på ny med honningkageopskriften, da jeg syns den smager super skønt.

Manden min hjalp mig med at pynte dem med royal icing.

De blev givet til familien, hvor vi kom frem her i juledagene.





Ingredienser:
2 tsk. Potaske
3 æggeblommer
500 g. honning
500 g. hvedemel
3 tsk. brunkagekrydderi
1 tsk. hjortetaksalt
Opløs potasken i æggeblommerne - potasken skal være helt opløst. (Blandingen kan udvikle en lille smule varme, det er helt naturligt)

Lun honningen til den er flydende og bland æggeblommerne samt de øvrige ingredienser i. Ælt dejen til den er glat. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet i ca. 1 døgn.

Rul dejen ud til 3-4 mms tykkelse. Stik kagerne ud og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bag honningkagerne nederst i ovnen ved 170 grader i ca. 10 min.Lad dem afkøle og pynt dem.
Med alm. små udstikkere fik jeg ca. 150 stykker. Der gik dog lidt tabt under smagningen...
_________________________
Kommentarer:

Jeg har efterfølgende forsøgt mig med at lave dem dobbelt så tykke og bage dem i ovnen med en skål vand, da de derved får lidt fugt.

Efter bagning har jeg lagt et vådt viskestykke hen over dem, så de kunne suge så meget fugt som muligt.
De er derefter lagt i plastikposer med mellemlægspapir imellem. Til sidst overtrukket med chokolade og pyntet og derefter igen i lukkede poser, så de holder på fugten.

De har fået meget ros og syns selv de blev lige så gode som bagerens.
Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com