Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Julekort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julekort. Vis alle opslag

onsdag den 24. december 2014

I ønskes en rigtig glædelig jul - årets julekort

December har herhjemme været præget af at vi stadig ikke har fundet os selv, som en familie på 4. Lillebror nærmer sig de 3 måneder og tilpasser sig bare os andre, men nu er vi begge oppe om natten mange af nætterne og dagene starter allerede kl. 5 de fleste dage. Det er svært at hjælpe hinanden når begge kører på pumperne, så det er trætte forældre uden det vilde overskud, der har kendetegnet vores december.

Ikke fordi Trolden har mærket ret meget til det. Vi har nedprioriteret en del, hvilket faste bloglæsere nok også har kunnet tyde på manglen af kage og krea indlæg. Vi bruger overskudstimerne på hygge og familietid og så må resten lige vente.

Traditionen tro skulle jeg dog have lavet julekort, så det har jeg gået og hygget mig med rigtig mange af dagene, når lillebror har sovet og Trolden har været i dagpleje. Det betyder også at de er kommet sent ud i år, men pyt med det.

Vi skriver altid en lille historie med højdepunkterne for vores lille familie i kortene. Der bliver derfor altid lige lavet et ekstra, som gemmes som et lille minde for året der er gået. Det synes jeg er en rigtig hyggelig tradition og mon ikke det hjælper os med at huske, alt det vi har sat pris på i årets løb.

Årets kort fik også ifølge traditionen en lille teposefoldning på.


Er der noget du bare altid skal have med i december, for at det kan blive jul hjemme hos jer?

Til slut vil jeg ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul!
Share:

mandag den 9. december 2013

9. december - Årets julekort - DIY hjerter



Dagens låge er en afsløring af dette års julekort. Som jeg plejer, har jeg kreeret julekortene selv. Se de foregående års julekort lige her. Da der jo skal en del julekort til, kræver det derfor lidt forberedelse. Derfor samler jeg allerede nu inspiration til næste års kort. Idéen til disse har derfor været i mit hoved længe, men jeg var længe om at få den udført.


Kortene er cremefarvede, hvilket ikke fremgår så godt af billedet. Dette skyldes at vi jo er gået mørkere tider i møde og det er derfor super svært, at få et godt billede.

Ligesom jeg plejer er kortene blandt andet lavet med teposefoldning. Her har jeg været på jagt efter en vejledning til de små hjerter og har fået tilsendt en vejledning også, men jeg forstod dem simpelthen ikke. Det blev YouTube, der reddede mig, og jeg har efterfølgende lavet min egen vejledning ud fra videoen.




Share:

torsdag den 20. december 2012

Julekort 2012

Der har været stille på bloggen de sidste par dage, men det er såmænd ikke fordi, jeg ikke laver noget. Jeg laver bare hemmeligheder, som I vil høre meget mere om lige inden nytår eller først i det nye år. 

Noget der dog ikke længere er en hemmelighed, er årets julekort. De skulle meget gerne være nået frem til alle modtagere nu, så her kommer de: 


Som I kan se er lillepigen vores lille julenisse i år. Kortene er selvfølgelig hjemmelavede, og jeg har lavet dem, så man kan tage billederne ud i venstre side, hvis nogen vil gemme det til fotoalbummet. 

Som jeg plejer, har jeg også her brugt teposer, som i år er foldet til fine pakker: 


Med dette vil jeg benytte muligheden for at ønske jer alle en glædelig jul!
Share:

fredag den 23. december 2011

Julekort 2011

Traditionen tro er der herhjemme blevet lavet hjemmelavede julekort. Jeg nåede dog noget senere igang end jeg plejer, så de kom først afsted omkring den 16. december. Derfor får I først lov at se dem nu, da de jo gerne skulle være noget frem til alle nu.

Vi skriver altid en lille hilsen om året der er gået, og de store ting vi har oplevet, så dette års julekort var selvfølgelig nævnt vores tur til USA, som helt sikkert var en kæmpe oplevelse, som vi tit og ofte tænker tilbage på.

Da jeg jo gerne laver tepose-kort er julekortene endnu engang også lavet af teposer.



Glæderlig jul til alle jer der læser med!
Share:

mandag den 27. december 2010

Jul - Julehilsner - Julekort

Jeg vil først og fremmest skynde mig at ønske god bagjul til alle jer i blogland. Som I kan se har min blog været lidt stille her i juledagene, hvilket har været helt bevidst, da jeg ikke gad tage min computer med mig.

Jeg har nemlig været en af de mange, der ikke har anet om jeg kunne komme hjem til familien i år. Vi sad den 23. om aftenen og overvejede hvad vi skulle gøre. Det blev til beslutningen, at vi ville prøve at komme afsted den 24. om morgenen. Så op kl 6 den 24 og afsted. Det gik heldigvis fint, og vi nåede frem uden større problemer end en rejse, der selvfølgelig tog noget længere tid end den plejer.

Den 24.-25. var vi sneet inde hos svigerfamilien og måtte ud med sneskovlen for at hjælpe med at grave en bil fri. Heldigvis er det et sted med gode naboer, så der kom da en traktor og kørte foran os, så vi var sikre på at komme helt igennem.

Vi nåede da også på tværs af Lolland på trods af unødig udkørsel blev frarådet. Her var slet ingen problemer, da vi jo tog hovedvejene, så det var blot med at tilpasse ens kørsel efter forholdene.

Igår gik turen så igen hjem til fyn, og jeg må indrømme, at jeg er ved at være godt træt af sne. Var ikke nogen fan i forvejen og er det bestemt ikke nu. Jeg har det nu bedst, når der er over 20 grader og solen skinner.

Men inden alt det her, nåede jeg da også lige at få sendt julekort. Selve kortene lavede jeg faktisk allerede i sommers, da jeg jo godt vidste, at jeg ville få et travlt efterår. Jeg er selv rigtig glad for resultatet, så det vil jeg da lige flashe her:

Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com