Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Tatty-teddy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tatty-teddy. Vis alle opslag

mandag den 12. januar 2015

Dåbskage til lillebror

Forrige søndag blev lillebror døbt og til sådan en dag hører sig jo kage. Især fordi der var kage til storesøsters barnedåb for 2 år siden.

Da vi jo her i familien har noget med den kære bamse Tatty Teddy, tog både invitationer og kage udgangspunkt heri. Derudover har jeg ikke været så super avanceret, for jeg har egentlig bare brugt samme idéer som til storesøsters dåb.



Indhold: 
- Bunde: Lagkagebunde
- Fyld: Rabarbermousse og hvid chokolade ganache
- Smørcreme: IMBC med hindbærekstrakt
- Overtræt og pynt: Renshaw fondant, Wilton fondant og RI



Share:

tirsdag den 4. november 2014

Hjemmelavede dåbsinvitationer med Tatty Teddy (skabeloner)

Så blev der lidt stille på bloggen igen. Jeg kan godt se at bloggen nok i korte perioder vil få lidt pauser, da der med to små børn hjemme kan ske alt mellem himmel og jord. Denne gang var det dog mig, der ikke lige har fået tændt computeren. Jeg løb nemlig ind i en gang brystbetændelse og deraf høj feber og influenza symptomer. Jeg havde så slem migræne i flere dage, at jeg rent faktisk ikke lavede andet end at passe lillebror og kigge ud i luften.

Inden alt dette havde jeg dog fået lavet dåbsinvitationerne til lillebrors dåb, og de var også på vej ud til gæsterne. Jeg har på instagram lavet lidt hints, men resultatet kommer her.


Lillebrors invitationer er selvfølgelig dem til højre. Vi har igen valgt temaet Tatty Teddy, da det også var gennemført for vores bryllup. Vi har en lille svaghed for den lille fyr.

Til venstre dåbsinvitationen fra Troldens dåb for 2 år siden, du kan læse meget mere om overvejelserne bag valget af Tatty Teddy bamsen, samt historien om den lille fyr lige her.

Jeg har samtidig fået scannet skabelonerne ind til begge invitationer, så dem får I da lige her. De er scannet ind på A4 papir, så alt du skal gøre er at forstørre billedet til A4 størrelse og så burde de være klar.





Share:

søndag den 6. januar 2013

Amilia's dåbskage

Idag er min datter blevet døbt. Derfor skulle hun selvfølgelig have en kage - eller den var jo nok mest til gæsterne.

Ligesom invitationen har jeg taget udgangspunkt i den søde bamse Tatty Teddy. Også her har jeg taget mig den frihed, at give Tatty Teddy en lille lyserød næse. Det var jo trods alt en pige der skulle døbes.





Indhold: 
- Bunde: Drømmekagebunde
- Fyld: Chokolademousse og rabarbermousse
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk og pynt: MMF og RI
Share:

fredag den 30. november 2012

Hjemmelavede dåbsinvitationer

Til dåben har vi valgt at betale os fra maden, oprydning og hvad der ellers hører med. Simpelthen fordi det er vildt dyrt at leje lokaler i Odense, og prisen vi kunne få det hele for var noget billigere, end hvis vi skulle lave det hele selv og så kom vores egen tid jo så oveni.

Lidt ville jeg dog have lov at lave, så derfor gik jeg igang med invitationerne. Hvilket også blev gættet, da jeg her viste mit projekt frem inden jeg gik igang. 

Herhjemme har vi noget med den kære Tatty Teddy eller Me-to-you bamsen, (afhængigt af hvem man spørger.) Derfor er det også den jeg har taget udgangspunkt i, da jeg gik igang med invitationerne. Bamsen er oftest en dreng, men illustreres også i en pige udgave engang imellem. Jeg valgte derfor at gøre den til en pige ved at give den lyserød næse og lyserød sløjfe. Da det er helt udenfor den rigtige bamse at have andet en blå næse, har jeg derfor taget mig lidt friheder. 

Historien bag den grå bamse er en sød lille en og lyder således:

Samtidig tog jeg udgangspunkt i de lidt nyere udgaver af bamsen, hvor den er lavet i en lidt mere børnevenlig udgive, hvor bamsen er blevet lidt mere buttet og med et større hoved. 

Jeg er selv ganske godt tilfreds med resultatet og har nydt at få lov at lege med kreativiteten. 



Share:

onsdag den 15. september 2010

Kreative indslag - vores bryllup

Da vi blev gift sidste år, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at lade min kreativitet blive en del af vores skønne fest. Så her vil jeg vise lidt af det jeg fik fremtryllet.

Det tog tid at lave, men jeg er pave stolt af hver enkelt ting. (kan se jeg ikke har billeder af de sidste ting, men når jeg finder billederne kommer de også ind)

Det der var vigtigt for mig var at have en rød tråd. Som I kan se er den holdt ved at have de limegrønne og lilla farver, samt vores "monogram" og bamserne Tatty Teddy. Grunden til Tatty Teddy er valgt, er at de har en helt særlig betydning hjemme hos os. De har gået igen mange gange på diveser kæreste kort osv.


Chokolade med vores "monogram" på.


Lidt underholdning til bordene. Det stod en på hvert bord.
Til venstre ses bagsiden og til højre forsiden.
De er stærkt inspireret af TP holderne og indeni dem var der kort med børnecitater (se billede nedenunder). Så havde folk lidt at tale om.


TP kort med børnecitater til æskerne ovenover.


Theposer med hjertethe.
Jeg havde købt løs the og puttet den i poser, som kunne stryges sammen.
Dertil er lavet pose og tag, og tag'en er syet fast.


Rebus lavet til min stedfar, som et lille sjovt indslag.
Jeg spørger om han vil føre mig op.


Vores invitationer. Ligesom rebusen er de lavet ud fra vores forbogstaver.
De tog vildt lang tid at lave, men de er nok det jeg er mest stolt af.
Hjerterne er syet fast, så den var til at bladre i, som en bog.


Gaveæsker til gæsterne.
Som I kan se er der ikke kun de hjemmelavede theposer og chokolade, men også frøposer med brudeslør i.


Forsiden.


Bagsiden.




Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com