Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Kager - cakepops. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kager - cakepops. Vis alle opslag

mandag den 26. marts 2012

Påskeæg i lange baner - lørdagshygge med søs

Lørdag morgen kom min søster forbi sammen med min skønne nevø på 2 år. Et af målene for dagen var at få lavet lidt påskeæg. Derfor gik vi i sving med at lave disse skønne æg, mens Milas sov.


Havde helt glemt hvor lang tid det kan tage at lave, men jeg synes de blev super fine.

Min søster lavede også lidt andre ting, som bjørne og terninger, men det er også hendes første forsøg med cakepops, så hun skulle prøve noget af.

Da det kun er mit andet forsøg, er jeg dog allerede nået frem til at masse produktion er vejen frem. Altså jeg bestemmer mig for en type design og holder mig til det.


Først fik vi lavet kagemassen. Jeg har lavet den af romkugledej, så har ikke nogen bestemt opskrift på den, men gør følgende:

Jeg smuldrer først kageresterne (som jeg har taget op af fryseren og tøet op) i min Kenwood. Derefter kommes der en rest af noget smørcreme i (dette har jeg som regel også lidt af i fryseren). Derefter tilsættes lidt mørk rom og hindbærmarmelade indtil massen har den ønskede smag og konsistens. Man kan med fordel også putte kakaopulver i, det bliver de bestemt ikke dårligere af.

Til denne portion brugte vi grillspyd som jeg alligevel bare havde liggende, da vi har købt nogle i metal til når vi griller.

De er overtrukket med Wiltons Candy Melts, som er varmet et par minutter i mikroovnen og blandet sammen med lidt smeltet palmin indtil det har den ønskede konsistens. Det skal være meget glat, så overskydende candy kan rystes af cakepop'en.

Derfor smeltede vi lidt Candy Melts, som vi derefter stak pindene i før vi formede kagemassen og satte på pinden. Dette fordi candy melten skal størkne, så kagemassen bliver hængende på pinden, når man ryster det overskydende af når de overtrækkes.

Derefter skal de stå og størkne.


Da de havde stået og størknet fik vi smeltet lidt mere candy melts, tror vi endte med at bruge 1½ pose. Kan dog kun sige at man skal passe på med at give det for meget varme i mirko'en. Vi endte nemlig med at måtte smide en portion ud, da vi havde glemt den, så den var endt med at blive brændt og lugte meget slemt.

Men det endte med vi fik dem overtrukket pænt. Man kan med fordel overtrække dem to gange, så får man en mere glat og jævn overflade.

De skal derefter stå og tørre, eller hvis man ønsker krymmel eller andet sat på, måske ører, næser eller hvad man ellers kan finde på (lavet af f.eks. fondant) skal de sættes på efter sidste lag, dvs. inden det tørrer.

Vi endte med at blande lidt forskellige farver RI, da de havde stået og tørret og så var det ellers bare i sving.

Min del af cake pops'ne endte med at se således ud. Jeg er sikker på min søster viser sine på sin blog lige her.


Share:

søndag den 9. oktober 2011

Så fik man prøvet at lave cakepops


Igår var vi nogle piger samlet for at prøve de der cakepops af. Der var ingen vilde planer for slutresultatet, vi skulle bare se om vi kunne finde ud af det, og jeg må da sige at det helt klart ikke er sidste gang disse små hyggekager prøves af. (De blev også taget rigtig godt imod af familien, da jeg skulle ned og spise hos min mor, især min nevø på 1½ år mente det var kager specielt lavet til ham.)

Vores store problem var dog overtrækket, da vi brugte Wiltons candy melt og det blev ved med at være meget tykt. Vi havde dog undersøgt lidt i forvejen og fundet frem til at lidt smeltet palmin skulle hjælpe på det - og det gjorde det.

Selvom jeg fint havde lagt mit kamera frem, glemte jeg det selvfølgelig. Derfor har jeg lånt billeder fra de andre, som de tog med deres mobiler.

Som I kan se på billederne er der nogen der blev rigtig fine, men også andre der var mindre heldige, men vi havde det sjovt og fandt da ud hvordan vi griber det an en anden gang.

Vi tager dog gerne imod gode råd fra jer kagefolk i blogland, der måske har lidt erfaringer vi kan bruge.

Her er lidt af dem af dem allesammen: (Dem til højre synes jeg blev rigtig flot glatte)



Dem i midten på det sidste billede er lavet med smeltet lys chokolade.



Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com