Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

onsdag den 29. april 2015

Konfirmationskage til en rigtig hestepige

Weekenden efter påske var der konfirmation i familien og det hos en rigtig hestepige. Hun er super dygtigt til det der ridning, som jeg fatter hat af. Jo tak jeg beundrer da dyrene, men gerne på afstand for puha de er store. Derfor bliver jeg altid imponeret over at se andre styre disse skønheder. Vi var endda så heldige at forældrene havde et lille filmklip med i deres tale, hvor vi ser hende fra sin bedste side.

Den søde konfirmand havde spurgt om jeg ville lave kage og også sendt et par forslag. Her fik jeg dog hurtigt min egen idé, men designet passer meget godt ind i det ønskede.

Det her var virkelig en af de der kager, som jeg bare frygter at tage med mig. Konfirmationen foregik 2 timer fra os af og vejret var selvfølgelig med høj solskin. Det blev derfor en flamingokasse med køleelementer der blev løsningen og så måtte lillebrors barnevogn altså bag på bilen, for kagen skulle bare hel frem. Det lykkedes og jeg kunne ånde lettet op, da den endelig stod i køleskabet på feststedet.


Indhold:
- Kage: Mud Cake
- Fyld: Vaniliemousse og chokolademousse
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk og pynt: Renshaw fondant og Wilton fondant
Share:

mandag den 27. april 2015

Dåbskage

I påsken var vi så heldige at være inviteret med til lille Paws barnedåb. Det er min venindes lille søn og han er noget så sød. Derfor var jeg også meget beæret, da de spurgte om jeg ville lave dåbskagen.

Med 2 små hjemme kræver det lidt planlægning, så det er ikke så mange kager jeg når, men den her blev lige sat på som en af påskens planer. Vi havde valgt at blive hjemme i år, da manden min skulle arbejde om lørdagen, så det passede perfekt.

Designet var valgt på forhånd, så jeg fik lov at lave lidt lækkert uden at skulle tænke alt for meget. Det kan altså også være et plus indimellem. Paw blev til den lille families egen lille julegave, så designet giver egentlig sig selv.


Indhold: 
- Kage: Lagkagebunde
- Indhold: Hvid toblerone mousse og hindbærmousse
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk og pynt: Renshaw fondant og Wilton fondant
Share:

fredag den 24. april 2015

Give away i samarbejde med Kitchen4Kids

Som køkkennørd er det helt fantastisk at have en datter, der rigtig gerne vil hjælpe til i køkkenet. Derfor er vi meget begejstrede for de produkter, som de har hos Kitchen4Kids. Især deres forklæder er uundværlige når man ikke er så stor og med en kniv der ikke kan skære i fingrene, så er de små klar på at deltage i madlavningen.

Faktisk er vi så begejstrede for produkterne fra Kitchen4kids, at jeg har givet dem deres helt egen etikette her på min blog. Du kan derfor læse meget mere lige her.

Derfor glæder det mig, at jeg kan dele en konkurrence i samarbejde med Kitchen4kids, hvor du kan vinde et forklæde fra deres eget mærke og en Kiddikutter kniv

Forklædet findes i grøn, orange, pink, sort og hvidt.


Alt du skal gøre er, at skrive en kommentar til dette indlæg, hvor du fortæller hvilken farve kniv og forklæde du kunne tænke dig og hvem du skal have med i køkkenet. 

Vinderen findes den 8. maj.

Konkurrencen kører også på instagram og du kan få et lod ekstra ved at deltage begge steder. 
Find billedet under min profil @biancasverden

Tusind tak til alle jer der deltog - vinderen blev et af lodderne fra instagram @helenevbrarup
Share:

torsdag den 23. april 2015

Projekt legeværelse

Vi har som altid gang i alt for mange projekter. På listen kan jeg på stående fod nævne:

- Maling af køkken (her mangler vi vindueskarmen og lidt rettelser rundt omkring, samt nyt gulv)
- Lister, fodpaneler og andre detaljer i køkkenet
- Maling af gangen, både loft, vægge og gulv skal have en tur
- Maling af stuen, samme som gangen, samt vindueskarm
- Køkkenhave projekt
- Projekt legehus
- Detaljer på børneværelset
- Maling af alt træværk udenfor

og meget meget mere... Ingen tvivl om at jeg har været hjemme for længe. Først sygdom pga en graviditet der drillede og nu barsel. Man får alt for mange gode idéer til ting man da bare lige kan lave.

Samtidig er det nogen ret vilde projekter og jeg kan derfor ikke bare gå igang, selvom jeg gerne ville og hvis lillebror syntes det var en god idé. Nej jeg må pænt vente til der er tid, overskud og økonomi til det. (men når nu jeg gerne vil være færdig med det hele nu!!!)

Derfor gik jeg da lige igang med projekt legeværelse. Det er mit kontor og kreaværelse, der har måttet lade livet. Vi er derfor ved at finde ud af hvordan vi får plads til alt ungernes legetøj samt alt mit krea. Jeg tror dog vi har fundet en god løsning, men meget mere om det senere.

Da overskuddet ikke lige var til den helt store malertur derinde, har jeg skaffet en malerprøve med en lækker blå farve og har nu malet lidt.


Selve væggene er stadig grå, men der er kommet lidt blåt for at indramme lidt af rummet, da det ikke er særlig stort. Det er med at tænke kreativt når vi skal bo 4 på 80 kvm. 
Share:

onsdag den 22. april 2015

Økodag 2015

Ligesom stort set alle andre børnefamilier, var vi i søndags til økodag og se køerne danse. Herhjemme var det første gang vi var afsted, men bestemt ikke den sidste. Vi har tidligere været til åbent landbrug og vi havde derfor en god idé om dette nok skulle blive en succes.

Det var derfor med humør lige så højt som solskinnet, vi drog mod Søbysøgård. Planen var egentlig at vi skulle mødes med mine forældre samt søster og familie. Desværre var de ramt af sygdom og vidste slet ikke om de kom afsted. Pludselig stod de foran os og jeg er altså dybt imponeret over det lykkedes os at rende på hinanden med det mylder af mennesker der var overalt.

Trolden blev glad, for er der noget hun elsker, er det når vi samles og hun kan lege med dem allesammen.

Ud over at stå klar så vi alle kunne vinke til de glade køer, der dansede ud på græs, fik vi købt lidt pandekager ved spejderne lavet over bål, lidt varm mathilde kakao og en tur forbi gartneriet.

Elsker at Trolden glad jublede "hej hej ko", mens køerne løb forbi. Det er børneglæde når det er bedst.

Man kunne sagtens selv have lavet pandekager på bål, men den ældste fætter er 5 år og så er Trolden den næstældste på 2,5 år, så det må blive når de bliver lidt større.

Da det var første gang vi var afsted, kan jeg selvfølgelig ikke sige hvordan det foregår ellers, men jeg er virkelig imponeret over det store stykke arbejde de gjorde på Søbysøgård. Ingen tvivl om at der er tænkt på alle og ikke mindst på at børnene får en god oplevelse. Så mon ikke vi kommer afsted igen næste år.

Var du afsted i år?


Share:

tirsdag den 21. april 2015

Give away - Hevea badedyr

Som tidligere skrevet er vi ret begejstrede for Heveas produkter herhjemme. De er lavet i naturgummi og derfor fri for kemi, samt nemme at rengøre. En hver mors drøm til sine guldklumper. 

Jeg har skrevet lidt om min oplevelse af deres badedyr lige her

Nu har du muligheden for at forkæle en du synes fortjener det med et sæt af disse tre lækre badedyr. 

Konkurrencen foregår på instagram, hvor du kan finde dette billede på min profil @biancasverden og se hvordan du deltager. 

Jeg har denne gang valgt at køre konkurrencen derinde, men bare rolig, der kommer andre konkurrencer til bloggen senere. 

Share:

Selvhævende mel fra AMO

Bloggen er flyttet, beklager ulejligheden - find indlægget her:
http://homebybianca.blogspot.dk/2015/04/selvhvende-mel-fra-amo.html



Share:

lørdag den 18. april 2015

Co-designer på det nye tøjmærke SomeOne fra House of Kids?!

Som mor til 2 er jeg helt solgt til idéen. Hvor tit er det forbrugeren får lov til at være medbestemmende?! Istedet leder man efter det helt rigtige til ens børn gennem den jungle af muligheder, der er at finde derude på det store marked af børnetøj. Det gør House of Kids nu op med med deres nye kollektion SomeOne. Her inviterer de os forældre med indenfor og spørger til vores holdninger og idéer. Jeg er i hvert fald spændt på at se resultatet. 



Selv skriver House of Kids i en pressemeddelelse: 

Modebranchen er i disse år under konstant forandring. Forældre er blevet mere selektive og kvalitetsbevidste, og de stiller høje krav til det tøj, de køber til deres børn. House of Kids imødekommer nu tendensen med et helt nyt børnetøjsmærke, hvor forældre inviteres til at være med som co-designere.
  
Helle Guldmann, som er indehaver af House of Kids, lancerer nu en børnetøjskollektion hvor co-designing er det bærende element. Co-designing går i al sin enkelthed ud på, at slutbrugeren er med til at designe og udvikle et produkt fra start til slut ud fra egne erfaringer og præferencer. I dette tilfælde en børnetøjskollektion.


»Jeg tror på, at forældre er helt klar over, hvad de vil have til deres børn. De ved, hvilke styles der fungerer bedst i hverdagen. De ved, hvilke farver og prints de kan lide. De er i det hele taget godt med på trend-siden og med en dygtig og erfaren designer i front, vil de være godt klædt på til opgaven.« siger Helle Guldmann.
Navnet på kollektionen er SOMEONE og den forventes klar i løbet af november som en pre-spring-kollektion.

Anerkendt børnetøjsdesigner står bag kollektionen
Selve kollektionen er designet af Christel Russel, som bl.a. har syv års erfaring som designer fra det anerkendte, danske børnetøjsbrand MOLO.
Christel er allerede i fuld gang med at tegne skitser op og er begejstret for udsigten til samarbejdet med de endelige slutbrugere: »Det bliver en spændende proces, og jeg glæder mig til at se, hvilke designs de ender med at vælge til deres børn.«
Alle kvaliteter er valgt ud fra det kriterium, at de skal være behagelige at have på. Kvaliteterne tager hensyn til alle de praktiske ting, man som børnefamilie ønsker sig: Tøjet skal kunne vaskes og beholde form og farve. Man skal kunne lege og bevæge sig i det. Tøjet skal egne sig til hverdagsbrug, så man både kan være smart og praktisk samtidigt.

Sådan bliver man co-designer
Efter tilmelding vil man som co-designer få en e-mail, når der er en ny style, man skal ytre sin mening om. I starten vil det være skitser, senere farver og til sidst print, man skal tage et valg omkring.
Kollektionen består af styles til både piger og drenge i alderen 0-8 år. Prisniveauet holdes lavt, mens kvalitetsniveauet vil ligge i den høje ende.
Man kan tilmelde sig som co-designer på www.some-one.dk og man vil få yderligere besked i starten af maj.

VIP-fordele for dem, der vil engagere sig
Når kollektionen er endelig, får alle co-designere mulighed for at forudbestille kollektionen til deres egne børn. De vil, i en kort periode, kunne bestille med en 20% VIP-kode. Dette som tak fordi, de har været med til at sætte deres præg på SOMEONE forårskollektion 2016.

SOMEONE - designed by parents for their loved ones…


Share:

tirsdag den 14. april 2015

Elefanter på tur - Elefashion Tour i Rosengårdcentret

Den seneste tid har budt på både en barnedåb og en konfirmation for vores vedkommende. Efter konfirmationen i søndags syntes vi derfor det var tid, at tage en slapper familiedag. Konfirmationen blev holdt ca. 2 timers kørsel fra hvor vi bor, så manden min havde fået fri fra arbejde igår, så vi var sikre på at alle var ovenpå når hverdagen begyndte igen. Det var en dejlig dag og begge børn tog det super fint, så det var glade trætte børn vi havde med hjem om aftenen. 

En af de ting vi havde snakket om at skulle nå, hvis overskuddet var til det, var en tur forbi Rosengårdcentret og købe sandaler til Trolden. Jeg vidste egentlig godt at det var ved at være tiden for at Rosengårdcentret fik besøg af mini-elefant-paraden Elefashion, men havde det i min travlhed glemt alt op dette. 

Glæden var derfor stor, da vi på vores vej mødte en masse fine elefanter. 


Selve turnéen begynder egentlig først idag, men de var ved at stille op igår. Så mon ikke vi lige må et smut derud igen en anden dag og klappe flere elefanter. Det slutter igen den 26. april, så det skulle kunne nås. Se meget mere på Rosengårdcentrets hjemmeside lige her. Jeg kan i hvert fald anbefale at kigge ud hvis du har børn der kan lide elefanter. 
Share:

fredag den 3. april 2015

Liv i vindueskarmen

Bloggen er flyttet, beklager ulejligheden - find indlægget her:
http://homebybianca.blogspot.dk/2015/04/liv-i-vindueskarmen.html









Share:

onsdag den 1. april 2015

Aprilsnar, men det var ikke 1. april...

Faktisk ret komisk at mit dejlige forårs, påske blogindlæg var sat til at udkomme igår, hvor vi hele dagen havde haft snevejr her på Fyn. Den havde jeg ikke lige set komme, da jeg planlagde dette. For jeg planlægger lidt mine indlæg. Når man pludselig har idéer til alt for mange blogindlæg på en gang, er det rart at kunne dele dem lidt ud.

Igår blev bestemt ikke en typisk forårsdag.

Jeg går rundt og er småsløj, så manden var stået op med begge børn. På et tidspunkt kommer han ind til mig og siger det sner og der allerede ligger et godt lag sne udenfor. Min første tanke var bestemt at det måtte være en aprilsnar. Da min datter på 2,5 år derefter kommer løbende ind og fortæller hun skal ud og kælke, er jeg faktisk lidt imponeret over han har fået hende med på spøgen, lige indtil jeg kommer i tanke om at det ikke er den 1. april, men den 31. marts. Så kom jeg faktisk temmelig hurtigt ud af sengen, for det måtte jeg se.



Noget af det første vi gjorde i starten af marts var at få vores trampolin ud af vinterhiet. Så det var bestemt ikke sådan et billede jeg havde forventet at se.

Når den sidste dag i marts byder på snevejr og vi allesammen er hjemme, var der ingen tvivl. Børnene fik flyverdragter udenpå nattøjet og så afsted på kælketur.

Vi havde sjovt nok kælkebakken for os selv.

Hvordan tog i den forvirrede snevejrsdag, der ramte foråret hjemme hos jer?




Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com