Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Udgivelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udgivelse. Vis alle opslag

tirsdag den 21. januar 2014

Jeg er blevet delt

- og hvor er det fedt når andre kan lide det man laver.

Bloggen er nemlig blevet delt hele to gange her i januar og større ros tror jeg ikke man kan få. Det betyder i hvert fald utroligt meget for mig.

Min opskrift på kransekage med hindbærekstrakt kunne Dr. Oetker godt lide og nævnte den derfor på deres facebook side:


Facebook siden Kreativ med ungerne har startet et tema op der hedder Festlig fredag. Her fik Amilias Peter Plys fødselsdags picnic første udgivelse.



Som du kan læse under fanen Hvem er jeg? har bloggen udviklet sig meget siden, jeg startede med at blogge for snart 4 år siden. Jeg har valgt at favne denne udvikling og glæder mig over, at andre også sætter pris på den.

Ikke mindst 2013 har betydet rigtig meget for bloggen:

I januar var jeg så heldig at komme i Fyens Stiftstidendes bryllupstillæg, hvor jeg kunne beskrive hvordan jeg griber det an, når en stor kage skal laves. Læs meget mere om det under En kage bliver til.


I februar nævnte Stop Spild af Mad min bananbrød og banankage opskrift på deres facebook side.


I starten af marts vandt jeg ugepræmien i M&Ms store bagedyst med min opskrift på M&Ms macarons


Allerede i midten af marts endte jeg med at vinde hovedpræmien i M&Ms bagedyst med selv samme opskrift.


I april nævnte Stop Spild af Mad mig igen på deres facebook side. Denne gang med min opskrift på broccoli pesto.


I slutningen af april var jeg med til at støtte op om et Cake Event i Ryslinge, hvor formålet var at støtte kampen mod kræft. Fyens Stiftstidende var forbi og skrive lidt om arrangementet.


Jeg bliver lige stolt hver gang bloggen bliver nævnt og glæder mig over andre finder min blog brugbar. Jeg håber jeg kan dele mange flere øjeblikke med jer både bag skærmen, men bestemt også ude i den virkelige verden.

Share:

lørdag den 27. april 2013

Cake Event i Ryslinge vel overstået

Idag var dagen hvor jeg skulle til Cake Event i Ryslinge. Jeg havde nemlig sagt ja til at stå for en workshop, hvor jeg skulle vise hvordan man modellerer en bamse. På trods af ødelagt knæ måtte jeg derfor afsted, for hvem kan sige nej til at hjælpe når formålet er at samle ind til kampen mod kræft.

Heldigvis havde de sørget for jeg kunne sidde ned, så det hele gik super fint. Jeg sidder i skrivende stund med den skønneste glæde boblende rundt i kroppen. Det var de skønneste børn der kiggede forbi min workshop og at dele deres glæde over at skabe disse søde små bamser var bare fantastisk.

Fyens Stiftstidende kiggede også forbi og har skrevet en fin artikel, som du kan læse her.

Nogle af de fine bamser (den hvide er min forklaringsbamse)


Det var første gang at arrangørerne stod for sådan et arrangement, og de havde virkelig gjort rigtig meget ud af det. Der var masser af lækre kager og de var ikke bare almindelige lækre, nej de var overdrevent super lækre. Købte selvfølgelig nogle med hjem så manden også kunne få lov at smage disse herligheder.

Lidt af de kager der var lavet - der var MANGE flere 


Ud over min workshop var Frk Cupcake der også med en workshop, hvor man kunne pynte sin helt egen cupcake med alt hvad der dertil hører.


Share:

tirsdag den 22. januar 2013

Historien om en bryllupskage der kom i avisen - del 2

Så fik jeg fat i selve avisen med artiklen om min bryllupskage. Det er nu rart at have den i papirudgaven, så man kan gemme den og tage den frem indimellem. Synes den er blevet super fin.



Det jeg gerne ville med artiklen, var at gøre det nemt for alle at gå igang, hvis de har modet på det. Heldigvis var journalisten med på idéen, så det er også det artiklen tager udgangspunkt i.

Jeg har selv været rigtig glad for al den hjælp jeg kunne få, da jeg hoppede ud i denne verden af skønne kager, så er kun glad for at kunne give lidt videre.

Jeg har fulgt op på artiklen her på bloggen med indlæg, der uddyber en del af arbejdsprocessen. Læs meget mere om det her: Historien om en bryllupskage der kom i avisen - del 1

Selv artiklen kan du læse lige her:




Share:

fredag den 18. januar 2013

Historien om en bryllupskage der kom i avisen

I midten af december blev jeg kontaktet af journalist Stine Charlotte Hansen vedrørende en kage. Ikke en hvilken som helst kage, men en bryllupskage. Dette fordi Fyens Stiftstidende udgiver et bryllupstillæg med alverdens bryllupsting til de kommende brudepar. Her havde Stine fået den idé at få en amatørbager med, som kunne vise at det faktisk ikke er helt umuligt at lave sin helt egen bryllupskage.

Jeg er derfor at finde i dette tillæg, som kommer på gaden sammen med Fyens Stifttidende idag.

Her har jeg lavet en bryllupskage, som jeg skulle mene alle kan gå igang med, og endda uden at det kræver alt for meget andet end tid og gå-på mod.

Går du med bryllup i tankerne, så er dette tillæg måske noget for dig. Det kunne endda være du efter at have læst artiklen, har fået mod på at lave din egen kage.

Som supplement til artiklen har jeg her på bloggen lavet følgende indlæg, som måske kan give dig en uddybning af hvordan du kommer igang. Disse er at finde under etiketten: En kage bliver til.
- Fremgangsmåde med billeder
- En oversigt over kageudstyr
- Sådan laver du en fondantsløjfe

Derfor blev de sidste dage inden jul ikke så julede endda. Jeg fik nemlig besøg af Stine og fotograf Carsten Bundgaard og resultatet blev denne bryllupskage.





Share:

fredag den 31. august 2012

din og min kogebog - min opskrift blev valgt!

McDonald's har samlet en kogebog med opskrifter, som skal gøre hverdagen nemmere og sundere for forældre og børn. Konceptet går ud på at det er opskrifter, der gør det nemt at få børnene med i køkkenet og lave et sundt måltid uden det er ekstra tidskrævende.

Jeg har tidligere skrevet om konceptet her, da jeg synes det er et vigtigt emne at tage op, da madlavningen er en stor del af din og min hverdag.

Opskrifterne i kogebogen er opskrifter, som det er folk som dig og mig, der har indsendt. Herefter er de blevet testet og udvalgt af testfamilier. Jeg har været så heldig at min opskrift med Wraps med laks og smøreost er blevet udvalgt, så den fra 1. september vil være at finde i kogebogen sammen med en masse andre skønne børnevenlige opskrifter. Bogen kan købes i McDonald's restauranter over hele landet.

Jeg synes bogens opsætning er genial, da den giver børnene en chance for at forstå opskrifterne og der er tilmed opskrifter, som er markeret med en stjerne, som betyder at børn kan lave opskrifterne selv. Heri blandt findes min opskrift, hvilket jeg kun kan give dem ret i. Jeg er sikker på denne bog kan give mange succesoplevelser for børnene og nogle hyggelige køkkenstunder i familien.

Et billede af bogen skal I ikke snydes for, den er så fin.



Den fine opsætning, som gør det nemt at forstå hvilke ingredienser, der skal bruges og hvor meget af hver skal I da også lige se.


Share:

lørdag den 18. februar 2012

De Fynske Kagenørder i Hjemmet i uge 8

Så er det mandag artiklen om De Fynske Kagenørder kommer i Hjemmet. Vi er kun en lille flok der kunne deltage den dag de var forbi, men det er en super fin artikel, som virkelig viser hvor godt vi altid hygger os.

Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com