Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Madplan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Madplan. Vis alle opslag

torsdag den 10. marts 2016

Planlægning, planlægning, planlægning.... mad! - Madplan uge 9 og 10

Bloggen er flyttet, beklager ulejligheden - find indlægget her: 
http://homebybianca.blogspot.dk/2016/03/planlgning-planlgning-planlgning-mad.html











Share:

fredag den 13. marts 2015

Stilhed - ugerne 9 og 10

2 uger siden sidste indlæg og det var bestemt ikke et af de positive af slagsen. Jeg ved ikke hvad der er sket, men siden er det lige som om min energi ikke rigtigt er der. Bestemt ikke fordi vi ikke får lavet noget, for det gør vi, men min computer får lov at ligge urørt hen. 


Hovedtemaet de sidste par uger har været ombygningen herhjemme. I sommer lavede vi jo køkken og blev bestemt ikke færdige. Det kan du se meget mere om her. For øvrigt meget sjovt at læse tilbage på og se hvor vi så er nu. 

Jeg har dog ingen status billeder. Manden havde i uge 10 ferie for at vi kunne komme lidt videre med projektet, men som I kunne læse her, var der også en status for en bekymret mor, der lige skulle nås. Som altid bliver der derfor hurtigt fyldt en aftale eller to på de enkelte dage, så det blev ikke så meget arbejde på køkken, som vi egentlig havde drømt om. Vi nåede dog det vi gerne ville, men det drænede energikontoen og den er ikke helt fyldt op endnu. Så en status på projektet må vente lidt endnu. Jeg kan ikke rigtigt finde de positive briller lige nu. 

Med hensyn til lillebror var det positivt nyt der mødte os, da vi på hans 5 måneders dag lige skulle ud forbi sygehuset. Han fik stor ros og charmerede alle omkring sig. Vi var stolte og lettede og lillebror nød bare al opmærksomheden. 

På madfronten tager sådan et par uger bare en dum drejning. Ikke fordi vi har spist voldsomt usundt, men det er da møg kedeligt når tiden ikke er der. Det blev derfor til lidt nemt og hurtig mad undervejs og rigtig meget mad fra fryseren. Så er rester altså guld værd. 

Madplan uge 9: 
Mandag: Gulerods spagetti med kylling i tomatsauce fra fryseren 
Tirsdag: Spidskål stegt med pulled pork
Onsdag: Rodfrugtssuppe med rejer fra fryseren
Torsdag: Blomkålsris med hvidkålssauce og grønsagsfrikadeller fra fryseren
Fredag: Gulerodsspagetti med grønsagskødsauce (grønsager fra fryseren)
Lørdag: rest fra fredag
Søndag: Tøm køleskabet

Madplan uge 10: 
Mandag: Rest suppe fra fryseren
Tirsdag: Pizza
Onsdag: Karmaliseret hvidkål med spicy oksekød
Torsdag: Rest fra onsdag
Fredag: Nachos
Lørdag: Hvidkålspandekager med kødsovs fra fryser
Søndag: Wok med diverse grønsager fra køleskab og fryser

Rigtig god weekend derude. 

Følg mig på instagram under @biancaskageverden
Share:

tirsdag den 24. februar 2015

Uge 8 + madplan

Der er nogen der har taget min energi. De må ærlig talt godt tage og levere den retur tak!

Herhjemme er det vist ikke kun Trolden, der går og er lidt trist til mode. Jeg synes det er svært at holde energien oppe og synes jeg konstant er bagud. Det går desværre ud over bloggen, men jeg må nok indstille mig på at jeg ikke når lige så mange indlæg, som jeg har gjort tidligere. Det vender nu nok igen når børnene bliver lidt større. 



I ugen der er gået har vi nydt de forårstegn vi kunne finde på vores vej. Vi har været i Odense Zoo og selvom vi synes det er koldt, er det sjovt at se aktivitetsniveauet hos dyrene. Især løverne viste sig rigtigt frem. 

Manden havde arbejdsweekend, så jeg havde lokket min søster og hendes lille familie med i Rosengårdcentret på skattejagt. Det var en kæmpe succes og de har virkelig gjort det godt for børnene. Der var mini legepladser over hele centret, så der blev rutsjet, vippet og klaret i stor stil. 

Ugen blev toppet med en tur på det nye Jensens Bøfhus inde i Odense City. Det var en test for testfamilien.dk, så der kommer en anmeldelse derinde inden så længe. 

På mad fronten spiser vi stadig sundt som hovedregel, men falder desværre også i. Det må være vintertrætheden. Vi trænger til sol og forår. 

Husk du kan følge mig på instagram under @biancaskageverden. 

Madplan uge 8: 
Mandag: Risotto med et grønt tvist
Tirsdag: Karrysuppe med hvidkål
Onsdag: Farsbrød, kartofler og hvidkålssauce
Torsdag: Rest fra tirsdag
Fredag: Rest fra onsdag
Lørdag: Jensens Bøfhus
Søndag: Biksemad

Husk du stadig kan deltage i min give away om et personligt vendespil. Læs meget mere lige her.


Share:

onsdag den 18. februar 2015

Uge 7 + madplan

Endnu en uge er gået og det går altså stærkt. Trolden går desværre rundt og er lidt ked af det for tiden og vi kan ikke rigtigt finde ud af hvorfor. Der er ikke noget derhjemme, men om formiddagen i dagplejen bliver hun alt for nemt slået helt ud. Det ligner hende slet ikke.

Ugen er derfor primært blevet brugt på at få hende op i humør og have lidt ekstra fokus på hende.

Samtidig er det jo ugen hvor det har været fastelavn, så der har selvfølgelig også været lidt fastelavnshygge på programmet. Det har ikke været den mest spændende uge madmæssigt, men vi har dog stadig fokus på det sunde. Det har bare skullet være nemt at gå til så jeg kunne bruge lidt mere energi på Trolden

Husk at du kan følge mig på instagram, hvor jeg hedder @biancaskageverden

Madplan uge 7:
Mandag: Kylling i tomatsauce
Tirsdag: Rest af boller i karry med grønsagskødboller og hvidkål
Onsdag: Samme som tirsdag
Torsdag: Rest fra mandag
Fredag: Low cabonara
Lørdag: Rest fra fredag
Søndag: Spise ude
Share:

tirsdag den 10. februar 2015

Uge 6 - madplan

Barselstid burde vel egentlig være rolig tid. Jeg synes bare jeg på en eller anden måde ender med en fyldt kalender og ikke når halvdelen af det jeg gerne vil. Vi arbejder stadig en del på ombygning, da jeg rigtig gerne vil have sorteret og tingene rigtigt på plads i denne omgang. Da vi flyttede ind endte en stor del af mine krea-ting bare på hylderne, for der var jo plads nok. Så nu hvor pladsen begynder at være lidt trang, vil jeg gerne have gennemgået tingene en gang for alle. 

Mit forhenværende kontor, der nu er legeværelse for ungerne er tømt for alle mine krea-ting, som nu står i kasser i udestuen. Legetøjet er kommet ind på værelset og vi arbejder stadig på nogle løsninger, så billeder må vente til vi har lidt bedre overblik. Det vigtigste er dog på plads. Trolden har overblik over sit legetøj og der er gulvplads til at lege på og hun elsker det. Hun nyder hun kan gå derind og at vi stadig er lige i nærheden, fordi det ligger lige op ad stuen. 

Lidt opsamling af ugens billeder på instagram, hvor jeg findes under @biancaskageverden, hvis du skulle få lyst at kigge forbi. 

Under tagget #SundhedOgMotionMorTil2 kan du se lidt af de sunde tiltag, som jeg får puttet ind i min hverdag med to små børn. Faktisk har jeg fra den 8. januar til 9. februar tabt 3,7 kg ved at vi får mere grønt på menuen og lidt gåture. Samtidig er der røget 4 cm på maven og 4 på bagdelen. Så jeg er ret godt tilfreds. 

 
I ugen der er gået er det lykkes mig at nå med ud og se Trolden svømme. Hun kan nu svømme selv kun holdt oppe af en aquaorm. Så mor er stolt. Ellers har vi været ud og nyde de par dage med sne, der nåede at komme til Fyn. 

Til huset arbejder jeg med lak og maling, da jeg har lidt loppefund der skal friskes op og lidt idéer der skal testes af. 

Madplan uge 6: 
Mandag: Gulerodssuppe
Tirsdag: Rest fra mandag
Onsdag: Tomatsuppe
Torsdag: Rugbrød
Fredag: Stegt blomkål og grønne bønner med pulled pork
Lørdag: Stegt spidskål med pulled pork
Søndag: Boller i karry i en grønnere version: Grønsagskødboller, blomkålsris og sovs med hvidkål og æble. 
Share:

mandag den 2. februar 2015

Madplan uge 4 og 5

Lidt forsinket kommer her madplanen for uge 4, derfor skynder jeg mig at tage madplanen for sidste uge med. Jeg synes faktisk det er rigtig rart lige at kunne se tilbage på ugen der er gået, så madplanen vil nok fremadrettet komme ugen efter. 

Vi er lige kommet ud af en uge med sygdom. Det er jo vinter i Danmark, så selvfølgelig endte hele familien med en god gang forkølelse. Samtidig er ved i fuld gang med ombygning og omrokering og det fylder rigtig meget. Vi har nogle hængepartier efter vi lavede køkken i sommers, men dem er vi slet ikke nået til endnu. Vi skal lige have mulighed for at få passet lillebror, så vi begge rigtigt kan tage fat og da han nægter at tage flaske giver det jo sig selv. Det går derfor langsomt fremad. 

Lige nu er det dog slet ikke der energien bliver brugt. Jeg har måttet afgive mit elskede krea værelse/kontor, så børnene kan få et legeværelse. Deres børneværelse er nemlig så småt at med en køjeseng, kan der kun lige være et par kommoder til tøj, og jeg endte med at blive rigtig træt af, at have legetøj i stuen. Meget mere om det i et senere indlæg. 



Som I kan se er det stadig den sunde mad, der er i fokus og så vidt muligt også en masse gåture og frisk luft. Det kan du se meget mere om på instagram under #SundhedOgMotionMorTil2 - mit IG navn er @biancaskageverden

Der bliver også plads til hygge med Trolden. Vi har forsøgt os med bananpandekager og det var bestemt et hit. Det går rigtig godt med at få brugt alle madvarer og det sker da at der bliver rokeret lidt på madplanen, så alt kan nå at blive brugt. Samtidig har jeg dykket lidt i opskrifterne her på bloggen, så der kommer lidt lækre retter frem igen. 

Madplan uge 4: 
Mandag: Squash- og gulerods spagetti vendt i broccoli pesto med torsk til
Tirsdag: Hvidkåls pandekager med kødsovs og salat
Onsdag: Rester fra tirsdag
Torsdag: Grønsags lasagne (rest fra fryser)
Fredag: Rejemad
Lørdag: Ikke hjemme
Søndag: Grønsags lasagne

Madplan uge 5: 
Tirsdag: Avocadosalat med pulled pork
Onsdag: Intet planlagt (Manden arbejder over)
Torsdag: Rest fra mandag
Fredag: Rest fra tirsdag
Lørdag: Langtidsstegt flæskesteg med bagt spidskål
Søndag: rester fra lørdag
Share:

torsdag den 22. januar 2015

Madplan uge 3

Lidt forsinket kommer her madplanen for uge 3. Vi løb desværre ind i internetproblemer, da vores router brændte sammen. Ugen har ikke været den bedste vejrmæssigt, men jeg har fået trænet lidt hjemme, da jeg tester træningsprogram for testfamilien.dk og søndag nåede vi lige en tur til stranden, så lidt får vi da bevæget os. 

Det går rigtig godt med den grønne linje herhjemme. Der kommer grønsager på bordet hver dag og selv frokosten, har taget en grøn drejning.  

Husk du kan følge lidt med på instagram under #SundhedOgMotionMorTil2 - mit IG navn er @biancaskageverden.



Vi begynder selv at tænke meget mere fornuftigt i madlavningen, så der vil løbende komme opskrifter på bloggen. Her er fokus på at få nogle lækre smagfulde retter med gode farver for øjnene. Det er nu engang vigtigt at det også ser lækkert ud. Samtidig vil der være fokus på at få brugt alle grønsager i køkkenet. Jeg går jo ind for at stoppe madspild og bliver så glad når jeg kan få brugt en rest i stedet for at smide den ud.

Madplan uge 3:
Mandag: Rest af gulerodspasta med grønsagsfrikadeller i tomatsauce
Tirsdag: Spidskål og gulerodssalat dertil farsbrød med spinat og ost
Onsdag: Rester fra tirsdag
Torsdag: Rest af grønsagslasagne
Fredag: Broccolisalat med sesamdressing og kødboller
Lørdag: Rest fra fredag
Søndag: Hvad er der i køleskabet?!

Som I kan se har vi valgt ikke at planlægge søndag. Søndag er vores handledag herhjemme, hvor vi alle sammen tager ud og får handlet til hele ugen. Derfor bliver søndagsmenuen ofte en blanding af det der er i køleskabet suppleret med lidt nyt fra dagens køb. 
Share:

fredag den 9. januar 2015

Madplan uge 2 - planlægning af tid med 2 små

Da jeg hver eftermiddag er alene med begge børn og samtidig skal have maden klar når manden kommer hjem, har et vigtigt punkt herhjemme længe været madplanen. Herunder også ugeplanen, hvor vi lige får skrevet ned, hvis der er noget der afviger fra vores normale uge. For os er denne form for planlægning et af de vigtigste punkter, da det sparer os for en masse stress og unødig hovsa løsninger, hvilket nok ville ende med at sænke vores økonomi. 

Samtidig har vi besluttet at der skal mere grønt på menuen. Denne vinter byder tilsyneladende på en masse regn og slud og efter at jeg har været syg pga. graviditeten eller fødsel i 2014 trænger vi til al det tilskud på energikontoen, vi kan komme til. Vi synes begge, vi har levet lidt i undtagelsestilstand, hvor der ikke har været ret meget struktur, så det trænger vi til. Jeg vil derfor endnu engang forsøge at dele vores madplaner med jer, måske det inspirer nogen af jer læsere samtidig med det holder mig fast i en god vane. 

Lidt af denne uges gode vaner i billeder. Flere billeder vil efterhånden kunne findes på instagram under #SundhedOgMotionMorTil2. Mit IG navn er @biancaskageverden


Som I kan se har vi været så heldige at få et Gefu spirelli i julegave, så det skal bestemt bruges. For at spare lidt tid på madlavningen, har jeg tjekket om man kan lave noget på forhånd. Jeg lavede derfor gulerods og squash spagetti dagen før og lagde det i bøtter med vand og det holdt sig fint. 

Desværre er der en del spild når der skal bruges sådan en spirelli. Her har jeg gemt resterne ligeledes i vand og de skal så rives fint og i en portion grøntsagsfrikadeller i aften. Det er jeg spændt på hvordan bliver. 

Ud over kosten er det bevægelse og motion, som er på programmet. Efter min graviditet og medfølgende bækkenløsning, har jeg desværre ofte en smerteramt krop, som ikke rigtigt vil samarbejde. Jeg er derfor begyndt at få lidt gåture med i dagligdagen og samtidig får vi alle lidt god frisk luft, så det er da ren win-win. 

Igår tog jeg en omvej til mødregruppe og med hjemturen kom jeg op på 5,78 km. Det betyder desværre at jeg har rigtig ondt idag, så det er ren afslapning herhjemme. At jeg så også har en febersyg Trold hjemme, betyder også at alt bliver på hendes præmisser. 

Madplan uge 2: 
Mandag: Kødsovs med grønsager fra fryseren og pasta (B handler ind til hele ugen, da vi har barnedåb søndag)
Tirsdag: Squash og gulerods spagetti med basilikum pesto og laks
Onsdag: Hvidkål-kartoffel suppe
Torsdag: Rest fra onsdag (Trolden og Far skal til svømning)
Fredag: Gulerods spagetti i tomatsauce med grøntsagsfrikadeller
Lørdag: Stegt blomkål og grønne bønner med kalkunsnitzel
Søndag: Grønsagslasagne (kun grønsager)
Share:

søndag den 7. september 2014

Knorr bouillon - Buzzador snak under middagen - opskrift på ostesauce til lasagnen

I starten af ugen modtog jeg min Buzzador pakke med Knorr bouillon. Da min termin med lillebror nærmer sig valgte jeg derfor at benytte mig af, at have familien samlet til mad på Troldens 2 års fødselsdag.

Maden for fødselsdagen var allerede planlagt, men alligevel skyndte jeg mig at tænke Knorr med i madlavningen. Hvilket egentlig ikke var så svært, da den nok alligevel var endt i retten. Menuen stod nemlig på Kyllingelasagne og her laves alt undtagen lasagnepladerne altså fra bunden.

Manden tog sig af selve fyldet og så fik jeg lavet ostesaucen. Den bliver som regel lavet lidt på slum, men jeg har forsøgt at skrive lidt op. Lasagnen var et hit hos både store og små. Min nevø på 1 år var smurt ind, da han selvfølgelig spiste selv med fingrene og han nød det i stor stil. Der er bare ikke noget bedre end at se de små nyde et godt måltid mad.



Opskrift på ostesauce til lasagnen. 

Der er lavet til 2 store lasagner, så opskriften kan med fordel deles hvis der kun skal laves en portion. 

40 g smør
30 g mel
1 l mælk
½ spsk sennepspulver

2 bouillon terninger (grøntsags)
150 g ost (her bruger jeg en god fed ost i blok)


Smelt smørret og rør melet i. 

Tilsæt mælk, sennepspulver og grøntsagsbouillon og lad koge op ved svag varme. 

Tilsæt osten og lad den smelte. 

Allerede dagen inden havde jeg forsøgt mig med at komme en grøntsagsbouillon i pastaen og det smager altså skønt også i kold version. Trolden skulle nemlig til svømning og så spiser vi sammen, og så får manden varmet mad når de kommer hjem. Her måtte jeg lige smage på pastaen inden den blev varmet og jeg er fan. Så der kom straks pastasalat på madplanen for næste uge.


En lille snak om brug af bouillon: 
Jeg spurgte lidt ind til hvad familien brugte bouillon til. Både for at høre hvor udbredt det er at bruge, men også for at få idéer til madplanen når nu fokus er på netop dette.
Her fik jeg følgende svar:
- I kogevandet til pølser
- Til risotto
- I kogevandet til gammeldags oksesteg
- Som smagsforstærker i suppe
- Som smagsforstærker i sovs

Selv bruger jeg rigtig ofte bouillon til suppe, så mon ikke det er hjemmefra jeg har lært det.

Jeg har ud fra snakken forsøgt mig med en madplan for ugen der kommer, hvor netop bouillon er i fokus. Knorr vil gerne have det hovedsageligt er pastaen der kommer i fokus, men jeg har et par enkelte dage valgt at tænke lidt mere generelt, så vi ikke ender med at blive trætte af pasta. Det er der kommet denne lidt sjuskede madplan ud af. Jeg har nemlig hovedet fuld af idéer, men kan se det ikke helt er lykkes mig at skrive det super godt ned. Så er det godt det er mig der kommer i køkkenet i næste uge.


Jeg tager meget gerne imod input, så sig til hvis du har gode idéer til en ret, som kunne komme på menuen herhjemme. 
Share:

mandag den 3. februar 2014

Madplan uge 3


Avocadosalat med bacon og Pulled Pork - opskriften kan findes lige her.



Mandag: Kylling i karry
Tirsdag: Rest af risret (improviseret rest fra weekenden)
Onsdag: Rest fra mandag
Torsdag: Avocadosalat med Pulled Pork
Fredag: Filodejstærte med ærter
Lørdag: Rest fra torsdag
Søndag: Rest fra fredag
Share:

lørdag den 25. januar 2014

Madplan uge 2



Mandag: Thaistegte blomkålsris med fadkoteletter
Tirsdag: Low Cabonara
Onsdag: Killer Jerk Kylling
Torsdag: Kyllingesuppe med grøntsager og bacon
Fredag: Rest fra mandag
Lørdag: Rest fra onsdag
Søndag: Rest fra torsdag
Share:

torsdag den 23. januar 2014

Madplan uge 1

Som tidligere skrevet er vi herhjemme meget afhængige af en planlagt hverdag, hvor især maden har stor fokus. Det er ikke meget tid man har til at nå at få styr på aftensmaden med en lille krudtugle om benene og en mand, der står i butik og derfor kommer sent hjem.

Derfor er madplanerne fortsat i brug herhjemme og det er endt med at blive en rigtig god vane, som vi faktisk startede op for alvor i januar 2013.


Madplanen i det nye år kom derfor til at se således ud:

Mandag: Æbleflæsk
Tirsdag: Nytårsaften med familien - rachlette
Onsdag: Rødspætte m/bacon og grønt
Torsdag: Rest fra mandag
Fredag: Høns i Asparges med bulgur
Lørdag: Ingen planer
Søndag: Low Cabonara
Share:

tirsdag den 12. november 2013

Madplan uge 45

Denne uges madplan har været en nem en af slagsen. Jeg havde planer om at lave kage, de fleste aftener, så derfor skulle der ikke være for meget andet i mit køkken. Samtidig har vi været så uheldige, at prinsessen igen har været syg. Denne gang med 3 dages feber, så det har været nogle hårde dage og især nætter, hvor temperaturen har sneget sig op på 40 grader og endda lidt over.

Da jeg samtidig har haft rigtig travlt på arbejdet, har det hovedsageligt været manden min, der har taget sig af prinsessen om aftenen for at jeg kunne nå at lave kage. Når man har lovet kage til en pige, der bliver 5 år, er det svært at forklare hvorfor der pludselig ikke er kage alligevel.

Prinsessen på ærten - se mere her

Madplanen endte med at se således ud:
Mandag: Æggekage med en masse grønt
Tirsdag: Rester fra Bones (vi var endt med en familieboks fra Bones i weekenden ugen før.)
Onsdag: Risengrød
Torsdag: Rester fra mandag
Fredag: Klatkager
Lørdag: Spiser ude
Søndag: Spiser ude
Share:

søndag den 3. november 2013

Madplan uge 44 - mad i børnehøjde

I en alder af 14 måneder er prinsessen meget interesseret i at spise selv. Hun får lov at forsøge ved hvert måltid og synes det er sjovt og spændende. Hun elsker mad, og vi har heldigvis ingen problemer haft med at lade hende smage på tingene. Hun er dog også en pige med bestemte holdninger og lige for tiden nægter hun at spise grøntsagsstykker, så det er med at tænke lidt kreativt.

Tidligere har der ikke været så meget fokus på børnevenlig mad på madplanen. Simpelthen fordi hun ofte gerne har villet smage på vores mad, ligemeget hvad vi havde på tallerkenen, men også fordi vi ikke har skullet tænkte på, om hun kunne finde ud af selv at spise det. 

Denne uge har vi dog forsøgt at tilpasse madplanen til hende og hendes små hænder. Der er så lavet lidt ekstra tilbehør eller andet til den del vi har spist, så det har været spændende for os allesammen. 



Mandag: Ostesauce med skinke og ærter. Pasta til Amilia og blomkålsris og broccoli til os.
Tirsdag: Rester fra mandag
Onsdag: Kødboller med bulgur og tomatsauce med squash og peberfrugt. Blend saucen til Amilia.
Torsdag: Æggekage med grøntsager
Fredag: Rester fra onsdag
Lørdag: Rester fra torsdag
Søndag: Tom
Share:

tirsdag den 29. oktober 2013

Madplan uge 40, 41, 42 og 43

Herhjemme har vi virkelig kunnet mærke at efteråret et kommet. Det er især Amilia og jeg, der har været påvirket af det, da vi begge har været en del syge indenfor den sidste måned. Derfor har manden min også taget sig af en del af madplanen, som ellers er mit ansvar i hverdagene.

Derfor gik jeg beklageligvis glip af at lave pulled pork, som jeg egentlig havde glædet mig til at prøve af. Heldigvis gik jeg ikke glip af at spise det, så det var denne skønne burger, jeg kunne sætte tænderne i.


Da jeg ikke har været super motiveret til at lave maden, er det heller ikke madplaner I har set så meget til herinde. De bliver dog stadig lavet. Vi sidder gerne i weekenderne og lavet et overblik over ugen der kommer, det giver lige lidt ekstra overskud, at man ved hvad der skal ske. Samtidig gør det det også nemmere at se, hvilke dage der er tid til lidt ekstra og hvilke maden skal på bordet rimelig hurtigt.

Vi er dog begyndt at lade være med at planlægge mad for weekenderne, da vi ofte ikke rigtigt har nogen planer endnu, og derfor ikke ved hvad vi finder på. Så bær over med mig. Jeg har vist ikke lige fået noteret hvad vi så er endt med.

Uge 40
Mandag: Suppe
Tirsdag: Svinemørbrad med krydderost og bacon. Hertil hvidkålssalat til os og kartofler til A.
Onsdag: Rest tirsdag
Torsdag: Rest mandag
Fredag: Bulgurssuppe (rest fra fryseren), øllebrød til A.
Lørdag: Tom
Søndag: Tom

Uge 41
Mandag: Tærte med de grøntsager der er i køleskabet.
Tirsdag: Suppe med bulgur (rest fra fryseren - fik vist ikke spist det i uge 40 alligevel)
Onsdag: Grøntsagslasagne: Brug squash og aubergine som lasagneplader.
Torsdag: Rest fra onsdag.
Fredag: Pulled pork burger
Lørdag: Tom
Søndag: Tom

Uge 42
Mandag: Kogt skinke med kartofler og grønt.
Tirsdag: Pulled pork burger (rest fra fredag)
Onsdag: Kartoffel- og hvidkålsmos med kogt skinke.
Torsdag: Lammeburger
Fredag: Kartoffel- og hvidkålsmos med lam.
Lørdag: Spise ude
Søndag: Tom

Uge 43
Mandag: Kyllingesuppe med kyllingekødboller
Tirsdag: Tomat tærte med kyllingekød
Onsdag: Rester fra mandag
Torsdag: Rester fra tirsdag
Fredag: Risengrød
Lørdag: Fadkoteletter med æbler og grønt
Søndag: Rester
Share:

lørdag den 28. september 2013

Madplan uge 39

Det er ved at være en del uger siden, at jeg sidst delte en madplan herinde. Ikke fordi vi ikke laver madplaner, tværimod, men fordi de ikke har været super spændende. Jeg synes det meget har været de samme ting igen og igen.

Jeg må dog indrømme, at efter jeg er begyndt på fuld tid, og vi skal have det til at fungere med at få hentet prinsessen og stadig nå at få slappet lidt af inden sengetid, er vores madplaner blevet et af de vigtigste redskaber herhjemme. Især fordi vi samtidig med madplanen laver en ugeoversigt, så der er et overblik over, hvordan aftenerne ser ud for ugen. Det gør altså alting meget nemmere, selvom det kan være lidt træls, at alt skal stilles op i kasser, men hvad gør man ikke for at have lidt mere overskud. 

Det betyder også at vi får handlet ind en gang om ugen og dermed undgår en masse småindkøb, som også lige skal nås en stram tidsplan. 

Vores mad herhjemme bærer præg af, at vi i juni måned, forsøgte at leve efter LCHF princippet. Det gav energi og overskud og samtidig blev en del af det en god vane. 

Jeg synes ikke det er specielt uoverskueligt at leve efter, men at gøre det 100 % sker nok aldrig, da jeg ikke kan undvære brød og søde sager i længden. Derfor kan man jo sagtens tænke princippet med ind i hverdagen. Det betyder at det er sjældent der kommer kartofler, ris, pasta og hvidt brød på bordet, men istedet er grøntsager blevet en naturlig del af tallerkenen og også den del der fylder allermest. 



Billede af vores hvidkålspandekager med kødsovs. Opskriften er fundet her

Uge 39: 
Mandag: Rødbedesuppe med ostefyldte tortillas
Tirsdag: Rest fra mandag
Onsdag: Hvidkålspandekager med kødsovs
Torsdag: Suppe - boost dit immunforsvar
Fredag: Rest fra onsdag
Lørdag: Rest fra torsdag
Søndag: Afventer ny madplan
Share:

mandag den 24. juni 2013

Madplan uge 25 og uge 26 - et sundere alternativ

Så er det vist tiden at få delt et par ugers madplaner med jer. Som jeg nævnte sidst har det været en sundere version vi har kørt i et par uger. Det er derfor ikke de vilde kager og søde sager jeg har berettet om, men det er der en helt logisk forklaring på. For første gang i mit liv har jeg nemlig valgt at gå på kur. Det er så ikke kur i den forstand, at jeg sulter mig eller noget. Næ nej - vi har bare fået en masse grønt på bordet og holder pause fra kartofler, pasta, hvedemel og andet i den stil. 

Samtidig har der været planlagt træning på ugeplanen, så jeg har også brugt en del tid på at få bevæget kroppen. Da jeg endnu engang har problemer med mit knæ (en gammel ski-skade) måtte jeg droppe løbet og træner derfor styrketræning og cross-trainer. 

Mens vejret var godt, var det udendørs jeg fik styrketrænet. Synes det er fantastisk når man kan tage træningsmåtte og sko under armen og komme ud når vejret er godt. 

 
Vi er dog ved at være ved vejs ende på den meget intensive kur og jeg glæder mig altså til at få en god rugbrødsmad. Der er dog ingen tvivl om at en del af maden er kommet for at blive, for hvor er det fantastisk med al den energi man får og så smager det jo skønt. 
 
Uge 25: 
Mandag: Rest fra søndag
Tirsdag: Blomkåls-tzaziki med grøntsagskødboller
Onsdag: Rest fra tirsdag
Torsdag: And med sommegrønt
Fredag: Rest fra torsdag
Lørdag: Ovnbagt fisk i karryfløde
Søndag: Sankt Hans - Grillet svinemørbrad på spyd med tomatsalat og hvidkålssalat

Uge 26:
Mandag: Rest fra lørdag
Tirsdag: Bulgursalat med rødbedecreme
Onsdag: Rest fra tirsdag
Torsdag: Rødbede salat med en eller anden slags kød
Fredag: Rest fra torsdag
Lørdag: Bøfsalat med grillede squash og aubergine
Søndag: Rester
Share:

mandag den 10. juni 2013

Køkkenroderier - madplaner uge 21, 22, 23 og 24

Det er ikke så meget, jeg har været i køkkenet det sidste stykke tid, men nu begynder lysten til at tænke kreativt at melde sig igen. Her er det kun tiden der mangler, men her til aften var jeg ellers i sving.

Tror dog desværre jeg gik igang med lige nok. Er blevet noget mat i sokkerne og skulle egentlig træne, men tror da vist bare resten af aftenen bliver brugt med benene oppe.

Der var i hvert fald fuld gang i kogepladerne. Majs til aftensmaden, kikærter til humus og øllebrød til prinsessen.


Madplaner har I heller ikke hørt en masse om i noget tid. Det er helt naturligt også fordi køkkenet bare ikke lige har været stedet jeg har haft lyst til at bruge tiden. Det er hårdt at starte arbejde igen og skulle undvære Amilia så mange timer, når man nu har været sammen med hende 24/7. Så derfor tager det lige lidt tilvænning at komme igang med hverdagen udenfor barselsboblen igen.

Uge 21:
Ingen madplan

Uge 22:
Mandag: Nakkekoteletter m/blommer og jordbær i bulgur
Tirsdag: Rester fra mandag
Onsdag: Lækker grøn salat
Torsdag: Rester fra onsdag
Fredag: Salat - diverse fra køleskabet
Lørdag: Spiser ude
Søndag: Spiser ude

Uge 23:
Mandag: Blomkålsris m/bøf og stegte grønsager
Tirsdag: Rester fra mandag
Onsdag: Kyllingewok m/grønt
Torsdag: Rester fra onsdag
Fredag: Fisk m/hvidkålssalat
Lørdag: Rest fra fredag
Søndag: Grill - ørreder, majs kolber og grøntsagsspyd

Uge 24:
Mandag: Salat af nykogte majs og chorizo
Tirsdag: Rester fra søndag
Onsdag: Rester fra mandag
Torsdag: Hvidkålssalat m/kyllingefrikadeller
Fredag: Rester fra torsdag
Lørdag: Sommersalat m/røget makrel og rygeost creme
Søndag: Rester fra lørdag

Som I kan se de sidste 2 uger er vi begyndt at spise lidt sundere herhjemme. Dette fordi vi gerne vil have vægten lidt ned, men også fordi vi prøver at få lidt mere energi ind i hverdagen.

Hvordan hjemme os dig? Giver sommeren også lyst til lækre lette sommer retter?

Share:

lørdag den 18. maj 2013

Lidt om madplaner uge 19 og uge 20

Manden min ryddede for et par uger siden op i vores fryser og frem kom en masse rester. Det er derfor ikke de mest spændende madplaner jeg kan dele ud af. Faktisk tror jeg, jeg helt vil lade være, for har slet ikke skrevet op hvilke rester vi har spist hvilke dage.

Derudover har vi også været hjemme ved familien en del dage, så der er det ikke os der har styret maden og det er blevet nydt i stor stil. Så lidt kedelig mad hjemme og spændende ude de sidste par uger.

Jeg havde jo også indført burger fredag, hvilket er et kæmpe hit hos manden min. Det kører faktisk de fleste fredage, men der har også været en del fredage, hvor vi ikke har været hjemme. Ved dog jeg har en del idéer og inspiration liggende på anderledes måder at lave/servere burgere, så det skal der nok komme meget mere om senere.

Vil lige benytte indlægget til at vise et billede af lidt skøn nostalgi, som en bageentusiast som mig virkelig sætter pris på.  Du kan læse meget mere om den fine bog lige her.



Share:

mandag den 29. april 2013

Madplan uge 17 og uge 18

Madplanen for uge 17 er nem og hurtig at skrive. Da jeg jo ikke kan rende en masse rundt har det været hurtig-retter ud fra hvad der nu lige var i fryser og køleskab, der har stået på menuen. Derfor ingen spændende madplaner fra min hånd. Der har ikke engang været nogle sjove rester, som jeg synes det er værd at berette om. 

Det eneste der dog har holdt er vores burger fredag, og det endda selvom vi har haft nogle fredage, hvor vi ikke har fået burger. Årsagen er ganske enkelt at vi har spist ude, så der er det lidt svært at bestemme menuen. 

Inden jeg kom helt galt afsted nåede jeg at lave denne fine kage, som du kan læse meget mere om her



Samtidig vil jeg da lige endnu engang berette om min weekend. Jeg var nemlig så heldig at få lov at lave en workshop til Cake Event i Ryslinge. Et Cake Event hvor al overskud går til kampen mod kræft. Så min mor hentede lillepigen og jeg, så jeg ikke selv skulle køre med det dumme knæ, og så passede hun prinsessen mens jeg legede med fondant, sammen med en masse skønne børn.

Det må da siges at være den perfekte måde at samle ind til et godt formål. Jeg har berettet lidt her og her

Fyens Stiftstidende var forbi og har lavet en fin lille artikel om arrangementet. Læs den lige her.



Menuen for denne uge (uge 18) er også nem. Manden min har afrimet den ene af vores frysere, så der blev samtidig ryddet op. Derfor masser af rester der skal spises. De bliver derfor taget op lidt efterhånden og efter hvad vi lige har lyst til. Så heller ingen vildt spændende madplan her. 

Satser herefter stærkt på at mit knæ snart har fået så meget hvile, at jeg kan komme igang i køkkenet igen efter denne uge. 

Denne uge er også ugen, hvor lillepigen skal starte i dagpleje. Så det bliver hovedsageligt her energien bliver brugt. Vil så gerne hun får en god opstart. 

God mandag derude!
Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com