Sådan et guldbryllup kræver forberedelse, for det fortjener virkelig en hyldest, når man kan holde liv i kærligheden efter så mange år. Jeg er stolt og beæret over at få lov at opleve så stor en kærlighed.
Guldbrylluppet var fredag, så allerede torsdag aften var det traditionen tro æresporten, der stod på programmet.
Den nærmeste familie og venner var samlet og så var det ellers igang. Det kræver altså lidt, når modtageren er pensioneret blomsterhandler, så vi glædede os over, at morfar har nået at give lidt håndelag videre til os andre. Der blev derfor hurtigt bundet gran og så var det ellers afsted og sætte selve æresporten op, som derefter er pyntet med blomster.
Fredag var vi alle inviteret til morgenkaffe med alt hvad der dertil hører.
Selve festen blev holdt lørdag og startede til frokost tid. Det, fordi mine bedsteforældre rigtig gerne ville have alle med. Min søster og jeg er de ældste af fire børnebørn og da vi jo har børn i alderen 0-4 år kræver det lidt, at få det til at hænge sammen. Det gik heldigvis rigtig godt, og jeg er rigtig glad for at vi fik muligheden for at have børnene med. De nød det og vi kunne samtidig tilpasse lure osv. uden problemer.
Festen bestod af en 3 retters menu og masser af sange og taler. Selv havde vi sammen med vores mor skrevet vores oplevelse af deres eventyr ned, så der blev læst en lille historie for dem. Det har været super sjovt at genopleve minder fra hele ens liv med disse to fantastiske mennesker.
Sidst men ikke mindst var der dans efter kaffen og her slog de to ældste oldebørn sig virkelig løs. Her er de ude og svinge benene sammen med deres morfar.
Da vi smuttede hjem fortsatte festen lidt endnu. Vi måtte dog indse at vores lille Trold efterhånden havde fået så mange indtryk på de 2 festdage, at hun simpelthen var fyldt op. Samtidig trængte jeg virkelig til at ligge ned. Det betød at jeg har puttet en del med Trolden i vores seng, da hun bare ikke kunne finde ro. Så selvom det har været nogle fantastiske dage, er det nu rart at være hjemme i vante omgivelser og forhåbentligt få lidt mere søvn.
Guldbrylluppet var fredag, så allerede torsdag aften var det traditionen tro æresporten, der stod på programmet.
Den nærmeste familie og venner var samlet og så var det ellers igang. Det kræver altså lidt, når modtageren er pensioneret blomsterhandler, så vi glædede os over, at morfar har nået at give lidt håndelag videre til os andre. Der blev derfor hurtigt bundet gran og så var det ellers afsted og sætte selve æresporten op, som derefter er pyntet med blomster.
Fredag var vi alle inviteret til morgenkaffe med alt hvad der dertil hører.
Selve festen blev holdt lørdag og startede til frokost tid. Det, fordi mine bedsteforældre rigtig gerne ville have alle med. Min søster og jeg er de ældste af fire børnebørn og da vi jo har børn i alderen 0-4 år kræver det lidt, at få det til at hænge sammen. Det gik heldigvis rigtig godt, og jeg er rigtig glad for at vi fik muligheden for at have børnene med. De nød det og vi kunne samtidig tilpasse lure osv. uden problemer.
Festen bestod af en 3 retters menu og masser af sange og taler. Selv havde vi sammen med vores mor skrevet vores oplevelse af deres eventyr ned, så der blev læst en lille historie for dem. Det har været super sjovt at genopleve minder fra hele ens liv med disse to fantastiske mennesker.
Sidst men ikke mindst var der dans efter kaffen og her slog de to ældste oldebørn sig virkelig løs. Her er de ude og svinge benene sammen med deres morfar.
Da vi smuttede hjem fortsatte festen lidt endnu. Vi måtte dog indse at vores lille Trold efterhånden havde fået så mange indtryk på de 2 festdage, at hun simpelthen var fyldt op. Samtidig trængte jeg virkelig til at ligge ned. Det betød at jeg har puttet en del med Trolden i vores seng, da hun bare ikke kunne finde ro. Så selvom det har været nogle fantastiske dage, er det nu rart at være hjemme i vante omgivelser og forhåbentligt få lidt mere søvn.