Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag

onsdag den 24. september 2014

30 års fødselsdag - manden overrasker

Mens vi venter på lillebror, har jeg lige nået at runde et skarpt hjørne. Jeg blev nemlig 30 år i mandags. Da jeg idag har 1 uge til termin, var der ikke planlagt en masse, og da slet ikke med de problemer jeg har skullet slås med denne graviditet.

Planen var derfor noget så kedelig som, at vi lige skulle se hvordan jeg havde det om aftenen og så var det take away hvis jeg var klar på det. Manden skulle nemlig arbejde til kl 18, så det er begrænset hvad overskud der er, når vi når dertil, når man er højgravid med bækkenløsning, kvalme og alene med en Trold på 2 år.

Jeg sov rigtig dårligt om natten og endte med at stå op kl 4.30. Her fulgte manden trop selvom Trolden sov, hvilket jeg da synes var total tosset. Efter lidt tid kom han dog frem med at han slet ikke skulle på arbejde. Jeg fattede ingenting. Manglen på søvn og tidspunktet på dagen var ikke lige det der gjorde jeg var super klar i hovedet. Jeg fattede dog budskabet til sidst.

Trolden stod op efter en times tid og så blev der ellers hygget og puttet på sofaen indtil hun skulle i dagpleje. Manden og jeg trængte nemlig til at sove efter sådan en møgnat. (Jeg havde glemt hvor dårligt jeg sover sidst i graviditeten.) Trolden ville også rigtig gerne afsted, og kunne bestemt ikke vente til hun havde tøj på før skoene var fundet frem.

Dagen endte derfor med lidt ekstra søvn og så en lille hyggelig kæreste frokost. Trolden blev hentet efter middagsluren og så blev der bagt lidt hurtige kager, som hun kunne være med til. Manden tog sig af aftensmaden og så var dagen jo nærmest slut.

Det kan godt være det for nogen lyder som en rigtig kedelig 30 års fødselsdag, men for mig var det bare helt perfekt. Min lille familie samlet og dagen i et tempo, hvor jeg kunne være med. Så det blev bestemt en noget anden dag, end den jeg havde forestillet mig bare skulle tilbringes på sofaen.


Trolden har lige lært hvordan en stjerne ser ud, så der skulle selvfølgelig stjerner på kagen. Som den stolte mor, bliver jeg så glad for at se hendes glæde ved at hjælpe og gøre noget for andre. 
Share:

tirsdag den 24. september 2013

Fødselsdagsbrunch

Herhjemme har vi alle 3 fødselsdag indenfor 4 uger. Den sidste i rækken er mig, og det var søndag jeg kunne fejre at endnu et år er gået. Det skulle ikke være den vilde fejring, da jeg synes, at vi havde holdt en super fin fødselsdag for prinsessen.

Samtidig har vi været ramt af sygdom. Jeg skrev jo ellers herinde for 1½ uge siden at nu måtte det godt gå fremad. Desværre nej. Jeg var SÅ klar til at skulle på arbejde i onsdags efter min operation og lillepigens influenza og så blev det min tur. Samtidig skranter prinsessen fortsat, så her handler det mest om at overleve i disse dage. 

Vi havde dog en dags pause i al den sygdom på selve dagen, så derfor holdt vi fast i de oprindelige planer, om at køre hjem til min søster og holde lidt fødselsdagsbrunch. Min søster fylder jo også år, så det var nærliggende at tage en hyggedag sammen med vores forældre. 

Et lækkert brunchbord blev dækket og alle fandt noget de kunne lide, så bestemt en succes. 

Jeg meldte mig hurtigt til at stå for brownies og amerikanske blåbærpandekager. Da kroppen var noget mat hjalp manden min, så det lykkedes at få begge dele klar. 



Pandekagerne har jeg lavet før - opskriften kan findes lige her
Share:

tirsdag den 27. august 2013

Kage til 2 x 30 års fødselsdag

Selvom der har været en del om baby og ferie på bloggen det sidste stykke tid, er kagerne ikke helt glemt herhjemme. Tiden til at lave en masse af dem, bliver dog prioriteret lidt anderledes, så derfor var det rart at komme i køkkenet igen. Anledningen var at min veninde og hendes kæreste er blevet/bliver begge 30 år i år. Derfor var vi inviteret til stor havefest med alt hvad der dertil hører. Til sådan en fødselsdagsfest skal der selvfølgelig kage til, og jeg var så heldig at få lov at være kreativ.

De ønskede sig begge en enkel kage med 3D tal og farverne var sort og limegrøn. Da jeg allerede havde haft dette design på listen over ting, der skulle prøves af, var det spændende at se om det også passede til dem.

Heldigvis passede det perfekt til den ønskede stil og smagen var i top. Dejligt når det hele bare lykkes.


Indhold:
- Bunde: Lagkagebunde
- Fyld: Limemousse og daimmousse
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk: Renshaw fondant
- Pynt: Wilton fondant og RI
Share:

lørdag den 12. maj 2012

Morfars fødselsdag - Dr. Oetkers jordbærmousse

Jeg ved godt bloggen har ligget lidt stille den sidste uge, men det er der som altid en forklaring på.

Jeg er desværre blevet ramt af den onde forkølelse og har derfor ikke haft overskud til andet end at passe mit arbejde og min seng. Forkølelsen kræver stadig sin ret og jeg trænger desperat til at få sovet, men vil så gerne vise jer min sidste kagekreation.

Sidste weekend havde min morfar nemlig fødselsdag og hvad er mere nærliggende end at dukke op med kage. Desværre bor jeg et stykke væk fra mine bedsteforældre, så det er ikke særlig ofte de får lov at nyde godt at mit kagebageri. Derfor VILLE jeg have kage med når nu jeg så ham på selve dagen.

Overskuddet har dog ikke været det store, men så længe kagen smager godt, så har jeg gjort mit arbejde ordentligt. Kagen blev derfor meget enkel, men glæden var stor og der er virkelig ikke noget bedre end at glæde andre.


Indhold: 
- Kage: Chokoladekage
- Fyld: Dr. Oetkers jordbærmousse
- Smørcreme: Vaniliefrosting hjembragt fra USA
- Overtræk og pynt: MMF og RI

Som I kan læse har jeg valgt den nemme løsning med fyldet. Både fordi jeg er så heldig at Dr. Oetker vil dele deres produkter med mig, men også fordi jeg fandt lidt frem fra gemmerne, som måtte prøves af. 

Derfor blev gæsterne også spurgt hvad de syntes om resultatet, så jeg kunne få en tilbagemelding på denne hurtige nemme løsning, som Dr. Oetkers mousser kan give. 

Jeg har tidligere brugt deres chokolademousse med stor succes, men jordbærmoussen var jeg noget betænkelig ved. Da jeg havde pisket den op måtte jeg selvfølgelig smage på den og synes faktisk smagen blev lidt syntetisk. Derfor er det helt klart ikke en mousse jeg vil spise rent. 

Den kom i chokoladekagen og gæsternes mening var klar. Det var helt klart et hit med bærmousse til chokoladekagen. Derudover synes de godt jeg kunne have puttet lidt mere i. Så som kagemousse kan den altså sagtens bruges. Min personlige holdning er dog nok, at skal jeg bruge en bærmousse vil jeg hellere lave den fra bunden. Det er dog ikke sidste gang at jeg benytter mig af denne løsning hvis tiden er knap, og man bare gerne vil give kagen et frisk pift af bær. 
Share:

torsdag den 29. juli 2010

Fødselsdagsmuffins til Søs

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 27. september 2009:

Min twin og jeg fyldte 25 år i tirsdags. Jeg var derfor inviteret til fødselsdag hos hende i lørdags. Det skulle der selvfølgelig muffins til. (se hendes blog her)

Så kufferten blev pakket med muffins, chokolade smørcreme og pynt og så afsted.

Det kom der dette resultat ud af. (læg mærke til de kunstneriske billeder. Det er hendes kæreste, der har taget dem, og det er han jo mega sej til) Hans hjemmeside kan ses her: http://www.rasmusboldt.dk/






Indhold:
- Muffins: bananmuffins
- Topping: chokoladesmørcreme
- Pynt: MMF flag
Share:

søndag den 25. juli 2010

Fødselsdagskage

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 20. oktober 2009:

Det er godt nok ved at være noget tid siden, men manden og jeg har holdt fødselsdag for vores venner, og der skulle selvfølgelig en kage til.


Jeg er slet slet ikke tilfreds med den, men I skal da lige se billeder alligevel.

Den er mega skæv, men den smagte skønt.


















Indhold:
- Bunde: Drømmekagebunde
- Fyld: Bountycreme og blandet bær mousse
- Smørcreme: Mild chokolade
- Overtræk: MMF
- Pynt: MMF
Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com