Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Fastelavn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fastelavn. Vis alle opslag

lørdag den 6. februar 2016

Fastelavnsboller med banan- og chokoladefyld


Bloggen er flyttet, beklager ulejligheden - find indlægget her: 
http://homebybianca.blogspot.dk/2016/02/fastelavnsboller-med-banan-og.html










Share:

torsdag den 4. februar 2016

Fastelavn er mit navn... boller vil jeg have...

Bloggen er flyttet, beklager ulejligheden - find indlægget her: 
http://homebybianca.blogspot.dk/2016/02/fastelavn-er-mit-navn-boller-vil-jeg.html



1: Sundt Fastelavnsris: Sidste år havde Storesøster fastelavnsris med i dagplejen, som hun selv havde været med til at kreere. Det er hurtigt og nemt at lave og jeg har lavet en lille beskrivelse her. Hjemmesiden kreativmedungerne synes faktisk så godt om min idé, at de har den med i deres fastelavns katalog, som helt sikkert skal kigges igennem for idéer.

2: (U)hyggelige monsterboller.  Bollerne bagte Storesøster og jeg sammen og da de var kølet af fik hun lov at lege med glasur.

3: Fastelavnsboller med banan og chokoladefyld. Find opskriften på linket.

4: Fastelavnskage. Du kan også gå helt udenfor traditionerne og lave en kage med lidt sjov pynt.





Share:

torsdag den 21. januar 2016

Fastelavn er mit navn... udklædning


Bloggen er flyttet, beklager ulejligheden - find hele indlægget her:
http://homebybianca.blogspot.dk/2016/01/fastelavn-er-mit-navn-udkldning.html



1: Minnie Mouse. Storesøsters første fastelavn var hurtigt lavet. Kjolen havde vi i forvejen og så lavede mormor huen med ørerne. 

2: Grisling. Endnu engang har mormor kreeret ører og så har vi fundet en lyserød body og et par lyserøde strømpebukser. Undertøjet hun har udover er fra Name It og det bruger hun faktisk stadig her 2 år efter, da det blev købt et nummer for stort, for at der var plads til tøj indenunder og bleen. 

3: Familien skelet. Er ikke et kostume fra fastelavn, men det kunne det sagtens have været. Det her er fra en familiefest, hvor temaet var fastelavn. Her har jeg fået fat i sort bluse og bukser til os alle sammen og så selv tegnet skelettet på, så fik vi også lillebror med i maven. 

4: Familien Flintstone. Har jeg slet ikke vist på bloggen før. Det var sidste års kostume og blev valgt, fordi Lillebror havde en tigerdyrs dragt, som hurtigt kunne blive til Fred. Jeg havde tilfældigvis en hvis kjole, så jeg blev Wilma og en mørkeblå t-shirt blev til Storesøsters Betty kostume. Far er brunt lagenlærred der er bukket på midten og klippet hul og derefter syet sammen i siderne og blev til Barney. Lillebrors blå slips og Storesøsters blå sløjfe er ligeledes lagenlærred. Min Wilma halskæde er lavet af de der skum ting, man tit får med når man får pakker.


Det kostume jeg helt sikkert er bedst tilfreds med til os allesammen, er familien skelet. Desværre har jeg ingen rigtig gode billeder med os allesammen, da jeg havde rigtig dårligt i graviditeten og vi derfor aldrig fik taget andet end dem fra festen. 

Til børnenes Alice i Eventyrland tema fødselsdag, havde Storesøster fået syet kostume af min veninde og det passer helt fint endnu, så det er bestemt med i overvejelserne til årets fastelavn. 


Skulle du få lyst til at lave dit eget skelet: 


Share:

onsdag den 25. februar 2015

Børnevenlig fastelavn med Kitchen4Kids

Jeg elsker når jeg kan lokke Trolden med i køkkenet, derfor var det oplagt at hun skulle være med til at lave fastelavn, for det er jo en fest for børn og barnlige sjæle.

Inden du går igang kan jeg anbefale at kigge forbi kitchen4kids.dk. Her kan du både få de rigtige værktøjer og en god portion inspiration. 

Til fastelavnsbollerne har vi haft fat i madpinde øjne og pastafarver for at gøre det hele lidt sjovere. Vær forberedt på dejligt beskidte børn og farve over det hele. Vi havde i hvert fald en fest. Desværre var Troldens forklæde til vask, men ellers har kitchen4kids også et stort udvalg, så der skulle være noget for enhver smag. 



Selve bollerne er en ganske almindelig fastelavnsbolle med creme og glasuren er lavet som royal icing. 


Skulle du allerede nu føle dig inspireret til forberedelse til næste års fastelavnsfest, så kan du også hente en gratis mini e-bog med masser af idéer lige her


Ud over årets fastelavnsboller har Trolden også været med til at lave alternativt fastelavnsris til dagplejen. Et kæmpe hit og en meget stolt pige. 


- produktet er sponsoreret af Kitchen4Kids, men meninger og holdninger er helt mine egne.
Share:

fredag den 13. februar 2015

Gratis mini e-bog med idéer til fastelavn

Det er ingen hemmelighed at et af mine ynglingsteder i huset er køkkenet, hvilket også er årsagen til at vi i sommers lavede nyt køkken.

At have min datter med i køkkenet er et af højdepunkterne herhjemme. Se hendes glæde og stolthed, når hun har hjulpet mor smelter mit hjerte. 

Lige nu er hun at finde i Kitchen4Kids.dk's nye fastelavns e-bog, som du endda kan hente helt gratis lige her



Share:

torsdag den 12. februar 2015

Fastelavn i børnehøjde med Kitchen4Kids

For et års tid siden viste jeg dette indlæg hvor jeg havde Trolden med i køkkenet. Hun var på det tidspunkt 1 år, og jeg var derfor meget i tvivl om, hvordan det ville gå. Det gik super godt og jeg har trygt haft hende med i køkkenet siden.

Derfor var det oplagt at tænke på en god og børnevenlig måde at have hende med til at lave lidt fastelavnshygge. Igen var det Kitchen4Kids der havde svaret. Trolden kunne derfor stolt have dette alternative fastelavnsris med i dagplejen og det vakte stor lykke hos alle vennerne derovre.






Som det ses er det nemt for Trolden at holde på formene og der skulle selvfølgelig også smages undervejs. Hun syntes det var super sjovt at lave og samtidig fik hun en masse frugt undervejs og bagefter, så det kunne ikke være bedre. Mon ikke der bliver efterspurgt frugt, så hun kan få lov at hjælpe mor igen. Hun var i hvert fald ikke helt tilfreds, da der ikke var mere frugt at stikke i. 

Tønden er lavet af en metaldåse, så vores dagpleje ikke skulle tænke på at gemme den til mig, men blot kunne kassere den bagefter.

Jeg har lavet en lille vejledning. Her skal der dog ses bort fra at jeg skifter karton undervejs.


Billed 1: Der skal bruges et stykke karton, som passer til dåsen. Min dåse havde en omkreds på 32 cm og en højde på 13,5 cm. Her har jeg brugt et stykke karton på 32 x 15 cm.

Billed 2: Først har jeg sat dobbelt klæbende tape på dåsens øverste og nederste kant

Billed 3: Dåsen er beklædt med sort papir i dåsens størrelse altså 32 x 13,5 cm

Billed 4: Der måles ind til 6 cm og 9 cm. Disse bukkes som vist på billedet.

Billed 5: Derefter måles der 1 cm ind foroven og forneden, som bukkes den modsatte vej

Billed 6: Skær derefter en linje med 2 cm's mellemrum. Det er vigtigt ikke at skære i den øverste og nederste cm, da det er dem der holder kartonet sammen.

Billed 7: Igen sættes dobbeltklæbende tape foroven og forneden og kartonet sættes på.

Billed 8: Det færdige resultat

Billed 9: Jeg har kommet en oasisblok i til at holde grillspydene.

- produktet er sponsoreret af Kitchen4Kids, men meninger og holdninger er helt mine egne.
Share:

mandag den 7. april 2014

Der var engang noget der hed Fastelavn...

Prinsessen skulle da ikke snydes for det der fastelavn. Der blev både holdt lidt i legestuen og hun var med til fastelavn i forsamlingshuset, hvor mormor og morfar bor.

Allerede i vinter gik vi og snakkede om udklædning. Det betyder rigtig meget for mig, at det er noget tøj hun kan bevæge sig i, så kostumet er især valgt ud fra dette, for man kan bare ikke forklare en pige på 18 måneder, at hun skal passe på. 

Hun har en Peter Plys bamse, som hun bare ikke kan undvære, så derfor tog vi udgangspunkt heri. Alt hvad der har med Peter Plys at gøre bliver der peget på og sagt: Pee Poo. 

Tøjet er købt allerede i vinter og så tog vi udgangspunkt i noget hun kan bruge bagefter. Vi fandt hurtigt et par gule bukser, men en gul body og rød t-shirt var umulig at opdrive. Næste punkt blev derfor et par lyserøde strømpebukser, lyserød langærmet body og et sæt undertøj med striber. Voila - Et stks Grisling, som endda kom på forsiden af lokalavisen. 


Ørerne er ligesom sidste år sat på en hue, som det var lidt sværere at hive af. Min mor har så hæklet ørerne og så er de syet fast og rettet op med ståltråd. 

Amilia på 5 måneder som Minnie Mouse 

Hun er en værre vildbasse, der var mere interesseret i bare at få lov at løbe rundt mellem de andre børn end at stå stille når fotografen ville tage billeder. Jeg er derfor imponeret over det lykkedes. Der var også kåring af bedste udklædte. Her går børnene i ring med en forælder med et nummer på ryggen og så stemmes der. Hun må have charmet godt, for hun vandt en af de 3 fine præmier. 
Share:

torsdag den 14. februar 2013

Fastelavnsboller med Dr. Oetkers Bagestabile KageCreme

Dr. Oetker har bedt mig prøve deres Bagestabile KageCreme af og hvad var mere oplagt end at det blev årets fastelavnsboller der skulle kreeres.

Opskriften jeg brugte var den der står bag på posen og resultatet blev disse fine fastelavnsboller.

Jeg har pyntet dem med kakaoglasur og krymmel fra Dr. Oetker.


Da jeg aldrig før har forsøgt mig med fastelavnsboller, hvor cremen gerne skulle blive inde i bollerne, var jeg noget spændt på at se om dette kunne lykkes. Jeg synes selv jeg havde lukket bollerne godt, men der løb dog stadig noget af cremen ud.


Nogen af de bageglade her i blogland, der kan fortælle mig om det er meget eller lidt der er løbet ud?

Jeg synes selv bollerne smagte fantastisk og der var fortsat masser af cremen indeni. Måske jeg har puttet for meget creme i. Det må prøves af igen en anden god gang.

Opskriften er som tidligere skrevet den der står bag på posen, men du får den da også lige her: (jeg lavede dog lidt om på fremgangsmåden af dejen.)

14-16 stk

500 g hvedemel
1 spsk vaniljesukker
150 g smør
50 g gær
1½ dl mælk
1 æg

1 pose Dr. Oetker Bagestabil KageCreme
5 dl letmælk

Bland mel og vaniljesukker.

Smelt smør sammen med mælken i en gryde. Lad den køle af til den har blot er lun, så den ikke slår gærcellerne ihjel. Kom det i en skål og rør gæret ud heri og bland det sammen med melblandingen.

Tilsæt 1 æg og ælt massen til en smidig dej.

Lad den hæve et lunt sted ca. 30 minutter.

Tilbered Bagestabil KageCreme som beskrevet på posen.

Rul dejen ud til en firkant på et meldrysset bord. Skær den i firkanter (10x10 cm) og læg 2 tks KageCreme midt på hvert stykke. Fold dejen sammen om kagecremen og læg bollerne med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir.

Lad bollerne efterhæve et lunt sted i 20 minutter.

Tænd ovnen på 180 grader ved varmluft eller 200 grader ved almindelig varme.

Pensl bollerne med mælk og bag dem i 15-20 minutter.

Afkøl cremebollerne på en bagerist.

Pynt de afkølede boller med glasur og krymmel. 
Share:

onsdag den 13. februar 2013

Fastelavn er mit navn..

Nu er vi jo nået på den anden side af fastelavn og selvom min datter kun er 5 måneder, så skulle hun da også klædes ud, så hun kunne komme med sin fætter til fastelavnsfest. 

Vi anede virkelig ikke hvad hun skulle være, da det skulle være noget hun kunne bevæge sig i og ikke følte var ubehageligt at have på. Det er jo ikke til at forklare en baby hvorfor hun skal have et kæmpe kostume på. 

Jeg kom så i tanke om en kjole hun fik af sin mormor og morfar i dåbsgave, hvor min søster mente det var en Minnie Mouse kjole. Da mor her er Disney fan, så var svaret da lige foran min næse. Jeg ringede derfor til hendes mormor og bestilte et par Minnie Mouse ører. Dette fordi jeg ikke kan sy og derfor nyder godt af både mor og søster syr. 

Så et styk Minnie Mouse på vej til fastelavn. 


Fætters kostume var der blevet tryllet noget mere med. Han var nemlig farlig dinosaur og min søster har selv kreeret kostumet. Jeg synes det er blevet SÅ fint. Han er også selv super glad for sit kostume og vil gerne være dinosaur hele tiden. 

Billedet er lånt fra min søsters blog her

Fætter og kusine er heldigvis rigtig glade for hinanden: 

Billede lånt fra min søsters blog her.

Share:

torsdag den 10. marts 2011

Fastelavnskage

Nu har jeg efterhånden skyldt kage et stykke tid på arbejdet, så endelig er det lykkes mig at få lavet en.

Da det jo lige har været fastelavn, og det var meningen at jeg ville have lavet den i slutningen af februar, blev det en fastelavnsinspireret kage.


Indhold: (den er 16 cm i diameter) 
- Bunde: Drømmekagebunde
- Fyld: chokolademousse og limemousse
- Smørecreme: chokolade ganache til opsmøring
- Overtræk og pynt: MMF og RI
Share:

mandag den 28. februar 2011

Fastelavnsboller med banan- og chokoladefyld

Har nogle rigtig flinke naboer, der gerne giver en hjælpende hånd, når man har brug for det. Ud over det ser vi ikke vildt meget til hinanden, men som tak for hjælpen inviterede vi dem ind på fastelavnsboller.

Det blev til disse, fra Spis Bedre, feb 2010 - Fastelavnsboller med banan- og chokoladefyld:

Grunddej:  (26 stk)
150 g smør
5 dl mælk
50 g gær
1½ dl sukker (120 g)
2 tsk stødt kardemomme
½ tsk salt
ca 15 dl hvedemel ( 900 g)

Smelt smørret. Tilsæt mælken, og opvarm blandingen til 37 grader. Smuldr gæren ud i et dejfad. Hæld dejvæsken over gæren, og rør, til den opløser sig. Tilsæt sukker, kardemomme, salt og næsten alt hvedemelet, gem lidt til senere. Saml til en dej og ælt ca. 5 min i røremaskine eller 10 min i hånden. Lad dejen hæve tildækket i 40 min.

Tag dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 26 stykker. For til runde boller, og læg dem på en plade med bagepapir. Lad hæve tildækket ca 30 min. Sæt ovnen på 225 grader.

Bag bollerne midt i ovnen i ca. 10 min, til de er blevet gyldne. Lad afkøle på bagerist.

Banan- og chokoladefyld:

Fyld:
400 g marcipan
150 g mørk chokolade
2 store bananer eller 3 mindre
Chokoladeflødeskum:
6 dl piskefløde
½ dl kakao (20g)
½ dl flormelis (25g)

Riv macipanen groft, og hak chokoladen fint. Skær låget af bollerne. Skrab den del af indmaden ud og bland med marcipan og chokolade.

Skræl og mos bananerne. Rør bananmos og marcipanblandingen sammen. Fyld bollerne med blandingen.

Pisk fløden til flødeskum sammen med kakao og flormelis, og sprøjt det på bollerne, ellers brug en ske. Læg låget på toppen og pynt evt.
Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com