Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Halloween. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Halloween. Vis alle opslag

tirsdag den 28. oktober 2014

Årets halloween græskar - i en børnevenlig udgave - Trolden 2 år

I weekenden havde jeg arrangeret besøg af et hold venner og deres søn på 3 år. Trolden og deres dreng leger rigtig godt sammen, så jeg tænkte det kunne være sjovt at lave lidt græskar med ungerne i år.

Vores venners dreng gad slet ikke. Her var det vist legetøjet der trak. Trolden gik dog lidt til og fra og det fungerede rigtig godt.

Jeg havde læst et tip til udskæring med de helt små. Jeg kan dog ikke huske hvor, men det gik helt enkelt ud på at de fik lov at lave figurer i deres græskar med udstikkere og en gummihammer. Jeg måtte derfor afsted og købe en gummihammer, for udstikkere mangler der bestemt ikke i dette bageglade hjem.

Tippet fungerede rigtig godt og jeg er sikker på, at vi vil bruge den samme metode til Trolden de næste par år. Det er ligesom om det er nemmere for hende at forholde sig til når hun er så lille, og samtidig kommer der et resultat ud af det, som hun er stolt af.

Jeg lavede en udskæring på den ene side (her til venstre) og så fik Trolden lov at slå lidt på den anden side (her til højre)

Udskæresættet jeg har brugt er købt hos Kitchen4Kids og kan sammen med udstikkere og andet købes lige her: klik klik

Kitchen4Kids har også andre lækre ting til ungerne når de skal være med i køkkenet, det har jeg skrevet meget mere om lige her: klik klik

Tippet til ungerne vil jeg selvfølgelig gerne give videre, så her kommer lidt billeder af hvordan vi greb det an:








Share:

tirsdag den 22. oktober 2013

Årets halloween græskar

I weekenden var familien samlet hos mine forældre. Vi er ved at være en del når vi ses, da min søster kommer med mand og 2 børn og jeg har jo manden og prinsessen med. Der blev hygget med børnene og spist god mad. 

Derudover var der lidt forskellige projekter, der skulle kigges på og et af dem var dette års græskar. 


Min søster havde investeret i et græskar sæt, så det skulle være nemmere at skære ud. Jeg lånte kniven, der hørte til og den var altså god. Kunne virkelig godt overveje at købe sådan et sæt, da det altså går noget hurtigere end med en urtekniv, som vi ellers plejer at klare os med. 

Jeg endte med at skære to stks i år, da min mor og søster havde købt et ekstra. Jeg har derfor lavet edderkoppen ude til venstre og græskarheksen. Da jeg havde sat heksen lidt langt nede på græskarret fik det lige en lille edderkop også. 

Min søster har så lavet Jack the pumpkin aka Jack the skeleton, som er en Disney figur. 

Min mor og nevø fik lavet det store fine til højre. 

Skal du lave græskar i år eller har du en anden god efterårs tradition du vil dele? Måske I har en helt anden efterårs tradition? 



Share:

onsdag den 31. oktober 2012

Halloween cookies

Selvom vi ikke fejrer Halloween, synes jeg det er en skøn anledning til at lave lidt hyggelig uhygge.

Derfor var der oplagt at få brugt de udstikkere jeg købte i USA til disse cookies:


Da jeg samtidig skulle forbi en god veninde, blev de pakket fint ind, så de lige kunne bruges som en værtindegave.


Laver du noget (u)hyggeligt i anledning af Halloween?

Ud over disse har jeg skåret græskar og lavet Halloween cupcakes. Synes det er så hyggeligt.



Share:

mandag den 22. oktober 2012

Årets halloween græskar

Igen i år har jeg fået kreeret et fint græskar, som står og pynter ved hoveddøren.

Denne gang var det en hyggelig søndag eftermiddag, der blevet taget i brug, hvor søster og jeg gik i sving.

Det kom der dette fine resultat ud af:


Læg mærke til de fine små hæklede græskar ved siden af. Dem har min søster hæklet og du kan se dem og andre af hendes fine hæklerier lige her.

Min søster lavede det til venstre og endte, som du nok kan se, med at lave to udskæringer på sit græskar.



Jeg fik som det er typisk mig, taget munden for fuld og endte med at lave lidt om på den skabelon, jeg havde udset mig at skære efter. Jeg er dog rimelig godt tilfreds med resultatet alligevel


Share:

torsdag den 18. oktober 2012

Halloween kager - en kage pr. person DIY

Desserten til en middag med gode venner blev disse halloween kager. Idéen var egentlig at lave en stor kage, men da jeg fandt mine metal skåle frem, fandt jeg nogle af de helt små også, så syntes det kunne være sjovt at lave græskar i portions størrelse. Det kom der disse små monstre ud af.



Indhold: 
Kage: Red Velvet Cake
Smørcreme: Hvid chokolade ganache
Overtræk og pynt: MMF

Skulle du have mod på selv at lave sådan en kage, har jeg gjort således: 


Kagerne er bagt i små metalskåle. 

Derefter har jeg skåret dem til, så de danner to halve og samlet dem med smørcremen, så de danner kugler. 


Jeg har skåret hakker i kuglerne, og lavet en fordybning i toppen. 


Derefter har jeg smurt dem op med smørcremen. 

Til sidst er de blevet overtrukket med MMF og pyntet. 
Share:

mandag den 17. oktober 2011

Årets halloween græskar

Bloggen er flyttet, beklager ulejligheden - find indlægget her:
http://homebybianca.blogspot.dk/2011/10/arets-halloween-grskar.html




Share:

lørdag den 6. november 2010

Lidt efterårskreativitet, vundet give away og halloween

Puha jeg er træt af at have smerter. Den ene dag går det super godt, og den næste har jeg vildt ondt.
Så for tiden er jeg lidt ustabil mht at se veninder, være kreativ og ikke mindst min læseplan, hvilket ikke er særlig godt, da jeg er ved at være temmelig meget bagud.

Sidste weekend tog manden og jeg til Århus, dvs vi havde lejet et super lækkert hotelværelse og skulle så spise en god middag på hotellet. Det passede bare rigtig fint, da jeg jo så kunne lægge mig, hvis jeg skulle få alt for ondt.

En rigtig dejlig kæreste tur og lige hvad vi trængte til! -Århus er altså bare en rigtig hyggelig by.
Skulle nogen af jer have gode idéer til ting at lave i Århus, så giv endelig lyd, for det er helt sikkert ikke sidste gang vi har taget sådan en weekendtur.

Men når nu man bor i Odense, kræver sådan en tur til Århus jo en lille køretur, og mig der har været temmelig meget indendøre siden ulykken, havde da næsten ikke opdaget det var blevet efterår.
Så med super godt vejr på køreturen, fik jeg rigtigt nydt de fine efterårsfarver.

Det blev jeg selvfølgelig inspireret af, så jeg måtte igang med at være kreativ, og det er blevet til denne efterårskrans, som skal hænge på vores dør.




 

Ellers har jeg været så heldig at vinde en give away hos Handmade by Henriette, dvs tror vist det var en trøstepræmie, men den er bare perfekt til mig!



Så nu bor Cookiemonster i min muffinbog!


Den weekend jeg kom til skade, havde manden og jeg haft besøg af nogle gode venner. Vi har haft et projekt med at få sået ny græsplæne, så det fik Tonny hjulpet manden med, og imens var Anne og jeg kreative:




Så blev det også lidt Halloween hos os.


Med flagermus på bagsiden.
Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com