Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

Viser opslag med etiketten Æbler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Æbler. Vis alle opslag

torsdag den 18. september 2014

Gode stegeben med æbler

Søndag bød på regn, regn og atter regn. Derfor synes jeg faktisk at den planlagte mad passede perfekt ind i temaet. Jeg har nemlig været så heldig at få en ordentlig portion æbler ind ad døren og det måtte udnyttes.



Det er en typisk solid efterårsret, som ikke kræver det vilde at lave. 

Det skal du bruge:
ca. 2 kg kødefulde stegeben
1 spsk olie
salt og peber
1 spsk mel
½ l vand
1 bouillonterning

5 æbler
2 løg

Tilbehør: Ristet rugbrød og en god sennep

Opvarm olie i en stegegryde og brun benene heri. Det kan være det skal gøres af flere omgange. 

Drys salt og peber over undervejs. 

Drys melet over og vend benene, så al melet er opsuget. 

Hæld vand i gryden og tilsæt 1 bouillonterning. 

Læg låg på gryden og lad dem stege ved svag varme i 1-1½ time. 

Kødet er færdigt når det er så mørt at det næsten falder af benene. 

Når stegebenene er næsten færdig kommes lidt væde derfra i en sauterpande og løgene hakkes og tilsættes. 

Imens fjernes kernehus fra æblerne og de skæres i tern. 

Når løgene er stegt lidt tilsættes æblerne og der kommes låg på panden. 

Rør engang imellem og tag panden af varmen når æblerne har en tilpas konsistens. 

Æblerne må gerne være lidt bløde, men med lidt bid i. Det er dog ofte smag og behag. 

Server stegebenene sammen med æblerne, ristet brød og en god sennep. 

Share:

fredag den 12. september 2014

Gammeldaws æblekage med makroner og ristede havregryn

Bloggen er flyttet, beklager ulejligheden - find indlægget her:
http://homebybianca.blogspot.dk/2014/09/gammeldaws-blekage-med-makroner-og.html



Share:

torsdag den 31. oktober 2013

Fadkoteletter med æbler og grønt

I weekenden havde vi besøg af nogle gode venner. Det er faktisk ved at være rigtig længe siden vi har set dem, eller i det hele taget har haft overskud til at invitere gæster, så det var skønt at få besøg igen.

Da jeg har været så heldig at få en portion æbler hjem og samtidig er stor tilhænger af æbler i mad her om efteråret, var det temaet for aftenens ret. Vi dykkede i fryseren for havde ingen idé om hvad der ellers skulle bruges og frem dukkede en portion fadkoteletter. Så var det bare med at slå sig løs.

Prinsessen tog sig en sen middagslur, så det passede perfekt at både manden og jeg smuttede i køkkenet og gik i sving. Maden kan sagtens laves klar i forvejen, så det bare lige er risene der skal koges og fadet i ovnen når gæsterne kommer. Så passer det fint med at maden er klar til servering ca. 20 minutter efter.



Retten er til 4 voksne og 2 små børn.
8 fadkoteletter
4 æbler
4 rødløg
2 fed hvidløg
2 peberfrugter
3 tomater
½ l grøntsagsbouillon
½ l madlavningsfløde
karry
chilipulver
stødt ingefær
salt og peber

Server med ris eller blomkålsris.

Brun fadkoteletterne på en pande og læg dem i et ildfast fad.. Drys herefter med salt og peber.

Peberfrugt og tomater skæres i mindre stykker og kommes ovenpå koteletterne.

Skær æblerne i mindre stykker, løgene skæres i både og hvidløgene hakkes fint.

Svits æbler og løg på panden og hæld bouillon og madlavningsfløde ved. Smag til med karry, chilipulver og stødt ingefær. Lad det koge op og hæld det derefter over koteletter.

Kom fadet i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Imens laves risene. Vi lavede både almindelige ris og blomkålsris til.

Til dessert var det også æblerne der var dominerende, da jeg endnu engang lavede smuldre æblekage med havregryn efter mandens bestilling. Opskriften på denne kan findes lige her.




Share:

fredag den 25. oktober 2013

Smuldre æblekage med havregryn


Bloggen er flyttet, beklager ulejligheden - find indlægget her:
http://homebybianca.blogspot.dk/2013/10/smuldre-blekage-med-havregryn.html



Share:

fredag den 11. november 2011

Æble-marcipanhorn

Når man som jeg har fået samlet en masse kage kogebøger sammen, er det ikke altid man får kigget så meget i dem allesammen, men den anden dag fik jeg lyst til at snuse rundt i nogle af de første, jeg fik på hylden.

Det kom der disse skønne horn ud af, som jeg varmt kan anbefale. De er super nemme at lave og smager skønt. Jeg lavede dobbeltportion og så fik søster lidt med hjem og resten kom i fryseren til en hyggestund.



Opskriften er fra Flere fromme fristelser og med en fedtprocent på ca. 20 % er de noget sundere end det jeg ellers får kreeret.

Der bliver 8 stk af en portion.

Ingredienser:
200 g fromage frais
100 g sukker
25 g olie
korn fra ½ vaniliestang
3 tsk bagepulver
275 g hvedemel + ekstra til æltning og udrulning

Fyld:
50 g revet marcipan (jeg bruger som altid Odense Marcipan)
½ stort sødt æble
Æg til pensling
ca. 10 g mandelflager til pynt (jeg smuttede mandler og hakkede dem i stedet)

Formage frais, sukker og olie røres sammen i en skål.

Vanilliekorn, bagepulver og mel blandes og røres i dejen, som æltes glat og fin.

Dejen rulles ud i ca. ½ cm tykkelse og skæres ud i 8 trekanter.

Æblet skrælles og rives og fordeles sammen med den revne marcipan på den brede del af trekanterne.

Hornene rulles fra den brede ende og lægges med spidsen nedad på en bageplade med bagepapir.

Hornene pensles med æg og drysses med mandelflager.

Bages ved 200 grader i ca. 18 minutter.

Share:

fredag den 4. november 2011

Æbleis

Jeg blev jo ikke helt tilfreds med æble-marcipan isen, da jeg ikke synes æblesmagen kommer til sin ret. Derfor måtte jeg igang med endnu en portion og denne gang kun med æble.


Opskriften på isen kan findes her. 

Smagsvarianten: 
350 g æblemos

Jeg synes isen smager rigtig godt og er helt sikkert ikke sidste gang, jeg laver en ren æblevariant. 
Share:

søndag den 30. oktober 2011

Efterårskage

Så kommer der lidt lyd fra mig igen. Jeg er i fuld sving med et af mine krea-projekter, nemlig at få styr på kreaværelset og puha det tager tid. Kan godt forstå jeg intet har kunnet finde, så det bliver skønt når alt er sat i system.

Lørdag aften kom et par gode venner forbi til spisning. Da det er længe siden vi har set hinanden, måtte jeg hellere igang med kagebagningen. Det kom der denne efterårskage ud af. Denne gang har jeg forsøgt mig med noget helt nyt, nemlig marcipankage lagt sammen med æblemos. Opskriften på marcipankagen er fundet her og på æblemos her.

Kagens sammensætning fik stor ros og manden har allerede bestilt flere af den slags, så det var super skønt når nu man prøver noget nyt af. 



Indhold:
- Kage: Marcipankage
- Fyld: Æblemos
- Smørecreme: chokolade
- Overtræk og pynt: MMF

Marcipankagen deles i to og da æblemosen jo er flydende lægges en kant af smørcreme på den nederste kage, som skal størkne lidt inden æblemosen fyldes i, da kagen ellers vil falde sammen når den øverste kage kommer på.

Jeg ville egentlig have bagt den til 12 personer i min nye 18 cm springform, men havde glemt, at jeg allerede havde halveret opskriften, så det blev to portioner til 6 personer i stedet. Så slap jeg også for at flække kagen.

Opskriften gengiver jeg her til 12 personer:
250 g ren rå marcipan (jeg bruger Odense Marcipan)
250 g sukker
250 g smør
5 store æg eller 6 små
75 g hvedemel

Marcipan, sukker og smør røres sammen.

Æggene piskes sammen for sig selv og røres derefter langsomt i marcipandejen.

Til sidst vendes hvedemel i.

Fordeles jævnt i formen og bages ved 200 grader i ca. 35 minutter (måske lidt mere)
Share:

onsdag den 26. oktober 2011

Æblemos med peberrod


I Æblekogebogen er der en opskrift på Æblemos med peberrod. Idéen i at få det som tilbehør til kød, syntes jeg lød rigtig fin og derfor blev onsdagens mad til æblemos med middagskoteletter. Jeg havde valgt ikke at have andet til, da jeg umiddelbart mente at det ikke var nødvendigt, men kan klart anbefale at servere lidt ris eller kartofler til også. 

Som tilbehør er denne ret super fin, så det kommer helt sikkert på bordet herhjemme igen.  

Middagskoteletterne blev marineret i en marinade lavet af 1½ dl olivenolie, 1 spsk honning, 1 spsk dijon sennep og salt og peber. Desværre brændte de lidt på for mig, men de smagte nu rigtig godt alligevel.



Til æblemosen skal følgende bruges:
1 kg madæbler
1 dl vand
sukker
3 spsk æblecidereddike
Peberrod (helst frisk, men den færdigrevne kan også gå an.)

Skræl æblerne, skær dem i kvarte og udkern dem. Kom æblestykkerne i en gryde med vand, eddike og lidt sukker. Kog æblerne til mos ved svag varme - de behøver ikke at splatte helt ud, men må stadig gerne have lidt bud. Smag mosen til med lidt sukker.

Riv peberroden fint og smag mosen til med den. Med frisk reven peberrod skal bruges omkring 1 spiseskefuld, med færdigreven peberrod lidt mere.

Hæld mosen på rene syltetøjsglas eller brug den med det samme.
Share:

lørdag den 22. oktober 2011

Kylling i æbler - en ny favorit!


Denne gang var opskriften fra Æblekogebogen ikke en kageopskrift, men derimod tirsdagens aftensmad.

Der står godt nok i opskriften at den er til 4 personer, men vi spiste det hele selv. Kunne sagtens have undværet den sidste lille portion, men det smagte altså super godt. Så jeg vurderer der er til 2½-3 personer.

Det smagte super godt og det er bestemt ikke sidste gang, jeg har lavet det. Manden min foreslog at man puttede pinjekerne ovenpå til sidst, så det må prøves af næste gang.



1 pakke bacon
4-500 g kyllingefilet
1 æble
2 fed hvidløg
4 spsk æblecidereddike
1 dl hønsebouillon (jeg brugte 2)
2 spsk flydende honning
evt. maizena

Skær bacon ud i små stykker og rist dem på en varm, tør pande.

Skær kyllingekødet i mindre stykker og steg dem med på panden i nogle minutter.

Tilsæt hvidløgsfed (jeg hakkede dem), æblecidereddike, bouillon og honning og lad det hele småkoge i 10 minutter.

Skær æblet i kvarte, fjern kernehuset og skær æblet i smalle skiver.

Kom æblestykkerne med ned i retten og lad det koge med et par minutter.

Jævn retten med lidt maizena, hvis den ønskes tykkere i konsistensen (jeg synes ikke rigtigt der var noget væde tilbage, så jeg tilsatte 1 dl bouillon mere.

Server fx med ris.
Share:

tirsdag den 18. oktober 2011

Stedmoderens æbletærte

Endnu en opskrift fra Æblekogebogen. Den smagte virkelig godt og der spredte sig en skøn duft af jul (kanel) i hele huset. Dejligt når det udenfor er koldt og man bare har lyst til at hygge. Denne var beregnet til dessert efter lørdagens middag hos min søster og svoger. Derfor bagte jeg den ikke helt færdig, men sørgede for den kunne varmes i 5 min når det var tiden. Jeg kom til at skrælle æblerne i ren vane, men det er slet ikke nødvendigt. Mandelsplitterne har jeg selv lavet ved at smutte 50 g mandler. Da vi skulle skære tærten var det svært at få den op samlet. Min veninde foreslog at man efter at have smurt tærtefadet dryssede mel over, så det må prøves en anden gang.



125 g mel
75 g koldt smør
25 g sukker
1 spsk vand
½ kg spise æbler
ca 75 g sukker
50 g mandelsplitter
1 tsk kanel

Hak smørret ud i melet, til det ligner reven ost og saml hurtigt dejen med sukker og vand. Tryk dejen ud i en smurt tærteform og lad den hvile i køleskabet i mindst en halv time.

Vask æblerne imens og skær dem i kvarte. Fjern kernehuset og skær æblerne i smalle skiver.

Forbag tærtebunden ved 200 grader i ca. 8 min, til dejen er let gylden. Tag tærten ud af ovnen og læg æbleskiverne på bunden.

Drys sukker, mandelsplitter og kanel over og bag tærten færdig ved 175 grader i ca. 30 min.

Server tærtnen lun eller kold med creme fraiche eller flødeskum.


Share:

onsdag den 5. oktober 2011

Æblemos

Dette er noget jeg utroligt nok aldrig har forsøgt at lave før. Men da det er en af opskrifterne i Æblekogebogen måtte jeg forsøge mig. Så skal jeg jo nok finde på noget at bruge det til.

Det er simpelthen SÅ nemt og helt sikkert ikke sidste gang jeg står for produktionen af dette.




Opskriften i bogen lyder således:
1 kg madæbler (da mine æbler vist er en god blanding blev det bare 1 kg af disse)
Kornene fra 1 stang vanilie
1 dl vand
ca. 50 g sukker

Skræl æblerne, skær dem i kvarte og fjern kernehusene. Skær æblerne i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med vand og vanilie. Koges til mos ved svag varme under låg, det tager omkring 10 minutter. Smag mosen til med sukker. Man kan lade mosen være, som den er nu, en lidt grov mos med større og mindre æblestykker i, eller man kan gøre den helt jævn ved at piske den igennem med en håndmixer eller hælde den i blenderen eller foodprocessoren.

Share:

tirsdag den 4. oktober 2011

Projekter her på bloggen

Jeg fik desværre konstateret piskesmæld, da jeg var ved lægen og blev derfor sendt til fysioterapeut. Det hjælper heldigvis så meget at jeg kan klare lidt flere ting nu.

Da jeg allerede har sat mig for at lave indlæg, der omhandler æbler, da efterår jo er lig med æbletid, vil det nu være muligt at følge dette projekt via linket til højre.


Et andet projekt, der er at finde som link til højre, er glukosesirup. Dette skyldes at jeg i forsommeren blev kontaktet af Dansukker for afprøvning af deres dengang nye glukosesirup. Da sommeren for mit vedkommende blev brugt i USA, var tiden ikke rigtigt til at få gjort en masse ved det, derfor bliver dette projekt nr. 2 på listen.


Der vil derfor løbende komme opskrifter og beretninger om disse to projekter, som jeg håber I vil læse og måske finde lidt inspiration i.
Share:

mandag den 3. oktober 2011

Krydret æblekage + fedtfattige æbleboller

Denne weekend har jeg haft mine bedsteforældre på besøg. Det var derfor oplagt at gå i sving med min egen lille æble udfordring, som derfor bliver åbnet med denne krydrede æblekage. Kagen blev lavet fredag inden de ankom, så den var klar til at blive serveret som dessert til aftenens menu.

Jeg vil også lige slå et slag for mine fedtfattige æbleboller, som er en fast del når der skal hygges med hjemmebagte boller. Der var egentlig handlet ind til dem denne gang også, men da manden min og min morfar arbejdede i køkkenet, var der ikke lige til det store bageri. De kan dog varmt anbefales og opskriften kan findes her.

Kagen har fået et lag creme cheese frosting, som jeg fandt i fryseren og er pyntet med flag fra gemmerne (lavet af MMF). Kagen fungerer dog fint uden og jeg synes den egner sig rigtig godt som julekage.





Denne krydrede og fedtfattige kage smager stadig godt, hvis den gemmes til dagen efter.

1 æg
100 g sukker
½ dl mælk
50 g grofthakkede mandler eller hasselnødder (jeg brugte paranødder)
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
Kornene fra ½ vaniliestang
½ tsk stødt ingefær
½ tsk nellike
½ tsk kardemomme
1 spsk kakao
150 g mel
3 store skrællede æbler i små tern

Pisk ægget og sukkeret hvidt og skummende og rør mælken i.

Rør forsigtigt alle de øvrige ingredienser i og bland godt.

Kom dejen i en smurt form med høje sider.

Bag kagen i 40-45 minutter ved 180 grader.
Share:

fredag den 30. september 2011

Efterår er æbletid

Vores gode venner har æbletræer i baghaven, så måtte da lige høre om der måske kunne blive nogen til mig. Har nemlig en kogebog, som jeg reddede fra druknedøden, da vores udestue stod under vand, som hedder Æblekogebogen. Den var bare forsvundet i gemmerne, men nu er den fremme igen, godt nok lidt medtaget, men det er da til at læse opskrifterne.

Da jeg samtidig ikke kan rulle en masse fondant ud pga. piskesmæld, er det jo oplagt at se på andre udfordringer. Så jeg udfordrer mig selv til at lave lidt lækkert med disse skønne æbler. Når nok ikke igennem hele kogebogen, men bliver sjovt at se hvad jeg ender med at få kreeret.

Share:

søndag den 16. maj 2010

Fedtfattige æbleboller

Lidt fra den gamle blog, skrevet den 17. januar 2010:

Var hjemme hos en veninde igår, hvor vi havde aftalt at bage boller. Fandt en fedtfattig opskrift på æbleboller i gemmerne og de blev bare super gode...

Så her kommer lige en opskrift:

50g gær
4 dl skummetmælk
2 tsk salt'
2 tsk honning
4 spsk olie
1 revet æble
50 g grahamsmel
ca. 600 g hvedemel

Mælken varmes i en gryde, og gæren opløses heri.

Salt og honning tilsættes.

Æblet rives fint med skræl på (vi fjernede skrællen) og tilsættes sammen med olie.

Grahamsmel og det meste af hvedemelet tilsættes, og dejen æltes godt sammen. Der holdes lidt af hvedemel tilbage for at sikre, at dejen bliver blød og smidig. Dejen stilles til hævning i ca. 1 time.

Dejen æltes derefter igennem og formes til boller, som stilles på e bageplade med bagepapir. Bollerne pensles med vand og strøs med grahamsmel.

Bollerne efterhæver i ca. 15 min og bages herefter ved 200 grader i 15-20 minutter.
Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com