Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

torsdag den 31. maj 2012

Arme riddere

Det sidste indslag på brunch bordet i denne omgang var disse arme riddere. Stærkt inspireret af CookieCrumble. Opskriften hun var så sød at dele med os, er simpelthen så simpel og nem, så jeg bare fulgte den.

Jeg havde dog ikke noget fad, hvor alle 4 skiver toast kunne være, så de første to blev lidt for bløde, da de sugede for meget af væden, så jeg tror næste gang at jeg deler væden i to, så alle 4 får lige meget.

Men det gik og de smagte super skønt. Jeg valgte at toppe dem med min mors hjemmelavede solbær marmelade. Man skal jo nyde, at være så privilligeret næsten altid at have hjemmelavet marmelade på hylden.


Opskriften som jeg har lånt direkte fra CookieCrumble får I her:

4 skiver toastbrød (eller andet hvidt brød)
1 æg
1½ dl summetmælk
1 spsk sukker
½ tsk kanel

Pisk æg, mælk, sukker og kanel godt sammen, og hæld massen over i et fad, hvor alle fire skiver brød kan ligge i på samme tid.

Placer de fire skiver toastbrd i fadet, lad dem suge væden til sig, vend dem og gentag processen, indtil brødet er helt mættet af væden.

Varm en pande op og smelt en god klat smør og rist brødskiverne på begge sider, indtil de er sprøde og gyldne.



Share:

2 kommentarer:

  1. iiiih hvor er det fint :) Dejligt du kunne bruge opskriften søde, og at de ikke mindst vakte lykke :) Uuuf nu får jeg lyst til brunch :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja synes godt nok også lidt lækker brunch kan spises hver dag, men så ryger lidt af hyggen jo nok. Dejligt jeg måtte låne din opskrift :)

      Slet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com