Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

onsdag den 2. maj 2012

Varme hveder - Store Bededag

Jeg indrømmer det - jeg er virkelig dårlig til at huske sådanne dage og hvad der dertil hører. Derfor bliver det sjældent markeret hjemme hos os.

I år blev jeg dog mindet om at man får varme hveder på Store Bededag af intet mindre end Odense Marcipan. De sendte mig nemlig en opskrift på hveder med marcipan (selvfølgelig).

Pga. tidsmangel valgte jeg dog at springe lidt tidligt ud i projektet, så vi nyder allerede disse skønne hveder idag:




Opskriften skal I bestemt ikke snydes for, så den får I her:

Store Bededag hveder med marcipan
12 stk.

50 g smeltet smør
1/4 liter mælk
50 g gær
1 æg
1 spsk. vaniljesukker
1 tsk. salt
150 g revet Original Odense Marcipan
500 g hvedemel

Kom smeltet smør i en skål og tilsæt lidt af mælken, så det er lunkent. Rør gæren ud heri og tilsæt resten af mælken. Tilsæt æg, vaniljesukker, salt, marcipan og 2/3 del af melet og rør dejen godt sammen. Tilsæt resten af melet, lidt ad gangen, og ælt dejen igennem.

Lad dejen hæve 1 time og ælt den let igennem. Del dejen i 12 lige store stykker og tril til boller. Læg dem på en bageplade, gerne lidt tæt så de vokser sammen.

Sæt bradepanden med hvederne oven på en gryde med næsten kogende vand, så bliver de ekstra luftige og lad dem hæve 20 min.

Bag hvederne ved 200° C i 12-15 min., og afkøl en anelse inden servering. De kan også køles helt af, flækkes og ristes i ovnen eller på brødristeren.

Kommentar: 
Jeg synes faktisk ikke man rigtigt kan smage marcipanen. Dufte den jo, men smagen træder bare ikke rigtigt frem. Overvejer at putte mere marcipan i næste gang. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com