Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

onsdag den 24. december 2014

I ønskes en rigtig glædelig jul - årets julekort

December har herhjemme været præget af at vi stadig ikke har fundet os selv, som en familie på 4. Lillebror nærmer sig de 3 måneder og tilpasser sig bare os andre, men nu er vi begge oppe om natten mange af nætterne og dagene starter allerede kl. 5 de fleste dage. Det er svært at hjælpe hinanden når begge kører på pumperne, så det er trætte forældre uden det vilde overskud, der har kendetegnet vores december.

Ikke fordi Trolden har mærket ret meget til det. Vi har nedprioriteret en del, hvilket faste bloglæsere nok også har kunnet tyde på manglen af kage og krea indlæg. Vi bruger overskudstimerne på hygge og familietid og så må resten lige vente.

Traditionen tro skulle jeg dog have lavet julekort, så det har jeg gået og hygget mig med rigtig mange af dagene, når lillebror har sovet og Trolden har været i dagpleje. Det betyder også at de er kommet sent ud i år, men pyt med det.

Vi skriver altid en lille historie med højdepunkterne for vores lille familie i kortene. Der bliver derfor altid lige lavet et ekstra, som gemmes som et lille minde for året der er gået. Det synes jeg er en rigtig hyggelig tradition og mon ikke det hjælper os med at huske, alt det vi har sat pris på i årets løb.

Årets kort fik også ifølge traditionen en lille teposefoldning på.


Er der noget du bare altid skal have med i december, for at det kan blive jul hjemme hos jer?

Til slut vil jeg ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul!
Share:

1 kommentar:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com