Det er ved at være en del uger siden, at jeg sidst delte en madplan herinde. Ikke fordi vi ikke laver madplaner, tværimod, men fordi de ikke har været super spændende. Jeg synes det meget har været de samme ting igen og igen.
Jeg må dog indrømme, at efter jeg er begyndt på fuld tid, og vi skal have det til at fungere med at få hentet prinsessen og stadig nå at få slappet lidt af inden sengetid, er vores madplaner blevet et af de vigtigste redskaber herhjemme. Især fordi vi samtidig med madplanen laver en ugeoversigt, så der er et overblik over, hvordan aftenerne ser ud for ugen. Det gør altså alting meget nemmere, selvom det kan være lidt træls, at alt skal stilles op i kasser, men hvad gør man ikke for at have lidt mere overskud.
Det betyder også at vi får handlet ind en gang om ugen og dermed undgår en masse småindkøb, som også lige skal nås en stram tidsplan.
Vores mad herhjemme bærer præg af, at vi i juni måned, forsøgte at leve efter LCHF princippet. Det gav energi og overskud og samtidig blev en del af det en god vane.
Jeg synes ikke det er specielt uoverskueligt at leve efter, men at gøre det 100 % sker nok aldrig, da jeg ikke kan undvære brød og søde sager i længden. Derfor kan man jo sagtens tænke princippet med ind i hverdagen. Det betyder at det er sjældent der kommer kartofler, ris, pasta og hvidt brød på bordet, men istedet er grøntsager blevet en naturlig del af tallerkenen og også den del der fylder allermest.
Billede af vores hvidkålspandekager med kødsovs. Opskriften er fundet her.
Uge 39:
Mandag: Rødbedesuppe med ostefyldte tortillas
Tirsdag: Rest fra mandag
Onsdag: Hvidkålspandekager med kødsovs
Torsdag: Suppe - boost dit immunforsvar
Fredag: Rest fra onsdag
Lørdag: Rest fra torsdag
Søndag: Afventer ny madplan
Kender ikke LCHL princippet men lyder som spændende og anderledes måde at spise på
SvarSletPs har sendt dig mail med adr vedr den sut jeg vandt, fik du mailen :- )
Det er nu ikke så meget anderledes synes jeg. Det kommer meget naturligt. Herhjemme har vi taget det til os ved at skrue op for grøntsagerne.
SletDin mail var røget i mit spamfilter, så godt du skrev. :)