Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

søndag den 1. januar 2012

1. januar - burgere the american style

Håber I allesammen havde en fantastisk nytårsaften og kom godt ind i det nye år. Tak fordi I følger min blog. Jeg nyder alle jeres skønne kommentarer og glæder mig til at læse hvad I har af input i 2012.

Efter en skøn nytårsaften med gode venner og en masse lækker mad, vågnede jeg op til en kæmpe forkølelse, der allerede havde sat sig godt på ører og hals. Derfor har dagen idag også været lidt mærkelig, da jeg skiftevis har haft det godt og skidt.

Jeg havde dog besluttet mig for at vi i hvert fald ikke skulle stå i kø sammen med alle de andre på diverse fastfood restauranter. Jeg søgte lidt rundt på nettet og fandt en opskrift, som Birthe, der har bloggen Newyorkerbyheart har lavet på burgere ala Jamie Oliver, fra bogen Jamies Amerika. Skulle du få lyst til at lave opskriften kan jeg varmt anbefale at kigge forbi Birthes blog.

Der var derfor blevet handlet ind til skønne burgere the american style. Så min stædighed vandt over sygdommen og manden meldte sig heldigvis til at hjælpe mig i køkkenet. Jeg troede dog, at jeg også havde handlet ind til kryddermayonaise, men der var ingen mayonaise at finde i køleskabet, så den måtte vi undvære.

Burgerbollerne bagte jeg lørdag formiddag inden vi skulle afsted til nytårsfest. Så det var bare at gå i sving med resten.



Hjemmelavet burgerbolle i en lidt grov version, salat, syltede agurker, tomater, tørret skinke, burgerbøffer efter tidligere nævnte opskrift, revet peberrod og hjemmelavede paprika pomfritter.


I stedet for bacon havde jeg købt tørret skinke, som har været en tur i ovnen, så de får samme sprøde konsistens som bacon.



Bøfferne er klar til at blive stegt.




Salaten, tomaterne, syltede agurker og revet peberrod.
Share:

3 kommentarer:

  1. Uhmmm altså Jamie's burgere er noget for sig selv og jeg ELSKER dem... Vi fik også burgere i aften - dog var Burger King den "heldige" leverandør ;)

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt forstå du gerne ville undgå fastfood køen - jeg tror nok "nogen" her i huset gerne ville have haft en burger i går, men jeg lavede rester af nytårs-confit-anden som biksemad, og det smagte 100 gange bedre end den bedste burger.
    God bedring med forkølelsen!

    SvarSlet
  3. Agnethe-> Tror også det er første gang det er lykkedes mig at være så forudseende, så mon ikke det er en undtagelse i alle overspringshandlingerne ;)

    Heidi-> Uh.. Rester er også guld værd. Da vi ikke stod for nytårsmenuen var der desværre ingen rester her, ellers er det normalt også dem der kommer på bordet herhjemme. :)

    SvarSlet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com