Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

lørdag den 10. marts 2012

DIY - lav din egen udstikker

Hvad gør man når man skal bruge en bestemt udstikker og simpelthen ikke kan nå at få den bestilt hjem?

Jeg har det med at få idéer på de mærkeligste tidspunkter, og det ender som regel med jeg slet ikke kan udføre dem, fordi jeg lige mangler et eller andet. Denne gang var det en udstikker, som jeg bare måtte have, men ikke kunne nå at få bestilt hjem til formålet.

Denne løsning er ikke en løsning, hvor udstikkeren holder i lang tid, ligesom dem man køber, men passer man på den hjemmelavede udstikker, kan den sagtens holde noget tid, eller i hvert fald til man kan få en der er mere solid hjem.

Det skal du bruge:
En foliebakke (ligesom dem man bruger når man griller om sommeren)
En saks
En lineal
Evt. et billede af hvordan udstikkeren skal se ud


1. Klip en lang strimmel af foliebakken. - pas på fingrene, da de afklippede strimler godt kan være meget skarpe. - jeg endte de første par gange med at have en masse plastre på alle fingrene og så er dette ikke en nem løsning længere.

2. Tag linealen og læg den i forlængelse med strimlen, så du kan bukke strimlen ned over linealen og på den måde slippe af med den skarpe kant + det bliver en lige side på strimlen.


3. Det samme gøres i den anden side af strimlen, så der ikke er nogen skarpe kanter tilbage. - læg mærke til mit fine plaster, for selvom jeg har prøvet det et par gange kan det godt gå galt alligevel.


4. Saml strimlen ved at samle de to ender og bukke lidt ud i kanterne på den ene ende, hvorefter du lægger den anden ende af strimlen ind i den med de let åbne kanter og kan bukke kanterne nedover, så du får en strimmel, der nu danner en cirkel. (her kan du varierer størrelsen på udstikkeren, men prøv dig frem indtil du finder den rette størrelse)


5. Form derefter cirklen til den ønskede udstikker. Dette kræver lidt tålmodighed, men det skal nok lykkes.

Jeg var ikke tilfreds med den første størrelse udstikker jeg fik lavet, så lavede da bare en ny.


God fornøjelse!
Share:

11 kommentarer:

  1. Hvor er de bare blevet fine :)
    Må da også prøve at lave nogle en dag :)
    kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Det finder vi da bare en dag, hvor vi kan prøve af.
      Knus

      Slet
    2. Den er jeg med på, så er det bare hvad vi skal lave haha :)
      Kram

      Slet
  2. Har set en DIY på youtube for et stykke tid siden, men mente det var for ambitiøst et projekt, men dejligt at se, at andre mennesker også gider ;-)
    Flot arbejde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak. Jeg har også idéen fra en video på you tube jeg så for et års tid siden, og synes bare det er SÅ smart :)

      Slet
  3. Du er da også fuld af gode ideer. Kan nu se hvor du har formen til de fine kager vi fik frfa :-) Knus.

    SvarSlet
  4. Det var dog smart. Tak for det.
    Flot plaster. Er det Nemo der er paa???

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme :)
      Haha.. det kan da egentlig godt være det var Nemo der var dukket op der :)

      Slet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com