Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

tirsdag den 1. juli 2014

Sådan kan man også holde sommerferie...

Da jeg jo desværre ikke er super mobil denne sommer, og vi havde en drøm vi længe har snakket om, blev vi enige om at denne sommer skulle bruges herhjemme. 

Sidste sommer blev brugt på at lave udestue, hvilket vi i år er rigtig glade for. Sommerferien kommer nemlig til at foregå rigtig meget derude i år. Vi er nemlig flyttet ind eller nok rettere flyttet ud i udestuen. 


Vi er nemlig fra idag af uden køkken, hvilket betyder at al madlavning skal laves her og på grillen. Det giver lidt kreativ tænkning, som vi ser som en sjov udfordring. Dem af jer der har fulgt bloggen, kan nok huske at det ikke er første gang vi roder med køkkenet, men vi satser stærkt på det bliver den sidste. Det gamle køkken er nemlig solgt og hentet, så nu er der ingen vej tilbage. 


Første aften blev pølser og brød og dertil majs, så ikke det mest opfindsomme, men vi syntes ligesom det hørte sig til, når nu grillen skulle sættes i sving første aften. Fryseren er også blevet fyldt godt op med pølser, til de dage hvor energien ikke er til andet, så sulte kommer vi ikke til. 

Da jeg jo ikke kan lave en masse, er det manden der skal stå for størstedelen af arbejdet med hjælp fra venner og familie. Så det bliver en noget anderledes sommer i år. Så må jeg se, om jeg ikke kan lave lidt kreativt og lækkert på grillen til de hårdtarbejdende.

En ting er i hvert fald sikkert, det skaber en hyggelig stemning med sådan et alternativt udekøkken og vi nyder virkelig vores udestue, så feriestemningen har heldigvis indfundet sig. 

Skal I lave noget anderledes i jeres ferie?
Share:

2 kommentarer:

  1. I er godt nok ikke kede af det og jeg må da sige, at når i begiver jeg ud i et projekt, så går i all in :D Det er herligt at se og jeg glæder mig til at se, hvad det bliver til af lækker alternativ mad på grillen!
    Vores ferie er ovre for denne gang. Vi havde lige 3 dage i sommerhus med svigermekanikken i Lønstrup og så bliver der 14 dages ferie for mit vedkommende i uge 29 og 30, hvor jeg har børnene hjemme fordi der ikke kunne findes alternativ pasning til dem, så jeg skal nok til at finde på nogle ting vi skal lave de 14 dage - den ene uge er det Elias, der er hjemme og den anden uge er det Theresa, så får de lidt alene-kvalitid med mor også på den måde :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja synes vi har en tendens til at ende i projekter der griber om sig. Desværre er det ikke blevet til de vilde grill projekter. Jeg er rigtig hårdt ramt af bækkenløsning, så det er ikke meget overskud jeg kan finde frem. Det der er bliver brugt på Trolden.
      Dejligt med lidt alene tid med ungerne hver især. Det kommer de helt sikkert til at nyde :)

      Slet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com