Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

mandag den 15. september 2014

Pasta med skinke i flødesauce - rester fra køleskab og fryser - Stop spild af mad - Knorr bouillon

En gammel kending med et nyt twist. Jeg har tidligere lavet denne ret, og da jeg elsker ostesauce måtte den hentes frem, da jeg fandt en rest kogt skinke i fryseren og en creme fine i køleskabet, der var ved at løbe på datoen. Samtidig fandt jeg i fryseren en portion skiveskåret porrer i fryseren, så de skulle da også i retten.


Jeg må indrømme at denne ret slår den oprindelige med mange længder, men mon ikke det skyldes at der er kommet lidt ekstra krydderi på saucen i form af en grønsagsbouillon fra Knorr. Jeg buzzer som tidligere nævnt om Knorr bouillon for tiden, så derfor er det blevet tænkt med i stort set alle retter i sidste uges madplan. Skulle du selv søge inspiration kan jeg varmt anbefale at kigge forbi knorr.dk, hvor man kan dele opskrifter, men også se Knorrs egne kokkes versioner.

Retten er super nem at lave og tager ingen tid. Trolden elsker åbenbart pasta for tiden, så hun inhalerede nærmest sin tallerken. Det er vist den største ros en mor kan få for sin madlavning.

Opskriften skal du selvfølgelig ikke snydes for:

500 g pasta
½ grønsagsbouillonterning
3 spsk ekstra jomfru olivenolie
100 g porrer i skiver
2,5 dl creme fine til madlavning
1 grønsagsbouillonterning
60 g revet ost (jeg bruger en god blokost ala parmesan)
Et par skiver kogt skinke
Persille efter smag

Kog pastaen i vand med en ½ bouillonterning.

Kom olie i en dyb pande og steg porrerne.

Hæld creme fine i panden sammen med 1 grønsagsbouillon og lad det koge op i ca 1 minut.

Tilsæt osten og lad den smelte.

Skær den kogte skinke i tern og kom den i panden.

Hæld vandet fra pastaen og bland det med resten.

Drys til sidst hakket persille over. 
Share:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com