På tirsdag bliver mindstemanden herhjemme 5 måneder. Jeg glæder mig over min store dreng og samtidig skræmmer det mig, at der allerede er gået 5 måneder.
5 måneders dagen er samtidig også dagen, hvor vi skal til tjek med ham på sygehuset efter fødslen. Til dig der ikke ved det havde han en rigtig hård medfart med en meget lav hjerterytme, et akut kejsersnit i fuld narkose og iltmangel. Du kan eventuelt læse meget mere her.
Mit første møde med lillebror, så såldes ud:
Selvom alt i mit hoved siger at vi bliver afsluttet derude med det samme, er bekymringen stadig stor i mit hjerte. Det må være de evige mor bekymringer, der spøger.
Jeg ved godt man ikke skal sammenligne børn, men jeg skæver da til Troldens kalender, for at se hvordan det går med lillebrors udvikling. Han overhæler hende allerede indenom på mange områder, selvom Trolden var noget fremme i skoene. Mine børn vil frem i livet. Det er jo en rigtig dejlig bekræftelse, men samtidig vil jeg jo gerne have min baby lidt længere.
Ved egentlig ikke hvad jeg vil fortælle med dette, men havde lige brug for at komme af med bekymringerne. Jeg ser en super glad og dygtig dreng og alligevel gør det ondt at tænke på hvordan vi kom fra start.
5 måneders dagen er samtidig også dagen, hvor vi skal til tjek med ham på sygehuset efter fødslen. Til dig der ikke ved det havde han en rigtig hård medfart med en meget lav hjerterytme, et akut kejsersnit i fuld narkose og iltmangel. Du kan eventuelt læse meget mere her.
Mit første møde med lillebror, så såldes ud:
Selvom alt i mit hoved siger at vi bliver afsluttet derude med det samme, er bekymringen stadig stor i mit hjerte. Det må være de evige mor bekymringer, der spøger.
Jeg ved godt man ikke skal sammenligne børn, men jeg skæver da til Troldens kalender, for at se hvordan det går med lillebrors udvikling. Han overhæler hende allerede indenom på mange områder, selvom Trolden var noget fremme i skoene. Mine børn vil frem i livet. Det er jo en rigtig dejlig bekræftelse, men samtidig vil jeg jo gerne have min baby lidt længere.
Ved egentlig ikke hvad jeg vil fortælle med dette, men havde lige brug for at komme af med bekymringerne. Jeg ser en super glad og dygtig dreng og alligevel gør det ondt at tænke på hvordan vi kom fra start.
Hej
SvarSletJeg følger med indimellem, men her måtte jeg lige kommentere:
Tillykke med din store dreng - han ser ud og lyder til at være en fantastisk skøn knægt! :-)
Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig. Det tror jeg bestemt er helt normalt ovenpå en traumatisk fødsel, og især når såret kun er 5 måneder gammelt.
Og du må ikke gå rundt og tro, at bekymringen er forkert, dum eller skamfuld - det handler jo om, at du vil dit barn det bedste, og tænker på hans ve og vel, Du er ikke forkert og dine tanker er ikke forkerte. De er måske bare lidt uhensigtsmæssige for din sjælefred, men igen: jeg tror, det tager tid at komme videre.
Jeg ønsker jer det bedste fremover! :-)