Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

torsdag den 10. november 2011

Brownie


Min mor har fødselsdag den 12. november, så søndagen før havde hun inviteret til brunch. Jeg havde lovet at lave brownies til, hvilket jeg aldrig har forsøgt mig med. Opskriften jeg endte med at bruge, har jeg  fundet hos Newyorkerbyheart.  Den smager helt sikkert som en brownie skal, men måske jeg skal prøve mig med lidt større æg, da jeg fik tilbagemeldingen at den var en smule tør.



Jeg har ikke fulgt opskriften helt både fordi jeg ikke havde den samme str. form og fordi jeg ikke havde noget rørsukker hjemme. Jeg skriver derfor opskriften, som jeg lavede den:

9 spsk. usaltet smør
190 g god mørk chokolade (jeg brugte 80%)
2,25 dl brun farin
2 tsk. vaniliesukker
3 store æg
3/4 tsk. Nescafe pulver opløst i 1,5 spsk. kogende vand
67 g mel
3 spsk. god kakaopulver (usødet)
½ tsk. fint salt
1,5 god håndfuld valnødder, grofthakkede

Forvarm ovnen til 180 grader (ikke varmluft).

Bræk chokolade i mindre stykker og kom det i en skål, der kan tåle at komme i mikroovnen. Kom smør ved og sæt det i mikroovnen på "high" i 1-1½ minut. Pisk i det, til det er en glat masse og al chokoladen er smeltet og rørt sammen med smørret. Lad det afkøle lidt.

Pisk sukker og vaniliesukker ud i chokolademassen, sammen med æggene og kaffepulver rørt ud i det kogende vand.

I en anden skål blandes mel, kakaopulver og salt. Rør det i chokolade massen med så få tag som muligt, det skal bare lige være blandet sammen, brug en bred ske eller dejskraber.

Vend valnødder i.

Hæld dejen i en form på 20 x 30 cm beklædt med bagepapir. 

Sæt det i ovnen og lad det bage i ca. 17-20 minutter.

Tjek med en tandstikker, ved at stikke den ned midt i (eller der hvor den er tykkest) Brownie'en og når der kun hænger krummer ved som er "fugtige" er den færdig.

Tag den ud, lad den køle af og skær den så i små firkanter. Kan spises som den er eller serveres lun som dessert med en kugle god vanilieis til.

Share:

3 kommentarer:

  1. Guuuuf :) Brownie er og bliver altså et hit ;) HVor ser den god og chokoladefyldt ud :) MUMS!

    SvarSlet
  2. Det var en super dejligt at du gad lave den, vi må prøve igen en dag hvor vi begge stænger til hygge ;-)
    Knus glæder mig til at se dig på lørdag.

    SvarSlet
  3. Kristine-> Ja det er bestemt heller ikke sidste gang jeg forsøger mig med en gang brownies. Det er jo super nemt og lækkert ;)

    Mor-> Selvfølgelig. Så fik jeg da prøvet noget nyt af. :)

    SvarSlet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com