Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

fredag den 21. september 2012

Små kokoskager med creme og pistaciekerner - Odense Marcipan

Idag mens Amilia tog sig en lur smuttede jeg i køkkenet. Hun er idag 18 dage og det er derfor ikke meget tid jeg får til sådan en luksus. Det var derfor ikke en af de største projekter jeg kastede mig over, men i stedet en lille hurtig kage. Det kom der disse skønne kokoskager ud af.


Jeg har nemlig været så heldig at Odense Marcipan har sendt mig en fin lille pakke med et af deres nyeste produkter. De har dog lanceret tre styks, nemlig Odense Kokosdrøm, Odense Kransekage og Odense Chokoladedrøm. Sloganet de lancere produkterne på er "ODENSE gør det let at gøre det lækkert."

De havde sendt mig deres Odense Kokosdrøm, og jeg må sige den levede fuldstændig op til deres slogan.


Kagemassen er færdigblandet i en sprøjtepose, så det eneste man skal gøre er at trykke kagemassen ud på en bageplade eller i de forme man ønsker. Sammen med kagemassen havde de sendt mig et opskrifthæfte, og mine øjne faldt hurtigt på deres "Små kokoskager med creme og pistaciekerner". 

Opskriften har jeg ikke kunnet finde på deres hjemmeside, men mon ikke den kommer. Jeg kan i hvert fald anbefale at kigge forbi deres opskrifter, som du finder her. Opskriften jeg har brugt får du her: 

1 pose ODENSE kokosdrøm
1 dl piskefløde
100 g ODENSE mørk chokolade
Evt. finthakkede pistacienødder til pynt

Fløden bringes i kog og gryden tages af varmen. Fløden hældes over den hakkede chokolade og omrøres til chokoladen er smeltet, hvorefter den stilles på køl. Efter afkøling piskes cremen forsigtigt og er klar til brug. 

Sprøjt kagemassen ud i små muffinsforme eller silikoneforme (ca. 5 cm i diameter). Bages ved 180 grader i 16-18 minutter. Efter afkøling tages kagerne ud af formene og chokoladencremen sprøjtes på dem. Drysses evt. med finthakkede pistacienødder. 

Først fandt jeg de få ting frem der skulle bruges


Dernæst blev fløden varmet op og hældt over chokoladen. Når jeg laver denne slags chokoladecreme lægger jeg et stykke madfilm ned over skålen, sådan at filmen rører chokoladens overflade og flugter med skålens sider. På den måde undgår man at der dannes kondens, som gør at cremen skiller. 


Dernæst spøjtes kagemassen ud i silikoneformene. Dette gøres nemt med den sprøjtetylle, som sidder øverst i sprøjteposen. Pas dog på med at lave hullet for stort. Det fik jeg desværre gjort, så jeg måtte have det hele over i en anden sprøjtepose, men valgte dog at bruge den tyl, der var i posen. 



Kagerne bages og pyntes: 



Det var super nemt og er kan helt klart anbefales. Kagerne smager skønt og hvis man ikke har overskuddet til at lave chokoladecremen, kan kagemassen sagtens bages uden og så har man de lækreste kokosmakroner. 

Imorgen er det min søsters og min fødselsdag og da begge vores mænd skal arbejde, skal der søsterhygges med de små. Jeg glæder mig allerede til nogle hyggelige timer med søster og nevø. God weekend allesammen! 
Share:

4 kommentarer:

  1. Hvor er de dog fine, de er klart kommet på listen over foreslag til kaffen, når jeg snart skal holde fødselsdag (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå. Det er virkelig en perfekt lille kage til kaffen :)

      Slet
  2. Uhmmm hvor ser de gode ud :)

    SvarSlet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com