Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

lørdag den 30. april 2011

Påske og skriverier

Så er ugen efter påske ved at være gået. Min påske i år var præget af mine to store eksamensopgaver, så den har foregået foran min computer, men lidt påskehygge er det da også blevet til.

Tog simpelthen hjem til min mormor og morfar. Bilen var lastet godt op med bøger, computer og noter i lange baner og så måtte sæderne i bilen ellers lægges ned, da vores bil er en lille C1'er og derfor ikke den mest rummelige bil. Men det gik og vi kom frem.
Manden blev sendt hjem til sin bror og så blev der ellers hygget om mig mens jeg fik skrevet. Er nået rigtig langt med den største af opgaverne, som var den der var med, så er super tilfreds. Samtidig er det jo skønt at man kan kombinere det med lidt god gammeldags hygge hos bedsteforældrene.

Søndag gik turen så hjem igen, så mandag fik jeg arbejdet på fagprøven og er faktisk ved at være færdig. Men lige som jeg begynder at kunne se en ende på det hele bliver jeg syg. Så denne weekends skriverier er desværre aflyst, hvilket betyder at der virkelig skal knokles igennem når jeg er frisk igen, da jeg stadig mangler 25 sider på den store opgave og skal aflevere i slutningen af maj.

Weekenden før påske fik jeg lidt påskepynt af min søster. Samtidig havde jeg fået en troldegren af min mor, så det fik vi hængt op samme weekend. Så lidt påskepynt har det også lykkes mig at have.

Billedet er desværre ikke så godt, da mit kamera kun ville fokusere på skyggerne og på rillerne i loftet, men synes I skulle se det alligevel.

Det er det lyserøde og grønne/gule påskeæg min søster har kreeret. De to malede æg har jeg lavet sammen med en god veninde et år, hvor påsken var lidt trist for mig og hun mente der skulle kulør på. Hvilket jo kun kan gøres ved at man puster æg :) Så nu fandt jeg ud af hvad de skulle bruges til.
Share:

mandag den 25. april 2011

Påskeæg til familie og venner

Sidste år lavede jeg disse påskeæg af romkuglemasse og da det var en succes, blev den gentaget i år. Da jeg nu har fået givet det sidste, er det vist på tide i får årets produktion at se.

Ligesom sidste år er de lavet såldes:
- Kage: romkuglemasse
- Overtræk og pynt: MMF og RI

I år valgte jeg at smøre lidt creme cheese frosting på, så MMF'en hang bedre fast. Jeg har så pyntet dem og frosset dem ned, så de var klar til at blive taget ud efterhånden som jeg mødte folk på min vej.

I forrige uge havde jeg dette æg med på arbejde:



Sidste weekend blev det så min nevø, søster og svoger og mine forældre der fik påskeæg - de er i nævnte rækkefølge:



I mandags var det veninden og hendes kæreste, der fik dette æg, da jeg var til middag hos dem:



Og i påsken gik turen til mormor og morfar, hvor dette æg var med:


Share:

søndag den 10. april 2011

Kagehus

I weekenden har der været rund fødselsdag hos nogle gode venners familie. Derfor skulle der lidt kage til, som denne gang er designet af dem og så har jeg udført dette så godt jeg kunne.

Ugen op til har derfor været godt fyldt op, da den nederste bund er lavet sidste weekend og har derefter stået i fryseren. Taget er lavet midt på ugen og til sidst er selve huset lavet. Så det har været lidt af en proces. En kæmpe udfordring, som heldigvis endte godt.

Da jeg jo har lidt meget om ørerne med arbejde og opgaver (undskylder også mange gange mit tydelige fravær herinde, det skal nok komme igen, det lover jeg!) havde jeg ringet efter back up til torsdag aften. Så min kageveninde var på pletten, hvilket til en hver tid hjælper på al panik. Bare at hun er der, så skal man nok nå det hele, så det er jo dejligt.

Det er første gang jeg har frosset en kage, men bestemt ikke den sidste. Den var lavet helt, dvs. også overtrukket med MMF. Frygtede den ville svede da den kom ud af fryseren, hvilket den også gjorde de første par timer, men over natten, hvor den boede i køleskabet holdt den op og svedte kun en smule, da den kom ud. Så det kan varmt anbefales, hvis man har lidt travlt.

Kagens indhold:
- Bunde: Chokoladelagkage bunde
- Fyld: Limemousse og chokolademousse
- Smørcreme: IMBC
- Overtræk og pynt: MMF og RI

Lidt billedspam:





Share:

Test af Alligator

Til madbloggertræf var vi så heldige at en af sponsorgaverne var en fin alligator fra Experisense. Denne skulle selvfølgelig afprøves og det blev en dag, hvor der skulle serveres rodfrugter og kartoftler i fad for nogle gode venner.

Mænnerne smuttede i køkkenet, så det er dem der har gjort erfaringen. Jeg var selvfølgelig ude og kigge indimellem og må sige det gik stærkt.

Den er lidt svær at få igang, men lægger man først kræfterne i, siger det klask og så ligger der de fineste snittede grøntsager. Man skal altså ikke være bange for den går i stykker, for så får man aldrig snittet grøntsagerne på denne nemme måde. Så den er helt sikkert klar til at blive en fast del af køkkeninventaret, for det er da bare en super nem løsning.

I får da også lige lidt billedspam af mænnerne i aktion:




Og så lige lidt ost på toppen:

Share:

søndag den 3. april 2011

Hr. og Fru And - Godmorgen juice

Igår var manden og jeg et smut op i byen, da han havde været på arbejde, og jeg havde siddet med næsen i opgave den ene halvdel af dagen og den anden halvdel var blevet brugt i køkkenet, da jeg skulle bage kage til næste weekend (den ligger nu trygt og godt i fryseren).

Da vi skulle ned til bilen var det dette syn der ventede på os:


Så længe syntes vi nu alligevel ikke vi havde været væk, men Hr. og Fru And så nu ud til at hygge sig gevaldigt. De blev venligt men bestemt viftet væk - og hold da op hvor skældte de ud... De vraltede da stille og roligt væk, men de fortalte os en masse ting...

Her til morgen driller maven og det eneste der hjælper herpå er væske, masser af væske, men kan så heller ikke klare vand, når den driller, så det blev til et kig i goodiebags'ne fra madbloggertræf og der gemte sig denne sponsorgave:


Jeg er faktisk ikke så god til juice med frugtkød, men denne smager altså skønt. Den har en god mild og blød smag, og er helt sikkert en jeg kunne bruge en anden gang når juice tørsten melder sig.
Share:

torsdag den 31. marts 2011

Tiden iler - lækker hurtig mad og ting at glæde sig til

Puha der er meget der skal nås, men idag fik jeg nået en del på listen. En af tingene var at jeg skulle have købt disse:



Der hvor jeg køber har de også en masse andre lækkerier, så endte med at komme hjem med dette:



Ellers er der blevet brugt lidt fra de skønne goodiebags fra madbloggertræffet. Da tiden desværre er meget presset for mig for tiden, har menuen stået på hurtig mad - og hvad er mere nærliggende end at pifte maden om med lidt salatost fra Løgismose?!

Så menuen har bl.a. stået på lækker hjemmelavet burger og lækkersalat:



Til salaten blev denne salatost brugt. Den smager rigtig godt, men også kraftigt, så man skal passe på den ikke stjæler smagen fra resten af maden. Synes den var rigtig god i salaten, da den gav et godt pift til en ellers meget almindelig salat.

Idag stod den så på pasta salat med rejer:


Hertil brugte vi denne salatost. Den smager meget kraftigt af gedemælk, hvilket jo også er godt, når det er den smag der står den har. Men tror den var lige kraftig nok til en simpel pastasalat.

Share:

fredag den 25. marts 2011

Rabarber - makron muffins og skrive fri

Idag er en af de dage, hvor jeg har fri til at skrive. Ialt har jeg 4 dage, så de skal udnyttes optimalt.

Fagprøven er jeg kommet igang med, da jeg har skrevet på den over nogle aftener de sidste 14 dage. Det er blevet til at jeg er nået halvvejs, så det er jeg ganske godt tilfreds med.

Idag har jeg derfor sat tiden af til at få kigget på mit afgangsprojekt. Det ene øjeblik er jeg sikker på at det når jeg sagtens, det næste når jeg det aldrig. Så det er en opgave, der kommer til at kræve en masse energi og selvdisiplin, men den skal altså skrives. For at nå det har jeg opsat nogle mål og har heldigvis nået målet for idag. Imorgen og søndag fortsætter skrivningen, så jeg håber jeg fortsætter i samme stil.

Når man skriver skal der jo også være tid til lidt pauser. I min formiddagspause fik jeg bagt lidt muffins til tøsehygge i aften. Jeg har længe haft rabarber i fryseren og i det nye Spis Bedre blad, som kom ind af døren igår fandt jeg en opskrift til formålet.

Ellers nåede jeg både at vaske tøj, finde bøger til opgaven, så skal de bare hentes på biblioteket og træne, så alt i alt en produktiv dag.

Rabarber - makron muffins fra Spis Bedre, nr. 4, april 2011:

12 stk:
100 g smør
1 spsk vaniliesukker
2 æg
1 dl mælk
2½ dl hvedemel (150 g)
2 tsk. bagepulver
75 g knuste makroner
100 g fintsnittede rabarberstilke
2 spsk. sukker.

Sæt ovnen på 175 grader.

Rør smør, sukker og vaniliesukker blødt. Pist æggene i et ad gangen.

Rør mælken i dejen, og vend sigtet hvedemel og bagpulver i. Tilsæt knuste makroner, og rør det godt sammen.

Fordel dejen i muffinsforme, og drys med rabarber vendt i sukker. Bag dem i ca. 20 min.



De er pyntet med en rest IMBC fra fryseren, der er rørt op med flormelis. På toppen er sat mine marengskys, da jeg synes de giver en dejlig forårsfrisk fornemmelse.
Share:

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com