Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

onsdag den 5. oktober 2011

Æblemos

Dette er noget jeg utroligt nok aldrig har forsøgt at lave før. Men da det er en af opskrifterne i Æblekogebogen måtte jeg forsøge mig. Så skal jeg jo nok finde på noget at bruge det til.

Det er simpelthen SÅ nemt og helt sikkert ikke sidste gang jeg står for produktionen af dette.




Opskriften i bogen lyder således:
1 kg madæbler (da mine æbler vist er en god blanding blev det bare 1 kg af disse)
Kornene fra 1 stang vanilie
1 dl vand
ca. 50 g sukker

Skræl æblerne, skær dem i kvarte og fjern kernehusene. Skær æblerne i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med vand og vanilie. Koges til mos ved svag varme under låg, det tager omkring 10 minutter. Smag mosen til med sukker. Man kan lade mosen være, som den er nu, en lidt grov mos med større og mindre æblestykker i, eller man kan gøre den helt jævn ved at piske den igennem med en håndmixer eller hælde den i blenderen eller foodprocessoren.

Share:

1 kommentar:

  1. Ja, hjemmelavet æblemos er dejligt. Jeg har også lige lavet noget i dag :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com