Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

onsdag den 13. marts 2013

Æblemos i tern og sveskemos

Jeg ved godt man kan købe meget færdiglavet mad til baby, men som med vores egen mad, kan jeg godt lide at vide hvad det er jeg serverer. Samtidig kan jeg slet ikke se det er så svært at få lavet nogle enkle ting fra bunden, som samtidig gør det nemt og hurtigt i hverdagen.

Når jeg laver grød til lillepigen kommer jeg gerne en terning æblemos i, så passer det som regel nogenlunde med temperaturen på maden. På den måde får grøden en lidt sødere smag og grøden bliver tempereret efter at være blevet tilberedt i en gryde. 

En anden ting som jeg finder det rart at have i nærheden er lidt sveskemos. Enten til babyen, der allerede har ondt i maven eller for at forebygge hård mave. Her har jeg det i en lille bøtte i køleskabet, men denne mos kunne også sagtens laves i terninger, så man altid har lidt i fryseren. 

Måden jeg laver det som terninger er enkel og nem. Frys blot mosen i en isterningebakke. Når terningerne er helt hårde sænkes bunden af isterningebakken ned i lidt varmt vand, for lige at løsne terningerne. Bank dem derefter ud på bordet og gem dem i en pose med genluk i fryseren. 





Æbleterninger: 
Det er super simpelt at lave disse æbleterninger og man kan lave en ordentlig portion ad gangen. 

Det skal du bruge: 
Æbler
Koldt vand
Lidt sukker

Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i mindre stykker. Kom æblerne i en gryde med vand. Vandet skal lige akkurat dække æblerne. 

Lad æblerne koge til de er bløde nok til at de kan moses. 

Hæld en del af vandet fra i en skål. 

Blend æblerne med resten af vandet med en stavblender. Tilføj eventuelt lidt af det vand, der er taget fra, til mosen har en passende konsistens. 

Smag til med lidt sukker. Her bruger jeg ikke ret meget, da jeg gerne vil have det er æblerne der søder grøden og ikke sukkeret. 

Sveskemos: 
Også her kan laves en ordenlig portion, som kan fryses til senere brug. 

200 g svesker uden sten
6 dl koldt vand

Lad svesker og vand simre i en gryde i ca. 20 minutter. Hæld en del af vandet fra i en skål. 

Blend sveskerne sammen med resten af vandet med en stavblender. Tilføj eventuelt lidt af det vand, der er taget fra, til mosen har en passende konsistens. 
Share:

2 kommentarer:

  1. Intet bedre end hjemmelavet babymad :D Bare husk, at isterningebakkerne skal være fødevaregodkendte ellers kan de afgive nogle knapt så heldige stoffer til maden man fryser deri...

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop. Jeg har godt nok hørt det kun er hvis maden er varm eller bliver varmet op i bakkerne at det giver problemer. Men mine har det der glas og gaffel mærke på, som skulle indikere at de er fødevarer godkendt :) Ellers kan man jo evt. bruge nogle små muffinsforme i silikone, så er man da på den sikre side ;)

      Slet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Follow by Email

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Home by Bianca | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com