Hjemme hos os: Madlavning, Bagetid, Brød og kager, Kreative påfund og Familietid. Velkommen.

torsdag den 2. januar 2014

Nyt år - ny start

Herhjemme i form af planlægning.


Sidste år købte vi nemlig sådan en fin ugeplan, med plads til op til 5 personers uge. Da vi jo kun er 3 herhjemme, er der derfor også gjort plads til fællesaftaler og sidst men ikke mindst madplanen.

(ja jeg ved godt jeg skylder mange ugers madplan, men nu starter et nyt år med nye madplaner)

Sådan en ugeplan er simpelthen det bedste værktøj vi har herhjemme (og den er derfor også anskaffet for 2014). Hver weekend gennemgår vi lige køleskabet og overblik på fryseren og får lavet madplan, så der kan handles til den næste uge, samtidig med vi får brugt det der er i køleskabet.

Oveni får vi et overblik over den kommende uges aftaler, samt hvad der ellers skal tages hånd om i den efterfølgende uge. På den måde ved vi hele tiden hvem der er hjemme hvornår, og sandsynligheden for vi når det hele er større. "Hvad så med spontanitet?" - tænker du nok. Ja den er der desværre ikke ret meget plads til i en børnefamilie, hvor begge forældre arbejder 37 timer og til tider lidt mere.

Selvfølgelig er vi spontane og tingene kan rykkes på ugeplanen. Så bliver der bare samlet op på det, når næste uge skal planlægges, så vi ved hvad det er der måske lige mangler at komme styr på.

Derfor vil jeg også komme med en lille hemmelighed (som nok ikke er så hemmelig endda) - blogger har nemlig sådan et planlægningsværktøj, og det bruger jeg faktisk rigtig meget. Det vil også blive brugt rigtig meget fremadrettet. Jeg har nemlig lovet mig selv, at bruge lidt færre aftener foran computeren og mere tid til mig selv. Derfor vil blogindlæggene blive skrevet i hold og derefter udgivet som jeg nu lige synes det passer.

Jeg håber I vil tage godt imod mig og bloggen i lidt mere planlægningsorienteret tilstand. Jeg er i hvert fald spændt på at se, om jeg kan give mig selv den ro, som jeg trænger til.

Hvordan får I tingene til at hænge sammen derhjemme? Når I alt det I gerne vil og har I nogen gode fif, som I vil dele med mig?

Rigtig godt nytår til jer allesammen!
Share:

2 kommentarer:

  1. Det var da en fin kalender! Hvor har du monstro støvet sådan en op henne?
    Jeg synes vi mangler struktur og overblik i hverdagen og så er det jo et fantastisk værktøj plus madplanerne skal virkelig i gang herhjemme igen så vi kan frigøre tiden til at bruge et andet sted :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er virkelig alfa og omega at man får tiden brugt på det rigtige. Det har jeg virkelig mærket mange gange.
      Kalenderen er købt i Bilka, men mener vi købte den sidste år i Føtex, så den skulle være til at få fat i :)

      Slet

Popular Posts

Categories

Unordered List

Follow on Bloglovin

Text Widget

Blog Archive

Leveret af Blogger.

Faste læsere

Labels

Søg i denne blog

Blogroll

About

Flickr

BTemplates.com

Copyright © Biancas Kageverden | Powered by Blogger

Design by ThemePacific | Blogger Theme by NewBloggerThemes.com